Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dåb. Sognepræst Helene Ferslev gør klar til dåben i går i Frederiksholms Kirke i Københavns Sydhavn.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Dåb. Sognepræst Helene Ferslev gør klar til dåben i går i Frederiksholms Kirke i Københavns Sydhavn.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guds velsignelse er ikke det afgørende

Forældre går mere op i tradition og kulturelt ståsted, når de begrunder dåben.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dåbskjolen er købt og festen planlagt. Men det religiøse indhold i dåben vægter langtfra altid tungest hos forældre, der vælger at få deres barn døbt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt godt 1.000 forældre på foranledning af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet.

Her begrunder blot hver fjerde forældre, der har fået døbt deres børn, valget med, at »vores barn skal vokse op som kristent« eller »for at give barnet Guds velsignelse gennem livet«.

Undersøgelsen er ikke fuldt repræsentativ, fordi især veluddannede er overrepræsenterede, men den peger på en klar tendens, forklarer forskerne bag undersøgelsen, religionssociolog Astrid Krabbe Trolle og teolog Karen Marie Leth-Nissen.

Vigtige kulturelle værdier

»Når man vælger dåben, handler det om værdier, mere end det er et spørgsmål om at vedkende sig en tro«, siger Astrid Krabbe Trolle.

Faktisk ser det ud, som om det religiøse fylder mere hos dem, som fravælger dåben. For her er det omkring hver tredje, som i undersøgelsen angiver, at de ikke »kan sige ja til trosbekendelsen«. Mens halvdelen angiver, at barnet selv skal vælge senere i livet.

I stedet for religion begrunder hele 45 procent af forældrene i undersøgelsen dåben med »at markere barnets navn« og med en »familietradition«. Også det kulturelle i, at dåben markerer, at man er dansk, vælger hele 38 procent.

Undersøgelsen udgør sammen med en række dybdegående interviews med en gruppe forældre den største samlede forskningsrapport om forældres holdninger til dåb i årtier.

Og alt i alt tegnes et billede af, at de forældre, som fravælger dåben, ser den som en del af en religiøs pakke, de ikke ønsker. Mens billedet blandt dem, som lader deres børn døbe, er mere blandet, hvor nogle opfatter dåben som en kulturel markering, mens andre ser den mere religiøst.

Stort fald i dåbstal

Andelen af små børn, som bliver døbt, er faldet fra 80 procent af en årgang i 1993 til 63,9 procent i 2013. Mange mener, at de faldende dåbstal er den største udfordring for folkekirken, hvis den stadig skal have en bred opbakning i befolkningen.

Det faldende dåbstal er et af temaerne på det næste landsmøde hos Landsforeningen af Menighedsråd, og senest var kirkeminister Marianne Jelved (R) sammen med landets biskopper ude med formaninger om, at kirken må tage problemet alvorligt.

Folkekirken er nødt til at være mere opsøgende og ikke forlade sig på, at folk kommer af sig selv

De senere år er kulturelle aktiviteter som eksempelvis babysalmesang blevet fremhævet som en af folkekirkens store sejre. Her er det lykkedes kirken at nå en bred gruppe af danskere, som ellers ikke er kirkegængere.

Men ifølge YouGov-undersøgelsen fører deltagelse i kirkekor, babysalmesang og andre kulturelle aktiviteter ikke automatisk til, at forældre lader deres børn døbe.

Præsten sukker

Domprovst i Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard har i mange år advaret om, at kirken skal tage de faldende dåbstal alvorligt, og da han selv var sognepræst på Østerbro i 1990’erne, tog han på hjemmebesøg for at aflevere fødselsattesten sammen med en hilsen fra kirken, som ellers plejede at blive sendt med posten. Formålet var netop at få en personlig kontakt med forældrene.

Og selv om Anders Gadegaard mener, at dåben altid har været meget båret af tradition, så ærgrer det ham, at kun hver fjerde angiver et ønske om Guds velsignelse som begrundelse for at vælge dåben.

»Det er ellers præstens ønskeformulering, det burde jo være 75 procent, som sagde det«, som han sukker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han synes dog ikke kun, at det er negativt, at forældre i dag tager et aktivt valg, fordi de medlemmer, folkekirken så får, er nogle, for hvem troen betyder noget. Men det stiller krav, mener han.

»Folkekirken er nødt til at være mere opsøgende og ikke forlade sig på, at folk kommer af sig selv. Jeg tror, at en pæn portion af dem, som ikke døber deres barn, bare ikke får det gjort, mere end det er et aktivt fravalg, og der skal vi sikre et aktivt tilvalg«.

Anders Gadegaard noterer sig også, at deltagelse i babysalmesang ikke i sig selv får forældre til at tilvælge dåben, og han mener, at det religiøse indhold i de kulturelle aktiviteter må styrkes.

Kirkeminister Marianne Jelved siger i en skriftligt kommentar, at det er menighedsrådene, som må løfte udfordringen:

»Det er dem, der har som deres flotteste og største opgave at varetage et rigt kirkeliv omkring den lokale sognekirke«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden