Nannas konfirmation koster 50.000 kroner

Der er lagt op til et brag af en fest, når 15-årige Nanna Larsen skal konfirmeres til maj. Festen bliver et aftenarrangement i romantiske, lejede lokaler på en gammel gård i Allerød, de 44 gæster bliver budt velkommen med champagne og chokoladefontæne, og menuen skal fremtrylles af en vegansk kok fra København, som også laver desserten, der bliver en smukt pyntet vegansk kage i flere lag.

»Den er superflot. Den kommer faktisk til at ligne en bryllupskage«, fortæller Nanna Larsens mor, Kristina Babette Larsen, som sammen med datteren har planlagt konfirmationen.

Alt er efterhånden klar. Den hvide kjole har været en tur til skrædderen for at blive rettet til, den økologiske vin og champagne er bestilt hjem fra Spanien, og der er købt bordkort og silkebånd til at binde om servietterne.

Alt i alt kommer festen til at koste tæt på 50.000 kroner foruden gaven, som er ganske særlig og naturligvis ikke skal afsløres her. Med et budget på 50.000 kroner ligger Nanna Larsens konfirmation i den dyre ende af gennemsnittet. Men faktum er, at danske forældre bruger flere og flere penge, når de skal fejre deres søn eller datter ved en konfirmation eller nonfirmation.

I gennemsnit koster selve festen 19.425 kroner, og dertil kommer tøj og konfirmationsgave, som i snit løber op i over 10.000 kroner. Det viser nye tal fra Nordea, som har fået TNS Gallup til at undersøge budgetter for konfirmationer og nonfirmationer i 2016.

»Vi prioriterer at bruge de penge, vi kan, når sønnen eller datteren skal konfirmeres. Det er jo once in a lifetime – konfirmationen kommer aldrig igen, så det er en fest, vi gerne bruger penge på«, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

At prisen skulle komme op omkring 50.000 kroner plus gave, dæmrede allerede for Kristina Babette Larsen, da hendes niece blev konfirmeret for tre år siden. Da var prisen 100.000 kroner.

»Så selv om jeg har prøvet at fortrænge det, så vidste jeg godt, at det ville blive et beløb, som man ikke bare lige hiver op af lommen. Vi bruger penge fra vores opsparing, som vi ellers har til tandlægeregninger og den slags, for ingen af os har jobs, vi bliver synderligt rige af«, fortæller Kristina Babette Larsen, som driver et yogastudie. Ægtefællen, Henrik Larsen, er offentligt ansat som jurist i Udenrigsministeriet.

Kirken bliver proppet

At konfirmationsfesten er stor, kan sognepræst ved Frederiksberg Kirke Michael Hemmingsen bekræfte.

»I dag er konfirmationen en fest med mange gæster, som der bliver gjort rigtig meget ud af. Vi kan mærke det i kirken, hvor konfirmanderne er ivrige efter at få så mange gæster med til selve den kirkelige handling som overhovedet muligt. Også vennerne fra fritidsaktiviteter og ungdomsklubben dukker op i kirken. Det er meget festligt«, fortæller Michael Hemmingsen.

Han forklarer, at for bare et par generationer siden var konfirmationen en afdæmpet affære, hvor blot den allernærmeste familie blev inviteret hjem til frokost umiddelbart efter ritualet i kirken. I 1980’erne begyndte man at udvide kredsen og invitere for eksempel fætre, kusiner, onkler og tanter til fest, men det er først inden for de seneste år, at konfirmationen er blevet så stor en fest, som den er i dag.

Michael Hemmingsen kan godt blive bekymret over, at nogle konfirmationsfester nærmest er minibryllupper og koster mange, mange tusinde kroner.

»Sidste år hørte jeg om en, der blev hentet i helikopter. Når det er så vældig storslået, bliver jeg nervøs for, om nogle kan få den tanke, at man ikke kan blive konfirmeret, medmindre man har råd til at holde en kæmpe fest. Det ville jo være stik imod alle kristendommens budskaber. Grundtanken er, at kristendommen er for alle, og alle er lige meget værd. Alle skal føle, at de kan være med her i kirken; det er meget vigtigt for mig som præst«.

