Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

FEST. Billedet er fra Vibeke H. Nielsens konfirmationsfest i september 1952. Gæster var familie - farmor og farfar - mormor, mors veninde med mand - onkler, moster og faster og morbror. Og ikke mindst veninden. Gaverne var beskedne, et ur var højdepunktet, stof til en spejderuniform, og så var pengegaverne nok til at købe en cykel til 350 kroner. (Privatfoto)

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Find din årgang: Hvad var typisk for din konfirmation

Sangskjuler, kikset tøj, limousine, gaver, pinligheder, blå mandag. Husker du?

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er meget længe siden, konfirmationen havde reel betydning i forhold til vendingen med at træde ind i de voksnes rækker.

»Men konfirmationen lever i bedste velgående, bl.a. fordi vi har et stort behov for ritualer. De deler tilværelsen op i mere overskuelige bidder og er dermed med til at bringe orden i kaos«, siger folkemindeforsker Else Marie Kofod, Det Kongelige Bibliotek.

LÆS ARTIKEL

En lang række skikke knytter sig både til kirken og festen, selv om de naturligvis ændrer sig over tid og varierer fra egn til egn og segment til segment.

»Overordnet går udviklingen i retning af større og dyrere fester og gaver, hvor den ikke får for lidt med kvalitetstøj, frisørbesøg, transport fra kirken og lignende, som vi kender fra bryllupper. Men alt drejer sig ikke om ydre ting«, siger hun og fortsætter:

»Festerne er blevet langt mere børnevenlige med flere unge gæster og fokus på konfirmanden som individ. Det er vigtigere, at taler og sange er personlige og vedkommende, end at de afspejler en idealtilværelse, som det f.eks. var tilfælde i festsange frem til 1970'erne«.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek, Dansk Folkemindesamling; Den Store Danske; www.faktalink.dk, Køge Museum med flere.

Dansk Folkemindesamling, som hører under Det Kongelige Bibliotek, vil gerne vide mere om danskernes konkrete erfaringer med konfirmation og nonfirmation, altså hvordan festen blev oplevet og markeret. Folk i alle aldre opfordres derfor til at fortælle lidt om deres valg, påklædning, fest, gaver, blå mandag, tanker om tro etc.

Klik skema frem på dette eksterne link og fortæl løs.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden