Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

 MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

FAVNFULD. Johannes Grønskov har fået så mange roser, at han bliver ved med at tabe dem, når nogle af de mange glade mennesker foran kirken kommer til at støde ind i ham. Nu holder han godt fast, indtil han er nået frem til sin farbrors Tesla, som skal fragte ham hjem til festen.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Johannes' store dag: »Shit, det var min konfirmation i går, tænkte jeg bare«

Johannes Grønskov kunne ikke fatte, at festen var forbi, da han vågnede næste morgen. De andre tre konfirmander, Politiken har fulgt før, under og efter, havde også en uforglemmelig dag.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenfor kirkemuren står det ene fint pudsede køretøj efter det andet og venter på at fragte nyslåede konfirmander hen til hver deres fest, når gudstjenesten er forbi, og de alle har fremsagt Trosbekendelsen og foldet hænderne i bøn. En rød Ferrari, en sølvgrå Chevrolet Camaro Z28, en lilla Corvette, to Tesla og sågar en Harley Davidson for blot at nævne nogle af de transportmidler, som konfirmanderne fra Store Magleby Kirke i Dragør skal fejres med en køretur i.

Godt gemt væk står også en førsteklasses trillebør pyntet med lyserøde balloner, Ferrari-logo og indbygget sæbeboblemaskine, men den skal være en overraskelse, så ingen af de vordende konfirmander får et glimt af den, før de stimler sammen på to rækker i våbenhuset og emmende af spændt nervøsitet får de sidste instrukser af sognepræst Gitte Turin.

Nu ringer klokkerne, dørene går op, og kirkens 420 gæster vender blikket mod eleverne fra 8.d på Dragør Skole Nord, der en efter en finder sin plads for enden af den kirkebænk, hvor deres familie og andre gæster sidder og smiler stort til dem.

For nylig fortalte Politiken om fire af dem. Om, hvordan vennerne Johannes Grønskov og Jeppe Østergaard Larsen var vilde med konfirmationsforberedelsen og den stærke fællesskabsfølelse ved at skulle konfirmeres sammen med de andre fra klassen. Om veninderne Benedicte Nyvang Bandolowski og Nora Marchen Højergaard, der så frem til, at konfirmationen skulle blive den største dag i deres liv indtil videre. Og nu er den her, dagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

 MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

De fire har muligvis ekstra mange sommerfugle i maven, for de to drenge er udvalgt til at bede indgangsbønnen, mens de to piger i fællesskab skal læse en evangelietekst lidt senere i ceremonien.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at der var SÅ mange mennesker inde i kirken, og da præsten smed vores papir med teksten ud lige inden, vi gik ind til vores pladser, gik jeg lidt i panik. Hun havde sagt, at teksten ville være inde i kirken, men den stod ingen steder. Jeg fik black out og kunne ikke huske et ord, selv om Nora og jeg havde øvet og øvet. Men heldigvis fik vi et kort med teksten, da vi kom op foran alteret. Pyh«, sukker Benedicte lettet, da både konfirmationen og den efterfølgende fælles fotosession med stolte, knipsende forældre er godt overstået cirka halvanden time efter, at kirkeklokkerne ringede for at markere konfirmationsgudstjenestens begyndelse.

Jeg fik black out og kunne ikke huske et ord

Mylderet af glade mennesker foran kirken er massivt. Johannes står med favnen fuld af røde roser og spejder lidt nervøst ud i mængden. Så får han øjenkontakt med sin far, der vinker ham over til sig. Sammen går de ud gennem porten i kirkemuren, hvor Johannes’ farbror holder og venter i sin Tesla. Jeppe forsøger at sætte sig ind med alle de mange roser på skødet, men ender med at række dem ud til sin far igen. Han kan slet ikke se ud gennem forruden for røde blade.

Årelang forventning

Benedicte skal også køre Tesla med sin svoger, og de accelererer, så bilen nærmest flyver af sted hen over vejbanen. Johannes og hans farbror følger lige efter, men når at se Nora være ved at flække af grin, mens hendes familie anbringer hende i den trillebør, der stod skjult. De drager af sted ud i fodgængerfeltet på vej mod et nærliggende forsamlingshus, hvor festen skal holdes.

»Min søster havde truet med at lave en trillebør, men jeg havde virkelig ikke troet, de ville gøre alvor af det. Den var bare så flot, og jeg blev helt overvældet. Jeg havde tænkt, det ville være pinligt at blive hentet i en trillebør, men det var det overhovedet ikke. Det var bare sjovt«, fortæller Nora dagen efter.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

Med tydelig begejstring i stemmen fortæller hun om dagen, der i det hele taget gik over al forventning.

»Jeg kunne ikke være gladere. Det hele var endnu bedre, end jeg havde forestillet mig. Talerne, video fra jeg var lille, en sanger, der kom og sang for mig, god mad og godt selskab. Det var helt klart den bedste dag i mit liv«.

Nogenlunde enslydende er de andre tre konfirmanders beskrivelser. Der er ingen tvivl om, at konfirmationen har været en stor oplevelse.

»Det var bare superfedt«, som Jeppe siger. Eller som Johannes formulerer det dagen derpå:

»Da jeg vågnede i morges, tænkte jeg bare ‘Shit, det var min konfirmation i går’. Jeg har glædet mig til den dag i flere år, og nu er den forbi. Det er lidt mærkeligt«, funderer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Benedicte genkender følelsen.

»Jeg vil altid huske dagen og glæde mig over den. Det bedste var, da vi alle sammen - både børn og voksne - spillede fodbold mod hinanden efter maden«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden