Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

HJEMMELIV. Lisbeth Odgaard Madsen sagde sit job op for tre år siden. I dag arbejder hun som selvstændig for at hjælpe virksomheder til at skabe bedre muligheder for, at medarbejdere kan have både karriere og børn på en gang.
Foto: Joachim Adrian

HJEMMELIV. Lisbeth Odgaard Madsen sagde sit job op for tre år siden. I dag arbejder hun som selvstændig for at hjælpe virksomheder til at skabe bedre muligheder for, at medarbejdere kan have både karriere og børn på en gang.

Familieliv

»Jeg er jo selv arketypen på alt det, der kan gå galt«

Lisbeth Odgaard Madsen gik fra karrieremenneske til rollen som mor. Det førte til fravalg på arbejdspladsen, hvor hun blev kørt ud på et sidespor.

Familieliv

»Det var overhovedet ikke meningen. Det skete bare«.

Sådan beskriver Lisbeth Odgaard Madsen de seneste fire år af sit liv. Fire år, hvor hun stik imod alle sine forventninger og ambitioner er gået fra et liv som fremadstormende karrieremenneske til en tilværelse som mor.

Fire år, hvor hun har oplevet, hvor mange forventninger og normer man risikerer at blive udsat for, når forældreskabet melder sig.

Blandt de dygtigste

»Der er simpelthen så mange stereotype forestillinger om, hvordan vi skal agere. Uskrevne normer. Social arv fra vores forældres generation. Det kan være meget svært at komme udenom, når man står der med sit nyfødte barn i armene«, siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Hun har altid været blandt de dygtigste og mest ambitiøse. Fra hun var ganske lille og rettede sin syv år ældre storesøsters stile med rød kuglepen, til hun gik ud af Copenhagen Business School med topkarakterer og senere fik et krævende og prestigefyldt job som projektleder, der bragte hende rundt i det meste af verden.

Hun var 32 år, da hun blev gravid og var to måneder henne, da hun fortalte det til sin chef.

Et par dage efter var hun til et møde om et stort internt projekt, som hun havde haft en afgørende rolle i at opbygge, og som hun regnede med at skulle stå i spidsen for frem til sin barsel, der ville starte et halvt års tid senere. Men mødet gik ikke, som hun havde forventet.

»Ved mødet faldt disse ord: ’Ja, Lisbeth, vi havde jo regnet med, at du skulle køre det her projekt. Men nu er du jo blevet gravid, så...’ Og så blev jeg ellers kørt ud på sidesporet fra den dag«, fortæller Lisbeth, der med de ord skriver sig ind i statistikken over forældre, der har oplevet at blive hevet ud af karrierehjulet under en graviditet.

Misforstået hensyn

Faktisk har 34 procent af landets nybagte forældre følte sig diskrimineret på den ene eller den anden måde i forbindelse med graviditet, barsel eller tiden derefter, viser en undersøgelse fra Institut for menneskerettigheder, der blev offentliggjort i sidste uge. For kvinder gælder det 45 procent.

Lisbeth afviser at kalde det, hun blev udsat for, diskrimination. »Misforstået hensyn« passer bedre på det, hendes ellers gode chef præsenterede hende for, mener hun.

Og det værste var ikke chefens fordomme om, hvad en gravid kunne klare. Det, der irriterer Lisbeth Odgaard Madsen mest, er, at hun ikke insisterede på at kunne være både ambitiøs på jobbet og gravid på en gang.

»På det tidspunkt havde jeg fuld forståelse for, at det var sådan, det måtte være. Men reelt set havde de jo seks måneders god, kvalificeret og ambitiøs arbejdskraft i mig, som de sådan set spildte helt vildt ved at diskvalificere mig med det samme, bare fordi jeg var gravid. Desuden vidste de jo heller ikke, hvor lang barsel jeg havde tænkt mig at holde«.

Sygedagenes puslespil

Det vidste Lisbeth Odgaard Madsen ikke engang selv. Da hun og hendes mand blev forældre, havde de ikke lagt sig fast på, hvordan barslen skulle fordeles.

Faktisk havde de talt »alt for lidt« om, hvad der skulle til for, at de begge kunne udleve deres forældreroller og deres karrierer, tænker hun nu.

For også her blev det fordomme, forventninger og normer frem for Lisbeth Odgaard Madsens drive og ønsker, der kom til at styre familiens planer.

»Det forventes, at man smider alt, hvad man har i hænderne, når man bliver mor. Og man må forstå, at en 'god mor', hun holder mindst 8-10 måneders barsel«, siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Hun kan huske både familiemedlemmer, venner og chefer fremføre samme pointer: Når du først står med dit barn i armene, så glemmer du alt det, der var før. Du bliver en helt anden, du bliver mor.

Tog ni måneders barsel

Men sådan havde Lisbeth Odgaard det langt fra. Hun elskede sin nyfødte datter højt, men var dybt misundelig på sin mand, der hver dag tog på arbejde og fyrede den af, imens hun sad derhjemme med babygrød og ditto gråd og en følelse af at være uduelig.

Alligevel endte hun med at tage ni måneders barsel. Hendes mand ville ligesom hun selv gerne fortsætte sin karriere i videst muligt omfang, og på hans arbejdsplads var der en forventning om, at han ikke tog mere end tre måneder.

Samtidig gav Lisbeth Odgaard Madsens arbejdsgiver udtryk for, at det var helt forventeligt, at hun nu bare skulle nyde tiden med sin nyfødte.

»Og ud fra en økonomisk betragtning var det langt bedre, at det var mig der gik hjemme, end at han skulle på dagpenge. Han tjener jo meget mere, end jeg gjorde«, siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Hun så sig selv udefra. Betragtede en kvinde, der pludselig var i gang med at udleve et kønsrollemønster, hun aldrig havde forestillet sig at skulle være en del af. Hun griner.

»Jeg er den typiske kvinde, der gifter mig med en, der har en karriere, der er lige lidt vildere end min, og som tjener lidt mere end mig. Jeg er jo selv arketypen på alt det, der kan gå galt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Englene sang

Da Lisbeth Odgaard Madsen vendte tilbage til sit job efter barslen var hun euforisk.

»Det var, som om englene sang. Nu kunne jeg få lov til bare at være egoisten, bare være mig og udleve mine ambitioner igen. Det føltes fantastisk«.

Men i mellemtiden havde hun fået en ny chef, der placerede hende på et mindre prestigefyldt projekt, som hun ikke tændte på for alvor.

Med en underliggende melodi af »hun har nok snart en toer på vej«, fornemmede Lisbeth Odgaard Madsen. Det havde hun ikke, men hun kom alligevel til at bekræfte fordommene om nybagte mødre, da hendes datter viste sig at være øre-barn og derfor tit var syg.

»Det var et sandt puslespil at få sygedagene til at gå op, for hvem af os skulle nu aflyse dagens møder for at være der for hende? Det blev oftest mig. Fordi det var lettest«, fortæller Lisbeth Odgaard Madsen.

Ofte var hun oppe 8-10 gange om natten for at trøste datteren, der havde ondt i ørerne, og søvnunderskuddet lagde sig som en tung dyne over tilværelsen, der i forvejen var belagt med dobbelt-dårlig samvittighed.

»Jeg følte mig som en dårlig kollega og arbejdskraft og samtidig som den værste lortemor. Min mand fandt mig flere gange tudbrølende på stuegulvet. Jeg var ved at gå i opløsning. Jeg holdt til det et halvt år, før jeg sagde op«.

At ville begge dele

Opsigelsen var det, der var behov for, vidste Lisbeth Odgaard Madsen. Hendes mand sagde ja til at betale regningerne i den periode, hun skulle gå hjemme. Hun skrev en fantasy-roman og prøvede at affinde sig med, at hendes professionelle karriere var kylet op på øverste hylde på ubestemt tid.

»Men det var svært. For selvom jeg selv havde sagt mit job op, så rasede ambitionerne i hovedet på mig. Jeg ville rigtig gerne være der for min datter. Jeg ville gerne 'blive til noget', bidrage til samfundet. Også selvom jeg var mor«, siger hun.

»På en gang følte jeg mig forkælet, fordi jeg havde grebet en mulighed, mange drømmer om, ved at sige mit job op. Men samtidig følte jeg mig forurettet over at mærke, at det føltes som min eneste mulighed«.

Foto: ADRIAN JOACHIM

Lisbeth Odgaard begyndte at interessere sig for, hvad der gav hende denne splittede fornemmelse. Hun skrev en bog med titlen 'Ambitiøse Mødre', og fandt i arbejdet med den ud af, at hun på ingen måde er alene.

Mange andre ambitiøse kvinder oplever en kæmpe udfordring i, at de skal levere deres største karrieremæssige ryk, når de også lige er gået i gang med at stifte familie, fortæller hun.

»Man skal være så skide hårdhudet for at kunne lade alle omverdenens og sine egne forventninger til moderskabet prelle af«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag arbejder Lisbeth Odgaard Madsen som selvstændig på et rådgivningsprojekt, der skal hjælpe virksomheder med at holde på talenter, der lige har fået børn.

Hun lægger 40-50 timer om ugen i projektet, der skal øge bevidstheden om de normer og forventninger, der hersker. Hun mener, man bør skabe en ligestillingsdiskussion, der ikke nødvendigvis handler om køn men om, at reproduktion er lige så vigtigt som produktion.

Hun opfordrer ledere til at skabe en arbejdskultur, hvor familielivet ikke er en diskvalificerende omstændighed for karrieren. For det kan både forældre og virksomheder få en masse ud af, mener hun.

»Den måde vi bliver behandlet på som nybagte forældre er ikke uretfærdig. Den er bare uhensigtsmæssig. Selvfølgelig skal kvinder, der brænder for at være mødre frem for alt andet have lov til det. Men vi andre skal også have lov til at ville begge dele«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce