udsat. De mindste børn er dem, der får mest skældud af deres forældre, viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden.
Foto: LARS HANSEN

udsat. De mindste børn er dem, der får mest skældud af deres forældre, viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden.

Familieliv

Små børn får mest skældud

Der er stor forskel på mængden af skældud alt efter barnets alder, viser undersøgelse.

Familieliv

Tre ud af fire børn mellem 4 og 6 år får skældud af deres mor eller far mindst en gang om ugen. Det samme gælder kun for en ud af fire teenagere.

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden afdækker, at de mindste børn er dem, der oftest får skældud derhjemme. Børnehavebørnene er de mest udsatte, mens børn i vuggestuealderen kommer lige efter. Her er det to ud af tre, der får skældud hver uge, mens knap halvdelen af de 7-12-årige bliver råbt ad af deres mor eller far ugentlig.

Børneeksperter er enige om, at skældud er yderst skadeligt for børn i alle aldre. Skældud kan sammenlignes med at slå, og ydmygelserne går ud over barnets selvværd, udvikling og indlæringsevne.

»Den udbredte skældud er udtryk for afmagt og frustration hos forældre, der ikke ved bedre eller ikke har tålmodighed og overskud til andet. Måske tror de, at børnene bedre hører, hvad de siger, hvis de råber, men det er faktisk lige omvendt«, siger Charlotte Diamant, børnepsykolog i Psykiatrifonden.

Og netop at barnet ikke hører efter, er den mest udbredte årsag til konflikt på tværs af børnenes alder, mens sengetider og oprydning optræder på en 2.-og 3.-plads. Der er store variationer på tværs af børnenes alder, men ser man på de 4-6-årige børn, som får mest skældud, er situationer som at komme ud ad døren om morgenen og familiens måltider ofte konfliktramt.

»Når barnet er i den alder, sker der rigtig meget i dets mentale udvikling«, forklarer Charlotte Diamant.

»Det kan være spørgsmål, uenighed, langsommelighed, selvstændighed og autonomi, nysgerrighed, ængstelse og relationer til andre mennesker, der fylder for børnene. De har brug for at finde ud af ting selv, og det kan tage længere tid og foregå på en måde, der i høj grad udfordrer forældrene«, siger hun.

Og udfordringen er så at besinde sig og gøre noget andet end det, der ligger lige for, påpeger familie- og psykoterapeut Fie Hørby:

»Rigtig mange forældre ved godt, at det ikke er en god idé at skælde ud. De ved bare ikke, hvad de ellers skal gøre. Mange er selv blevet mødt med masser af kritik, skældud og irettesættelser i deres barndom, og så ligger det på rygraden, når hverdagen er presset«.

Føles som et overgreb

For børnene har brug for at blive mødt af voksne, der kan rumme det hele på en måde, der gør barnet i stand til at udvikle sig, som det skal.

»Selv om skældud ikke føles som et overgreb for den voksne, er der stor sandsynlighed for, at barnet oplever det sådan; især når de hårde ord kommer fra de vigtigste voksne i verden. En af de allerværste klassikere er, når forældre forlanger, at barnet skal se ham eller hende i øjnene, mens barnet bliver råbt ind i hovedet. Øjnene er meget udtryksfulde, og det er skræmmende og ekstremt utrygt for barnet, når en primær omsorgsperson ser så farlig ud«, forklarer Charlotte Diamant, der råder til, at man som voksen trækker sig og går ind i et andet rum for at dampe af, hvis konflikten er kørt at sporet.

Ifølge børnepsykolog John Halse er en af de største fjender for god opdragelse mangel på tid.

»Men moderne forældre skal pinedød blive bedre til at bruge den tid, det tager at løse en konflikt, i stedet for at stå og råbe og skrige. Ofte vil det faktisk spare tid i sidste ende«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fie Hørby er enig og uddyber:

»Når et barn bliver skældt ud, vil konflikten typisk gentage sig igen og igen. For når et barn bliver råbt ad, kan det decideret ikke høre, hvad den voksne siger. Det lukker ørerne og trækker sig fra kontakten. Det er sådan, et barn passer på sig selv, når vi voksne ikke gør det«, siger hun og pointerer, at børn, der får meget skældud hjemme, ofte bliver voldsomme og krænkende mod andre.

»For børn gør som bekendt, som vi gør, ikke som vi siger«.

Børneforsker Erik Sigsgaard, forfatter til bogen ’´Skæld mindre ud’, understreger, at det er umuligt at undgå at hæve stemmen en gang imellem.

»Overvej dine nejer nøje, og levér dem på en ordentlig og respektfuld måde. Og sig undskyld, hvis du kommer til at råbe. Børn er gode til at tilgive«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce