Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
donor. Flere sæddonorer opgiver anonymitet. Udviklingen skyldes øget medieomtale og en generel aftabuisering af assisteret reproduktion, vurderer både sædbanker og en ekspert. Illustration: Aslak Kelkka

donor. Flere sæddonorer opgiver anonymitet. Udviklingen skyldes øget medieomtale og en generel aftabuisering af assisteret reproduktion, vurderer både sædbanker og en ekspert. Illustration: Aslak Kelkka

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere sæddonorer siger ja til at møde deres donorbørn

Danske sæddonorer opgiver i stigende grad deres anonymitet for at give donorbørn mulighed at kende deres ophav.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks to største sædbanker oplever en stor stigning i antallet af mænd, der lader sig registrere som såkaldte åbne donorer. Som åben donor siger man ja til, at de børn, der er skabt med ens sæd, kan få lov til at møde én, hvis de ønsker det, når de fylder 18 år. Sædbanken Cryos registrerer i dag hver tredje donor som åben, mens det for få år siden kun gjaldt hver femte. Hos Nordic Cryobank er andelen af åbne sæddonorer på 3 år steget fra 44 pct. til 56 pct. Sædbankens administrerende direktør, Annemette Arndal-Lauritzen, er positivt overrasket over udviklingen:

»Vi havde ikke forventet, at vi ville have den stigning, vi har. Jeg synes, det er positivt, at flere børn får et valg, fordi flere danske mænd har overskud til at være åbne donorer«.

Hos konkurrenten Cryos oplever man derudover, at mændene generelt er blevet mindre bekymrede over at dele informationer om sig selv. Andelen af donorer med udvidet profil er fordoblet siden 2011, så i alt 80 procent af de nye donorer i dag får lavet en profil med blandt andet babybilleder, interviews, lydfil, et håndskrevet brev og en test af donorens sociale intelligens.

LÆS ARTIKEL

Hele børn er vigtigst

Udviklingen giver nye muligheder for de omkring 850 donorbørn, som Dansk Fertilitetsselskab regner med kommer til verden efter behandlinger med donorsæd i 2014. Indtil 2012 var det i Danmark kun muligt at være anonym sæddonor. Op til lovændringen var der megen debat, og eksperterne frarådede en lov, der dikterede åbne donorer. De pegede på Sverige, hvor der siden 1985 har været lang ventetid på insemination med donorsæd, fordi alle donorer skal være åbne. Kompromiset blev, at danske sæddonorer i dag selv kan vælge, hvordan de vil registrere sig. Og nu viser de nye tal altså, at mange slet ikke går så højt op i anonymitet, som eksperterne forventede.

Annemette Arndal-Lauritzen fortæller, at mændene er påvirket af den megen mediedækning af donorbørn, der leder efter deres biologiske fædre:

»Donorer hører og læser om donorbørn, der selv giver udtryk for, at det er rart at have en mulighed for at få kontakt med sin donor. Og de tænker, at børnene har ret til at vide, hvad de kommer fra. Det er efter vores opfattelse i høj grad det, der er drivkraften til, at flere vælger det åbne program«.

Solomødre er især interesserede

Adjunkt på Aarhus Universitet Sebastian Mohr, der har interviewet danske sæddonorer under sit ph.d.-projekt, forklarer, at selv om mændene vælger at donere sæd som ikkeanonyme donorer, ser de ikke sig selv som børnenes fædre. Men fordi fertilitetsbehandling bliver brugt oftere, er der også kommet nye måder at tænke slægtskab på. Udviklingen i antallet kan derudover hænge sammen med, at assisteret reproduktion er blevet mere aftabuiseret.

»I mange år var anonymitet et vigtigt princip. Lægerne opfordrede længe forældre til ikke at fortælle deres børn, at de var skabt med donorsæd. Men det har ændret sig«, siger Sebastian Mohr.

Også i medierne er man gået fra at omtale sæddonorer som en anonym mr. x til at bringe længere interviews med mænd, der donorer sæd. Derudover er der både skrevet artikler og lavet tv-programmer om børn, der ville ønske, de kunne få kontakt med deres sæddonor. Og på Facebook findes en række sider, hvor donorbørn søger efter donorinfo og halvsøskende.

Både på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet oplyser fertilitetsklinikkerne, at det især er solomødre, der bliver gravide alene, som i stigende grad efterspørger sæd fra åbne donorer. På den måde får de en fortælling til deres barn om, hvem de er, og hvad de kommer fra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er afgørende at have en tilblivelsesfortælling til sit donorbarn. Nu kan kvinderne fortælle deres barn mere om, hvad de kommer fra – ikke bare, at de er skabt med et lille sædstrå fra en mand, der var rødhåret«, siger professor og leder af Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen ’Donorbørn – hvad ved vi’. Den viser, at donorbørn, der ved, hvordan de er blevet til, trives, mens det kan give identitetskriser for dem, der opdager det, efter at forældrene har holdt det hemmeligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal vælge åben donor, men at man skal vælge åbenhed.

»Er det her et udtryk for aftabuisering og mere åbenhed omkring sæddonation, og en del af en udvikling, hvor flere får en åben fortælling om, at de er donorbørn, så er det positivt«.

Søren Ziebe håber dog, at udviklingen vil føre til, at sædbankerne sænker prisen på sæd fra åbne donorer, der i dag er langt dyrere end anonym sæd. For eksempel koster en portion sæd fra en åben donor 4.000 kroner hos European Spermbank, mens en portion fra en lukket donor fås for 2.500 kroner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden