kræsenhed. Som forældre kan vi gøre rigtig meget for at hjælpe vores børn til at lære at kunne lide mange slags mad. Nyt forsøg viser, at alle som udgangspunkt kan lære at lide smagen af alt.
Foto: FINN FRANDSEN

kræsenhed. Som forældre kan vi gøre rigtig meget for at hjælpe vores børn til at lære at kunne lide mange slags mad. Nyt forsøg viser, at alle som udgangspunkt kan lære at lide smagen af alt.

Familieliv

Ny viden: Kræsne børn kan lære at spise alt

Forsøg med 20.000 børn viser, at generne ikke bestemmer, hvad de kan lide.

Familieliv

Hvis dit barn hører til typen, der hyppigt vrænger og skubber tallerkenen væk, mens det højlydt erklærer, at »adr, det der kan jeg ikke lide!«, så er der håb forude. For en helt ny undersøgelse, som omfatter næsten 20.000 danske skolebørn landet over, viser, at børns madpræferencer i langt højere grad er bestemt af det miljø og den madkultur, de vokser op i, end af genetiske forskelle, der ellers gør, at maden kan smage forskelligt for forskellige personer.

For eksempel kan der være stor forskel på, hvor intenst folk smager sødt og bittert, og derfor havde forskerne ventet, at generne spillede en meget større rolle for, hvad børnene kunne lide, end de viste sig at gøre.

»Vi er overraskede over, at det så massivt er miljøet, der er afgørende for, hvad børn kan lide og ikke kan lide. Genetik betyder kun ganske lidt«, siger sensoriker og forsker ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Michael Bom Frøst, der har stået i spidsen for forskningsprojektet, som er det største, der på verdensplan er lavet på området.

Smag skal tillæres

I forsøget blev børnene udsat for forskellige smags- og duftprøver af blandt andet tang, koriander, myseost og ymerdrys, og de blev spurgt om deres baggrund, deres madvaner og om, hvordan de har det med mad, de ikke kender.

På baggrund af resultaterne konkluderer Michael Bom Frøst, at børn – og ganske givet også voksne – kan lære at lide alting, hvis bare de prøver nok gange.

»Jo bedre, man lærer madens smag, konsistens og duft at kende, desto bedre kan man lide maden. Genkendelighed er det parameter, der har absolut størst betydning for vores smagspræferencer«, forklarer han og giver forældre til kræsne børn en peptalk:

»Det er bare med at komme i gang, for udbyttet kommer helt sikkert, hvis vi for alvor engagerer os i at få vores børn til at smage på nye ting. De eneste smagspræferencer, vi bliver født med, er, at vi godt kan lide sødt og fedt – det er smart for artens overlevelse, fordi vi helt fra begyndelsen kan lide modermælken. Men resten skal tillæres. Så det gælder bare om ikke at give op«.

Forskel på kønnene

Hovedkonklusionen om, at alle mennesker kan lære at lide alting, er ikke undersøgelsens eneste bemærkelsesværdige resultat. Børnene i undersøgelsen blev bedt om på en skala fra 1 til 7 at svare på, hvor godt de kan lide smagen af 14 forskellige særligt udvalgte fødevarer, og her viste det sig, at der er forskel på kønnenes smagspræferencer.

Mens pigerne i undersøgelsen generelt var gladere for hindbær, rå broccoli og rå blomkål end drengene, kunne drengene bedre lide candyfloss, vaniljeis, chili, saltede kartofler og sushitang, end pigerne kunne. Der var især stor forskel på, hvor godt drenge og piger kunne lide chili.

»Her er vi ret sikre på, at Chili Klaus har en effekt. Han har startet en subkultur, hvor det er sejt og sjovt at smage på stærke chilifrugter, og vi ved jo nu, at jo mere, man bliver eksponeret for en smag, jo bedre kan man lide den. Og Chili Klaus taler nok mere til testosteronprægede unge mænd end til søde, små piger«, mener Michael Bom Frøst.

Når pigerne bedre kan lide grøntsager og bær end drenge, så bunder det nok også i kultur, er forskningslederens bud.

»Pigerne tænker formentlig mere over at spise sundt, end drengene gør. Så de har sikkert smagt på rå blomkål og broccoli flere gange og kan dermed også bedre lide det«.

Bybørn kan lide sushi

Genkendeligheden af en smag og dermed en større præference for den slår også igennem, når man ser på, hvor godt de forskellige børn kunne lide sushitang. Her var det tydeligt, at børn fra Storkøbenhavn bedre kunne lide smagen af tang end de børn, der boede udenfor storbyen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Igen - børn i byen har ganske givet smagt sushi flere gange end børn, der bor på landet«, siger Michael Bom Frøst.

Små og store er forskellige

Endnu en forskel stod tydeligt frem, da forskerne så på, hvordan børn i forskellige aldersgrupper angav at kunne lide de 14 forskellige fødevarer. De yngste elever i indskolingen og på mellemtrinnet kunne bedre lide candyfloss og vaniljeis end de ældre elever, og der var en tendens til, at jo ældre, eleverne var, jo mindre kunne de lide disse to ting. Lige omvendt var det, når man så på rå broccoli, rå blomkål, mørk chokolade og chili. Her var det de ældste elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser, der bedst kunne lide smagen.

»Det fortæller, at glæden ved bitre og stærke smage er noget, man lærer med alderen, og resultaterne er dermed fuldstændig i tråd med vores viden om, at det eneste, vi mennesker kan lide, fra vi bliver født, er sødt og fedt. Så altså - det er bare med at komme ud og bruge sanserne og smage på nye, spændende ting. Med tiden kommer vi til at kunne lide dem, og alle ved jo, at den sundeste kost er en varieret kost«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce