Dåbskjolen er købt og festen planlagt. Men det religiøse indhold i dåben vægter langtfra altid tungest hos forældre, der vælger at få deres barn døbt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt godt 1.000 forældre på foranledning af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet.
Her begrunder blot hver fjerde forældre, der har fået døbt deres børn, valget med, at »vores barn skal vokse op som kristent« eller »for at give barnet Guds velsignelse gennem livet«.
Undersøgelsen er ikke fuldt repræsentativ, fordi især veluddannede er overrepræsenterede, men den peger på en klar tendens, forklarer forskerne bag undersøgelsen, religionssociolog Astrid Krabbe Trolle og teolog Karen Marie Leth-Nissen.
Vigtige kulturelle værdier
»Når man vælger dåben, handler det om værdier, mere end det er et spørgsmål om at vedkende sig en tro«, siger Astrid Krabbe Trolle.
Faktisk ser det ud, som om det religiøse fylder mere hos dem, som fravælger dåben. For her er det omkring hver tredje, som i undersøgelsen angiver, at de ikke »kan sige ja til trosbekendelsen«. Mens halvdelen angiver, at barnet selv skal vælge senere i livet.
I stedet for religion begrunder hele 45 procent af forældrene i undersøgelsen dåben med »at markere barnets navn« og med en »familietradition«. Også det kulturelle i, at dåben markerer, at man er dansk, vælger hele 38 procent.
Undersøgelsen udgør sammen med en række dybdegående interviews med en gruppe forældre den største samlede forskningsrapport om forældres holdninger til dåb i årtier.
Og alt i alt tegnes et billede af, at de forældre, som fravælger dåben, ser den som en del af en religiøs pakke, de ikke ønsker. Mens billedet blandt dem, som lader deres børn døbe, er mere blandet, hvor nogle opfatter dåben som en kulturel markering, mens andre ser den mere religiøst.
Stort fald i dåbstal
Andelen af små børn, som bliver døbt, er faldet fra 80 procent af en årgang i 1993 til 63,9 procent i 2013. Mange mener, at de faldende dåbstal er den største udfordring for folkekirken, hvis den stadig skal have en bred opbakning i befolkningen.
Det faldende dåbstal er et af temaerne på det næste landsmøde hos Landsforeningen af Menighedsråd, og senest var kirkeminister Marianne Jelved (R) sammen med landets biskopper ude med formaninger om, at kirken må tage problemet alvorligt.
Folkekirken er nødt til at være mere opsøgende og ikke forlade sig på, at folk kommer af sig selv
Anders Gadegaard, domprovst
De senere år er kulturelle aktiviteter som eksempelvis babysalmesang blevet fremhævet som en af folkekirkens store sejre. Her er det lykkedes kirken at nå en bred gruppe af danskere, som ellers ikke er kirkegængere.
Men ifølge YouGov-undersøgelsen fører deltagelse i kirkekor, babysalmesang og andre kulturelle aktiviteter ikke automatisk til, at forældre lader deres børn døbe.
Præsten sukker
Domprovst i Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard har i mange år advaret om, at kirken skal tage de faldende dåbstal alvorligt, og da han selv var sognepræst på Østerbro i 1990’erne, tog han på hjemmebesøg for at aflevere fødselsattesten sammen med en hilsen fra kirken, som ellers plejede at blive sendt med posten. Formålet var netop at få en personlig kontakt med forældrene.
Og selv om Anders Gadegaard mener, at dåben altid har været meget båret af tradition, så ærgrer det ham, at kun hver fjerde angiver et ønske om Guds velsignelse som begrundelse for at vælge dåben.
»Det er ellers præstens ønskeformulering, det burde jo være 75 procent, som sagde det«, som han sukker.
