Der er lagt op til et brag af en fest, når 15-årige Nanna Larsen skal konfirmeres til maj. Festen bliver et aftenarrangement i romantiske, lejede lokaler på en gammel gård i Allerød, de 44 gæster bliver budt velkommen med champagne og chokoladefontæne, og menuen skal fremtrylles af en vegansk kok fra København, som også laver desserten, der bliver en smukt pyntet vegansk kage i flere lag.
»Den er superflot. Den kommer faktisk til at ligne en bryllupskage«, fortæller Nanna Larsens mor, Kristina Babette Larsen, som sammen med datteren har planlagt konfirmationen.
Alt er efterhånden klar. Den hvide kjole har været en tur til skrædderen for at blive rettet til, den økologiske vin og champagne er bestilt hjem fra Spanien, og der er købt bordkort og silkebånd til at binde om servietterne.
Alt i alt kommer festen til at koste tæt på 50.000 kroner foruden gaven, som er ganske særlig og naturligvis ikke skal afsløres her. Med et budget på 50.000 kroner ligger Nanna Larsens konfirmation i den dyre ende af gennemsnittet. Men faktum er, at danske forældre bruger flere og flere penge, når de skal fejre deres søn eller datter ved en konfirmation eller nonfirmation.
I gennemsnit koster selve festen 19.425 kroner, og dertil kommer tøj og konfirmationsgave, som i snit løber op i over 10.000 kroner. Det viser nye tal fra Nordea, som har fået TNS Gallup til at undersøge budgetter for konfirmationer og nonfirmationer i 2016.
»Vi prioriterer at bruge de penge, vi kan, når sønnen eller datteren skal konfirmeres. Det er jo once in a lifetime – konfirmationen kommer aldrig igen, så det er en fest, vi gerne bruger penge på«, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
At prisen skulle komme op omkring 50.000 kroner plus gave, dæmrede allerede for Kristina Babette Larsen, da hendes niece blev konfirmeret for tre år siden. Da var prisen 100.000 kroner.
»Så selv om jeg har prøvet at fortrænge det, så vidste jeg godt, at det ville blive et beløb, som man ikke bare lige hiver op af lommen. Vi bruger penge fra vores opsparing, som vi ellers har til tandlægeregninger og den slags, for ingen af os har jobs, vi bliver synderligt rige af«, fortæller Kristina Babette Larsen, som driver et yogastudie. Ægtefællen, Henrik Larsen, er offentligt ansat som jurist i Udenrigsministeriet.
Kirken bliver proppet
At konfirmationsfesten er stor, kan sognepræst ved Frederiksberg Kirke Michael Hemmingsen bekræfte.
»I dag er konfirmationen en fest med mange gæster, som der bliver gjort rigtig meget ud af. Vi kan mærke det i kirken, hvor konfirmanderne er ivrige efter at få så mange gæster med til selve den kirkelige handling som overhovedet muligt. Også vennerne fra fritidsaktiviteter og ungdomsklubben dukker op i kirken. Det er meget festligt«, fortæller Michael Hemmingsen.
Han forklarer, at for bare et par generationer siden var konfirmationen en afdæmpet affære, hvor blot den allernærmeste familie blev inviteret hjem til frokost umiddelbart efter ritualet i kirken. I 1980’erne begyndte man at udvide kredsen og invitere for eksempel fætre, kusiner, onkler og tanter til fest, men det er først inden for de seneste år, at konfirmationen er blevet så stor en fest, som den er i dag.
Vi har at gøre med en generation, som rent ud sagt er vant til at få i hoved og røv
Suzette Munksgaard, ungdoms-forsker
Michael Hemmingsen kan godt blive bekymret over, at nogle konfirmationsfester nærmest er minibryllupper og koster mange, mange tusinde kroner.
»Sidste år hørte jeg om en, der blev hentet i helikopter. Når det er så vældig storslået, bliver jeg nervøs for, om nogle kan få den tanke, at man ikke kan blive konfirmeret, medmindre man har råd til at holde en kæmpe fest. Det ville jo være stik imod alle kristendommens budskaber. Grundtanken er, at kristendommen er for alle, og alle er lige meget værd. Alle skal føle, at de kan være med her i kirken; det er meget vigtigt for mig som præst«.
Forældre taler ikke om tro
Til trods for at festerne og gaverne bliver større, så er det ikke primært det, der lokker de unge til at vælge at blive konfirmeret. Forsker ved Center for Ungdomsstudier Suzette Munksgaard står bag flere undersøgelser blandt konfirmander, og hun fortæller, at religionen spiller en rolle for flere af de unge, end mange måske tror. I en undersøgelse fra 2014 angav 56 procent af 600 medvirkende konfirmander troen på Gud som vigtig årsag til at blive konfirmeret, mens kun hver tredje konfirmand havde fokus på fest og gaver.
»Vi har at gøre med en generation, som rent ud sagt er vant til at få i hoved og røv, og det gør de også til konfirmationen, uanset om de vælger det kirkelige ritual eller ej. Så der er mere på spil for dem end festen og gaverne, som nok var den dominerende årsag for 20-25 år siden«, forklarer Suzette Munksgaard, der mener, at et mere multietnisk samfund er en stor del af forklaringen.