Forældre taler ikke om tro

Til trods for at festerne og gaverne bliver større, så er det ikke primært det, der lokker de unge til at vælge at blive konfirmeret. Forsker ved Center for Ungdomsstudier Suzette Munksgaard står bag flere undersøgelser blandt konfirmander, og hun fortæller, at religionen spiller en rolle for flere af de unge, end mange måske tror. I en undersøgelse fra 2014 angav 56 procent af 600 medvirkende konfirmander troen på Gud som vigtig årsag til at blive konfirmeret, mens kun hver tredje konfirmand havde fokus på fest og gaver.

»Vi har at gøre med en generation, som rent ud sagt er vant til at få i hoved og røv, og det gør de også til konfirmationen, uanset om de vælger det kirkelige ritual eller ej. Så der er mere på spil for dem end festen og gaverne, som nok var den dominerende årsag for 20-25 år siden«, forklarer Suzette Munksgaard, der mener, at et mere multietnisk samfund er en stor del af forklaringen.

»I skolen sidder de ved siden af Fatima og Mohammed, som har helt styr på deres religion og ved, hvad de tror på. Derfor er der blandt etnisk danske unge et behov for at kunne redegøre for kristendommen og selv definere, hvad de tror på eller ikke tror på. Det er ikke noget, de får med hjemmefra, for undersøgelser viser, at nutidens forældre ikke formår at skabe rum for religiøs refleksion. Forældrene tør ikke indgå i en samtale om, hvad de selv tror på. Men refleksionen er vigtig for en ungdomsgeneration, der hele tiden udfordres til at kunne afklare og forklare sig – også om det med Gud«.

Michael Hemmingsens erfaring er også, at langt de fleste unge ikke bliver konfirmeret for festens skyld, men kommer med en stor nysgerrighed over for kristendommen og kirken.

»Da jeg selv blev konfirmeret i 1987, var der i hvert fald nogle, der mest gjorde det for festens skyld, men sådan er det ikke i dag. Mit indtryk er, at næsten alle får en fest, uanset om de bliver konfirmeret eller ej, så det er ikke festen alene, der lokker«.

Michael Hemmingsen fortæller, at hans konfirmander går meget op i at tale om Gud, døden og hvad der sker efter døden. De søger også et fortroligt rum i kirken, hvor de kan få lov til bare at være. Være sig selv og få noget fred.

»Der er rigtig mange krav til unge mennesker i dag, både fra samfundet, forældrene, dem selv og hinanden. Når jeg spørger dem, så nævner mange af konfirmanderne den ro og fred, der er i kirken, som noget af det bedste«.

Nysgerrig på kristendommen

Det var netop nysgerrighed omkring kristendommen og kirken, der i første omgang fik Nanna Larsen til at melde sig til konfirmationsforberedelse.

Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene, at det ældste af familiens tre børn skulle konfirmeres, men Nanna Larsen har altså besluttet sig for at sige ja til Gud og den kristne tro i den lokale kirke 5. maj. 16 ud af de 18 elever i hendes klasse skal konfirmeres.

»Jeg er ikke helt sikker på, hvor meget jeg tror på Gud, men jeg vil gerne lære mere om kristendommen, og konfirmandundervisningen har været spændende«, siger hun.

»Lige nu glæder jeg mig allermest til festen. Det er jo den første rigtig store fest, jeg får. I USA holder man ‘sweet sixteen’ – her i Danmark er det konfirmationen, der er ens store fest. Jeg tror, det bliver rigtig hyggeligt, og min mor og jeg har det sjovt med forberedelserne«.

I begyndelsen var forældrene knap så overbeviste om, at det var en god idé, at Nanna Larsen ville konfirmeres. Festen havde hun fået alligevel, men forældrene er ikke selv religiøse.

»Jeg var virkelig modstander af det i lang tid. Hendes far og jeg talte meget med hende om, at det ikke var noget, hun skulle gøre for festens skyld. Vi tror ikke selv på Gud i den kristne forstand, men Nanna var stålsat, og vi kender hende – når hun har sat sig noget i hovedet, så er der ikke noget at gøre«, ler Kristina Babette Larsen.

»Så nu har jeg valgt at glæde mig. Det er jo ikke tit, man holder sådan en stor fest. Jeg glæder mig især til at introducere gæsterne for vegansk mad, som vi går meget op i. Så skal vi have champagne, være fine og hygge os«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.