Den daglige samtale omkring middagsbordet er forstummet i halvdelen af alle danske familier. Og det står også sløjt til med andre fælles aktiviteter som at lave mad sammen, spille et spil, lege eller læse højt for børnene.
I en ny undersøgelse foretaget for Psykiatrifonden angiver halvdelen af forældre med børn i alderen 0-18 år, at de ikke foretager sig noget sammen med deres børn dagligt. 20 procent laver noget med poderne et par gange om ugen, 14 pct. én gang om ugen, mens de resterende 15 pct. gør noget sammen med børnene månedligt eller sjældnere.
Skilsmisseforældre er bedt om at tænke på de dage, hvor de har børnene, så det kan ikke forklare, hvorfor danske børn og forældre ifølge undersøgelsen i så høj grad lever parallelle liv, siger børnepsykolog i Psykiatrifonden Charlotte Diamant.
»Det er uhyggelige tal. I efteråret viste en omfattende analyse, at der er gang i en alarmerende negativ udvikling i børn og unges trivsel, og for mig er der ingen tvivl om, at det i høj grad hænger sammen med, at forældre ikke bruger tid sammen med deres børn«, siger hun og henviser til rapporten ’Børn og Unges mentale sundhed’ fra Vidensråd for Forebyggelse.
Alvorlige konsekvenser
I forgårs offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse af 4.500 skoleelevers trivsel, der viser, at mange af børnene ofte er kede af det, nervøse eller har ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Kun omkring en femtedel af de 15-årige angiver, at de har en høj livstilfredshed.
»Som barn er det afgørende for trivslen, at man føler sig valgt til, elsket og set af sine forældre. Men halvdelen af alle danske forældre har tilsyneladende så travlt med andre ting, at de vælger tid med børnene fra. Det kan få alvorlige konsekvenser for børnenes selvværd og generelle trivsel«, understreger Charlotte Diamant.
Hun forklarer, at børn, der ikke føler sig prioriteret af forældrene, kan blive ensomme og kan få svært ved at begå sig socialt, fordi de ikke lærer normerne hjemmefra. I yderste konsekvens kan forældrenes manglende opmærksomhed føre til depression og angst, fordi børnene ikke får hjælp til at tackle de ting, der er svære i livet.
Professor Jan Kampmann, forsker i børn, unge og familieliv på RUC, mener, at familien, som vi kender den, er presset.
»Den her undersøgelse er udtryk for en helt aktuel centrifugalkraft, der hersker i danske familier. Både børn og voksne lever i stigende grad hver deres individuelle liv med hver deres interesser«.
»Udviklingen er især drevet af forskellige elektroniske medier, som fylder i hjemmene. Der er ofte flere fjernsyn, og selv helt små børn har deres egen iPad. De tider, hvor hele familien samledes om en udsendelse på DR 1, er ovre. Nu opholder man sig helst i hver sit rum, så lydene fra de forskellige maskiner ikke overdøver hinanden«.
Ikke gode nok til at prioritere
Familievejleder gennem 30 år Lola Jensen oplever, at forældre gerne vil bruge tid sammen med deres børn, men at de ikke er gode nok til at prioritere dem.
»Når job, motion, tid på elektroniske medier, sociale arrangementer og praktiske gøremål er overstået, er der ikke noget tid tilbage til at være sammen med børnene. Men det nytter ikke noget. Børn i alle aldre har brug for dagligt at mærke nærvær fra deres primære voksne – ellers går det ganske enkelt ud over deres udvikling«.