Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
hyggegrønt. To af de gode råd til at hjælpe børn af med kræsenheden er at involvere dem i madlavningen og at gøre stunden omkring middagsbordet hyggelig. Her slår en familie to fluer med ét smæk.
Foto: ASTRID DALUM

hyggegrønt. To af de gode råd til at hjælpe børn af med kræsenheden er at involvere dem i madlavningen og at gøre stunden omkring middagsbordet hyggelig. Her slår en familie to fluer med ét smæk.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan hjælper du dit barn af med kræsenheden

Børn kan lære at lide alt, viser ny undersøgelse. De har bare brug for lidt hjælp.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når blomkålen igen bliver skubbet ud på kanten af tallerkenen, og poden vender mundvigene nedad, når der er torsk på menuen, så er det bare med at væbne sig med tålmodighed og prøve igen i næste uge. For jo flere gange, vi mennesker bliver præsenteret for en smag, jo større sandsynlighed er der for, at vi kommer til at kunne lide den. Ja faktisk, så vil alle kunne lære at lide alt.

Sådan lyder konklusionen på et helt nyt studie, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem smag, miljø og genetik blandt 20.000 danske børn. Og resultatet står stærkt og entydigt: Madkultur og genkendelighed spiller en langt, langt større rolle for, hvad vi kan lide at spise, end de små genetiske variationer, der gør, at madvarer kan smage forskelligt fra person til person.

Nu tænker du måske, at ja, ja, det kan godt være – men hvad skal jeg gøre, når mit kræsne barn pure nægter at smage? Så er det jo omsonst at blive ved med at servere det samme igen og igen, for de bliver jo alligevel ikke udsat for smagen. Men den situation er der råd for, beroliger sensoriker ved Københavns Universitet Annemarie Olsen, som er ekspert i børns smagsudvikling.

Her er hendes bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn til at lære at smage på nye ting og slippe fri af kræsenheden:

Igen og igen. Det mest effektive er ganske simpelt at lade barnet møde fødevaren mange gange. De fleste forældre præsenterer børnene for noget to-tre gange, og så stopper de med at servere det. Men man skal blive ved længere, end man tror. Førskolebørn skal typisk prøve 8-15 gange, før de kan lide noget, mens ældre børn kan have brug for at møde fødevaren 15-20 gange. Efterhånden vil de smage på den, når de genkender den, og med tiden vil de fleste også lære at kunne lide den.

Forskellige tilberedninger. Lad barnet møde for eksempel grøntsager i forskellige tilstande. De kan være rå, dampede, kogte, stegte, bagte, mosede og kan byde på meget forskelligartede smagsoplevelser.

Smagsparring. Kombinér den smag, barnet skal lære at kende, med en allerede kendt og elsket smag. Hæld smørsovs på broccolien eller ketchup på rosenkålen. Revet ost, saltede nødder eller kokosmel kan også gøre underværker.

Lad barnet være med. Ofte fremmer det lysten til at smage, hvis barnet får lov til at være med i køkkenet. Alene det selv at øse sin mad op, kan gøre forskellen.

Leg med maden. Mad kan være mange sjove ting, og fantasien kan ofte hjælpe smagsoplevelsen på vej. Bønner kan spises som orme, eller broccoli kan være en helt særlig type træer, som dinosaurerne godt kunne lide at spise. Leg har den fordel, at den fjerner lidt af fokus fra maden eller giver den en ny betydning.

Anretning. Undersøgelser viser, at børn har andre præferencer for, hvordan de kan lide at få serveret deres mad, end voksne. For eksempel kan de fremme appetitten og madmodet, hvis man lægger maden på tallerkenen, så det ligner et ansigt eller en figur.

Ros. Mange børn får mere lyst til at kaste sig ud i at smage, hvis de får opmuntringer som: »Hvor sejt, at du turde smage på den!«.

Smag kan læres. Lad barnet vide, at hvis det ikke kan lide bestemte fødevarer fra begyndelsen, så er det noget, der kan læres. At smag forandrer sig. Sig »Prøv, om du kan lide guleroden i dag« eller »Det kan være, du har lært at spise den nu«.

Ro før maden. Sluk for iPad’en eller fjernsynet 10 minutter før spisetid, så barnet ikke bliver afbrudt i noget, de lige var i gang med.

Hygge. Gør det hyggeligt og afslappende omkring middagsbordet, og lad ikke hele måltidet gå i stå, hvis Victor vrænger ad bønnerne.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden