Foto: Melissa Hjerrild
Familieliv

Gamle syge forældre giver børnene stress

6 ud af 10 voksne med plejekrævende forældre får stress, viser ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Familieliv

Skal vi skiftes til at lave mad til vores mor? Og til at vaske tøj, skifte sengetøj og gå med til lægen i arbejdstiden? For tre fuldtidsarbejdende søstre i familien Dyrløv har de senere år budt på mange bekymringer og opgaver, siden deres nu 78-årige mor fik sin første blodprop. Hjælpen fra kommunen begrænser sig nemlig til et minimum.

Familien står ikke alene med stress og bekymringer over deres plejekrævende gamle forældre, viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Ældre Sagen.

87 procent bekymrer sig mere eller mindre konstant. 59 procent oplever, at hverdagen bliver mere presset, og 43 procent oplever, at deres psykiske helbred påvirkes.

Op mod 40 procent synes, at det er sværere at få tid til fritidsinteresser, familie og venner.

LÆS OGSÅ

Rollen som pårørende er under voldsom forandring, påpeger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der arbejder for at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.

»Det er ikke længere nok at komme med blomster og chokolade. Pårørende spiller i dag en aktiv rolle i plejen af de ældre«, siger Beth Lilja, som er tidligere overlæge.

Problemet er så stort, at de ældres egen organisation advarer mod den stigende byrde på familien.

»Vi hører fra mange voksne børn, at de nemt får dårlig samvittighed og føler sig presset, fordi de skal kompensere for, at deres forældre ikke får hjælp nok«, siger Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Hun understreger, at de voksne børn i undersøgelsen i forvejen hjælper deres forældre i stort omfang, også når den ældre modtager hjælp fra kommunen.

Pårørende tager ansvar

83 procent af de adspurgte hjælper til. 23 procent hjælper hver dag, mens 45 procent hjælper 1-2 gange om ugen.

»Vi har at gøre med nogle pårørende, som tager ansvar. Så når kommunerne melder ud, at de pårørende må mere på banen, kan vi svare: De er faktisk på banen. Det må være muligt at støtte dem, så de ikke bliver slidt helt ned«, siger Marie Lilja Jensen.

Vi hører fra mange voksne børn, at de nemt får dårlig samvittighed og føler sig presset

Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at de pårørende bliver pålagt for meget.

Det er er netop hensigten, at familien inddrages i plejen af den ældre og blandt andet hjælper med de »almindelige hverdagssituationer«, mener Thomas Adelskov (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

»Vi har brug for de pårørende. Det er dem, der kender de ældre bedst og har en tæt kontakt til dem, og de kan løfte nogle af de nære opgaver i tæt samarbejde med den ældre, for eksempel købe ind, holde styr på økonomien og holde orden i hjemmet«, siger Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune.

Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og de lever længere.

Frem mod 2030 går vi ifølge Danmarks Statistik fra at have cirka 200.000 til cirka 400.000 borgere over 80 år. Og den længere levealder betyder, at der også bliver flere og flere plejekrævende ældre med kroniske sygdomme.

Især stiger risikoen for demens med alderen, og antallet vil stige fra 85.000 i dag til 160.000 demente i 2040, anslår Nationalt Videnscenter for Demens.

Opgaverne glider

Dansk Selskab for Patientsikkerhed støtter op om, at familien bliver aktivt inddraget både af det kommunale system og af sundhedsvæsenet, for det er med til at kvalificere behandlingen af den ældre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det, som stresser, er, at møderne sjældent bliver aftalt med de pårørende.

Det er blevet markant sværere at være pårørende

»Det dur ikke, at et kvarters samtale på sygehuset tager en hel arbejdsdag, fordi sygehuset ikke kan give et tidspunkt«, siger direktør Beth Lilja.

I foreningen Pårørende i Danmark mener man, at der er sket en opgaveglidning fra de professionelle til familien, og også her efterlyser man mere støtte til de voksne børn.

»Det er blevet markant sværere at være pårørende, fordi flere af de ældre, som tidligere blev passet af de professionelle, i dag skal passes hjemme, og det skal familien samle op på. Det er et stort pres«, siger foreningens formand, Marie Lenstrup.

I bogen ’Når de ældre bliver gamle’ giver de to forfattere Birgitte Rask Sønderborg og Merete Rømer Engel viden om aldring og konkrete redskaber til at være på forkant med de gamle familiemedlemmers livsfaser, som oftest strækker sig over mange år.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen eller Familieliv og Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce