Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

KONFIRMATION. Alma og Lucas har udskiftet kirkebænken med stole i Dronningesalen, når de i maj bliver humanistisk konfirmeret.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Humanistiske konfirmander: »Der skal være en ærlig grund til at blive fejret«

I år har 92 danske unge valgt en humanistisk konfirmation, hvor der undervises i alt fra menneskerettigheder til seksualitet og rusmidler.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det lyder måske voldsomt, men jeg har brug for at stille spørgsmålstegn ved verden, hvordan vi behandler hinanden, og hvordan det hele fungerer oppe i vores hoveder. Min konfirmation handler om at tage stilling til andet end Biblen«.

Sådan siger 14-årige Alma Tynell Dragsted, da Politiken møder hende og 15-årige Lucas Sveen Jespersen i Den Sorte Diamant en mandag eftermiddag.

De har begge fravalgt præsteundervisning og konfirmation i kirken. I stedet bliver de humanistisk konfirmeret, hvor overgangsfasen fra barn til voksen markeres med undervisning i livssyn, menneskerettigheder og etik. På tværs af alle religioner.

Bag initiativet står organisationen Humanistisk Samfund, der i maj konfirmerer 92 unge i henholdsvis Aarhus og København - det største konfirmationskuld siden de første 11 humanistiske konfirmander blev konfirmeret i 2010.

Selv om de unge ikke ser sig selv som kristne, er det nemlig stadigvæk vigtigt at markere overgangen, mener Lone Ree Milkær, der er formand i Humanistisk Samfund.

»Konfirmationen er fejringen af en overgang, der ikke i sig selv har noget med kristendom at gøre. Det er en højtideligholdelse af ungdommen, de unges oplevelser og stillingtagen. Den humanistiske konfirmation betyder altså ikke, at de unge siger endeligt ja til noget, men at de reflekterer over deres livssyn«, siger hun.

Et dyrt alternativ

Den 14. maj bliver de humanistisk konfirmeret ved en ceremoni i Dronningesalen i Den Sorte Diamant - med sange, indslag og taler. Forinden har de været på to weekendophold, hvor de har diskuteret alt fra menneskerettigheder til prævention.

Her møder de deres medkonfirmander, tænker tunge tanker og stiller spørgsmål om sex, seksualitet og rusmidler.

»Jeg har haft seksualundervisning i skolen, men lærerne har altid gjort det mega akavet og mest talt om, hvad man ikke skal gøre. Men det hører jo med til at blive ældre, og på lejrskolerne var der plads til at stille alle de dumme spørgsmål«, siger Alma Tynell Dragsted, der til daglig går i 8. klasse i Valby.

Hele forløbet betaler familierne 3.500 kroner for, hvilket inkluderer kost, logi og selve ceremonien. En høj pris, erkender Lone Ree Milkær.

»Det er desværre stadigvæk lidt et elitært projekt, det er klart«, siger hun og tilføjer, at det blot kalder på, at alternativet får anerkendelse på linje med kirken.

Det er ikke en nonfirmation

I 2015 blev i alt 48.334 danske unge konfirmeret, mens godt 30 procent på landsplan droppede den kristne tradition.

Men for både Lucas Sveen Jespersen og Alma Tynell Dragsted er det vigtigt, at det ikke er en nonfirmation, de har valgt. Nonfirmationen »handler nemlig ikke om at tage stilling«, men at holde en »stor fed fest«, mener de.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg følte, at der alligevel skulle være en god og ærlig grund til at blive fejret. På den her måde lærer jeg noget om samfundet, samtidig med at jeg bliver fejret«, siger Lucas Sveen Jespersen, og Alma Tynell Dragsted stemmer i:

Folkeskolen opstiller ganske bestemte regler for, hvad man kan og ikke kan. Det er derfor ikke altid, der er plads til at tænke og vælge anderledes, og derfor søger de unge fællesskaber andre steder

»Det er ikke fest og gaver, der er i fokus. Jeg tænker slet ikke på bordkort og borddekorationer, men holder fest for at være sammen med mine yndlingsmennesker. Jeg tror, at vi udvikler vores personlighed mere lige nu end nogensinde før. Så på en måde fejrer vi også, hvem vi er«.

Ikke nemt at skille sig ud

Overgangsfasen fra barn til voksen er noget, man markerer i stort set alle kulturer. Og selv om der findes mange forskellige forestillinger om det at blive voksen, så tilbyder den danske folkeskole på mange måder en » one size fits all«, mener Sally Andersen, der er antropolog og lektor ved Det Pædagogiske Universitet i Aarhus.

»I en aldersorganiseret klasse, hvor klassekammeraterne er den eneste referenceramme, man har, kan man hurtigt komme til at føle sig anderledes, hvis man ikke ønsker at gøre som de andre. Man kan sige, at folkeskolen - i al sin vidunderlige lighedsgørelse og neutralitet - tilbyder et ret snævert og konformt identitetsrum, hvor det at 'være som de andre' er 'at gøre som de andre'«, siger hun.

Jeg tænker ikke på bordkort og borddekorationer, men holder fest for at være sammen med mine yndlingsmennesker

Og det er blandt andet med argumentet om, at konfirmationsundervisning i skoletiden ikke er rimeligt overfor de, som ikke har nogen tro eller har en anden tro, at Humanistisk Samfund foretager de humanistiske konfirmationer. På deres hjemmeside skriver de således, at »vi har gemt livets store spørgsmål væk i en statsinstitution som folkekirken. Spørgsmål, som kræver engagement, passion og diskussion«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er sæderne i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek tomme. Men når Lucas Sveen Jespersen og Alma Tynell Dragsted næste gang ser den royale sal, vil det være i selskab med deres medkonfirmander og familier. Og de er ikke i tvivl om, at de har gjort det rigtige, siger de enstemmigt.

»Jeg har lært at se anderledes på folk, at respektere andres meninger og lytte«, siger Lucas Sveen Jespersen, og Alma Tynell Dragsted tilføjer:

»Og så giver det et boost på selvtilliden at få nye venner«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden