Foto: VILLUMSEN JØRN/Politiken-Tegning
Familieliv

Klassens mest ambitiøse forældre presser aktiviteter ned over alle andre

Travle børnefamilier bruger ikke tiden bedst på halloweenfester og hjemmebag, mener lærer.

Familieliv

Fælles spisning i klassen, legegrupper og aftensmad på skift hos hinanden.

Halloweenfest, pyjamas party, juleafslutning med glögg og æbleskiver, picnic og rundbold, kvartalsfødselsdagsfester, sommerfest med boder og hjemmebag, diskofest, hyttetur, forældrefester, en tur på skøjtebanen og juleafslutning.

Trænger børnefamilien vitterlig til endnu en larmende fællesspisning i klassen her i december måned, hvor man i øvrigt kommer så sent hjem, at det er svært at nå lektier og bad? Eller har både børn og voksne mere brug for at være sammen derhjemme stille og roligt?

Spørgsmålene bliver rejst af cand.pæd. Line Rønn Shakoor, som mener, at lærere og pædagoger har forudsætningerne for at hjælpe forældrene med at sanere ud i de mange gode intentioner og ditto arrangementer.

Hun er selv mor til tre.

Hvem er den forælder, der tør sige: Jeg går ikke ind for tvungne legegrupper. Det er der ingen, der tør.

»Vi sidder til forældremøde og hører, hvor vigtigt det er, at vi læser hver dag med børnene. Vi hører om, hvor vigtigt nærvær, nærhed og samtaler på tomandshånd er, hvorefter læsevejlederen går ud af døren, og vi bruger tre kvarter på at planlægge halloweenfest. Hvis vi alle var hjemmegående, så fint, men det er lidt skørt, når vi nu lever i en tid, hvor børnefamilien vrider sig. Det er måske ikke underholdning og fester, vi har mest brug for«.

Line Rønn Shakoor er ekstern lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og har været skolelærer i mange år.

»Begge forældre arbejder, og samtidig vokser mængden af sociale arrangementer, som børnefamilier forventes at deltage og investere i. Der er et kæmpe potentiale i at se på, om mængden af sociale krav og aktiviteter ikke er løbet løbsk - på bekostning af tiden til nærhed og nærvær i familien«, siger hun.

I enhver ny børnehaveklasse eller førsteklasse er der nogle forældre, som har større børn, og gode erfaringer med legegrupper, fællesmiddage, skovture og forældrefester.

»Og allerede på det første forældremøde har de mest ambitiøse forældre lagt normen for det sociale liv i klassen. Måske ud fra en forestilling om, hvad læreren forventer«, siger Line Rønn Skahoor.

Lige nu har jeg selv 40 ulæste mails i min intra om julefrokosten i klassen. Er en julefrokost i december virkelig den rigtige prioritering?

Hvad er problemet med det?

»Problemet er, at der meget tidligt bliver trukket nogle normer ned over hovedet på alle forældre, og det ligger implicit, at det er godt for børnene og for klassen. Det gør det enormt svært for andre forældre at sige fra. Hvem er den forælder, der tør sige: Jeg går ikke ind for tvungne legegrupper. Det er der ingen, der tør«.

Du mener, at læreren kan gøre en forskel. Hvordan?

»Læreren kan guide i retning af få og simple arrangementer, som er udformet som et tilbud og ikke en tvang, sådan at der fra starten er nogle overskuelige normer i klassen, som også enlige forældre, indvandrerforældre og mindre ressourcestærke forældre kan være med til«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folkeskolen bygger meget på forældresamarbejdet og forventer aktive forældre. Er det ikke svært for en lærer at bede forældrene drosle ned for ambitionerne?

»Det er rigtigt, men der er sket en løbende eskalering af kravene og forventningerne til forældre, og vi mangler at definere den del af skolens liv, der handler om forældrefællesskabet. Hvordan prioriterer vi hinandens tid og energi? Skal vi altid samles omkring mad, som vi ofte gør i dag? Lige nu har jeg selv 40 ulæste mails i min intra om julefrokosten i klassen. Hvis jeg ikke var skarp sprogligt eller på den danske julefrokost, ville jeg nok ikke turde dukke op. Er en julefrokost i december virkelig den rigtige prioritering?«.

Hvis vi alle var hjemmegående, så fint, men det er lidt skørt, når vi nu lever i en tid, hvor børnefamilien vrider sig. Det er måske ikke underholdning og fester, vi har mest brug for

Hvad kunne man ellers fokusere på?

»Jeg mener, at forældrefællesskabet kunne tage udgangspunkt i det, som direkte påvirker vores børns skoleliv. Hvorfor mødes vi ikke klokken 20 og taler om lektier, sprog, højtlæsning, sociale medier, søvn, venskaber og forebyggelse af mobning. Forældrene kunne inspirere hinanden i stedet for, at der går halloweenfest i den«.

Du mener også, at vi skal begynde at diskutere værdierne bag ved arrangementerne. Hvordan?

»Nu har jeg som mor til tre set hvordan forældreskabte legegrupper starter, og efter et halvt år er der kun to grupper, der fungerer. Så begynder der at gå snak i den, og det bliver taget op på næste forældremøde, at de to grupper ikke fungerer. Underforstået: Det er jo ikke så godt. Det er i mine øjne marginaliserende, for de, som ikke har gennemført, sidder og bliver flove, og der bliver dårlig stemning. Så har legegrupperne jo ikke opfyldt sin værdi om at være socialt understøttende. Faktisk tværtimod, for den dårlige stemning kiler sig ned mellem forældrene«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Line Rønn Shakoor sammenligner det med en lignende problematik, der ses i mødregrupper med et højt ambitionsniveau i forhold til, hvad kræfterne reelt rækker til hos de nybagte mødre.

»Flere og flere sundhedsplejersker understreger over for mødrene, at brødet ikke skal være hjemmebagt, at de ikke behøver at gøre rent inden de får besøg, og ikke behøver at diske op med en stor frokost. Vi skal ikke alle sammen gå efter det mest perfekte og det mest ideelle, når vi nu stresser over det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce