Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Livsstil. Børn og unge orienterer sig i dag mod jævnaldrende fremfor de foregående generationer, siger historiker Sidsel Eriksen. Foto: Thomas Borberg

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn kan ikke længere spejle sig i forældrenes eller bedsteforældrenes liv

Det er blevet svært at forstå hinanden på tværs af generationer.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barndommens gade er bygget om. I løbet af de seneste generationer er veje, smutveje og linjeføring lagt om. Kvinderne er rykket på arbejdsmarkedet, børnene i institution, og synet på barnet er forandret.

Ser en mormor i dag på sit barnebarns hverdag, er det ikke bare en anden tid, det er en anden virkelighed.

Professor Ning de Coninck-Smith har forsket i barndom og skoleliv, og hun forklarer, at forskellighed i dag er normen.

»Børn var tidligere en stor grå masse, hvor de nu er unikke individer i egen ret. Børn i dag bliver set som forskellige – normaliteten er, at alle børn har et potentielt talent«, siger Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse (DPU) og forklarer, at børn, dengang hun gik i skole i 1960’ernes København, lærte meget, men at ingen interesserede sig for dem som personer.

Synet på barndommen ændrede sig især i 1970’erne, hvor der kom fokus på børns rettigheder ved eksempelvis elevråd. Flere børn begyndte at gå i daginstitution, og hvor barndommen og børneopdragelse før hovedsageligt havde været et privat anliggende for den hjemmegående mor, blev den nu et anliggende for professionelle omsorgspersoner.

Børn var tidligere en stor grå masse

Ning de Coninck-Smith vil ikke som historiker forholde sig til, hvad der er bedst, men personligt kan hun godt glæde sig over, at der bliver lyttet mere til børn i dag, selv om nogle børn i hendes øjne også får for mange valg.

»Forældre har altid ønsket det bedste for deres børn, men det, som blev set som det bedste for et barn, var helt anderledes i eksempelvis 1950’erne, end det er i dag«.

Politiken har bedt en mormor, mor og datter sammenligne deres barndom, og hvis de har svært ved at forstå hinanden, er det ikke mærkeligt, forklarer sociolog og familiedemograf Lisbeth Trille G. Loft, som blandet andet har forsket i, hvordan forskellige generationer danner familie.

»I dag kan du ikke spejle dig i dine forældre eller bedsteforældres liv. Du kan ikke navigere med de erfaringer, dine forældre har haft med at blive voksne og stifte familie«, siger Lisbeth Trille G. Loft, som forklarer, at der også tidligere var udvikling, men at den gik langsommere.

Faktisk, forklarer hun, er det sådan, at vi i dag forventer, at et enkelt menneske kan rykke sig lige så meget i løbet af et liv, som vi tidligere forventede, at der skulle flere generationer til.

»Tidligere var der en forventning om, at det tog flere generationer at opleve social mobilitet og eksempelvis gå fra at være ufaglært, til at børnene fik uddannelse. I dag forventer vi, at man kan alt i et individuelt liv«, siger Lisbeth Trille G. Loft, som har to ph.d.-grader, mens hendes forældre ingen videregående uddannelse har.

Helt anden virkelighed

Historiker Sidsel Eriksen synes, udviklingen er slående. Hun har lavet studier på tværs af generationer og blandt andet med udgangspunkt i Billund Kommune studeret, hvordan lokalsamfundet forandres i takt med udviklingen og afviklingen af velfærdsstaten.

»Når man ser på mor og datter, er der ofte en tilknytning – man har en fællesmængde – men når man ser på mormor og barnebarn, er der så store forskelle, at jeg spørger mig selv, om det er det samme land, for det er en helt anderledes virkelighed«, siger Eriksen, der er lektor på KU.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag forventer vi, at man kan alt i et individuelt liv

Hun påpeger, at der i dag i vores velfærdstænkning er et stort fokus på pårørende og lokale netværk, på trods af at det er under opløsning.

For hvor man i et landbrugssamfund blev hos familien og så sig selv som et resultat af en lang kæde, som man havde ansvar for at føre videre, så flytter unge nu hjemmefra for at få en uddannelse, og deres fremtidige bosted afhænger af arbejdsmarked og huspriser.

De er mere orienteret mod jævnaldrende i samme livssituation, forklarer Sidsel Eriksen.

»Da man videreførte sin slægts liv, havde man en vertikal solidaritet tilbage til sine forfædre. Mens unge, som i dag forlader deres hjemegn, mere har, hvad man kan kalde en horisontal solidaritet med ligesindede. Ideen om ’mands minde’ er under forandring. Rummet er blevet større, og hukommelsen er blevet kortere, og det betyder, at vi har mindre grundlag for at forstå og støtte hinanden på tværs af generationerne«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden