Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

KONFIRMATION. »Men det værste var næsten, at min stedfar og alle andre bare lod stå til. Heller ikke til festen var der nogen, der sagde noget, selv om min mor var for beruset til at kunne holde sin tale«, siger Teresa om sin konfirmation.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konfirmand: »Min stedfar var allerede fuld i kirken«

Fem børn af alkoholmisbrugere tænker tilbage på konfirmationstiden.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mor, der snøvler i talen. Far, der råber upassende kommentarer. Gæster, der ikke griber ind over for alkoholproblemerne.

For en del af denne tids og tidligere tiders konfirmander er den store konfirmationsdag ikke en festdag, men en pinlig dag, der bare skal overstås.

Det er den især for børn af forældre, der har problemer med alkohol. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange børn det drejer sig om, men organisationen TUBA, der rådgiver børn og unge af forældre med misbrug, anslår det til at være mellem 10 og 15 procent af alle børn og unge.

Her fortæller fem voksne børn af misbrugere om deres personlige oplevelser fra konfirmationstiden.

»Har du fået hår på karamellen?«

Sine, der i dag er 33 år, husker stadig, hvor meget hun frygtede sin konfirmation i dagene og ugerne op til. Hvordan ville mor og stedfar blive, når vinen blev sat på bordet?

»Min stedfar var tit sjofel og upassende. Når vi var på restaurant, var det ikke unormalt for ham at råbe »Har du fået hår på karamellen?« eller kalde mig tykke i store forsamlinger. Han havde intet begreb om situationsfornemmelse. Så jeg var virkelig bange for, hvordan han ville opføre sig til min konfirmation, og om han ville smadre den«, siger Sine Andersen.

»Da jeg blev spurgt, om jeg ville have venner med, sagde jeg nej. Festen var noget pinligt, der bare skulle overstås«

Da konfirmationsdagen blev en realitet, viste det sig, at Sines frygt blev virkelighed.

»Min stedfar var allerede fuld i kirken. Han var super upassende, højtråbende, anmasende og skideirriterende. Én, man ikke havde lyst til at følges med overhovedet«.

Og det forsatte til festen efter kirken.

Jeg husker tydeligt, da vi stod ude foran kirken bagefter. Min mor var fuld, og når jeg kiggede rundt på alle de andre lykkelige familier, kunne jeg kun tænke på, hvad de mon tænkte om os

»Da jeg skulle holde den her famøse takke-tale, fik han smadret den fuldstændig. Han sad og kommenterede den og sagde »det er fandeme noget fis« eller »det passer ikke« under hele talen. I det hele taget ødelagde han bare det hele«

Hvordan havde du det i løbet af dagen?

»Jeg var smadderflov og lod som ingenting. Jeg lukkede af og havde slet ikke lyst til at være der, men nu var der betalt for festen, så vi blev nødt til at lade, som om vi hyggede os. Jeg forsøgte mit bedste«.

»Hvis man skal overleve, må man bide det i sig og bare komme igennem det. Man ved godt, at dagen ender i billig papvin og mor, der danser på bordet, men man ved også godt, at der ikke er nogen vej udenom«.

Var der nogen, der greb ind?

»Lige efter min tale brød jeg sammen og gik ud i køkkenet. Min mors kusine kom og klappede mig på skulderen og gjorde opmærksom på, at hun var der. Havde jeg vidst, at jeg havde sådan en allieret, havde jeg hevet fat i hende inden«.

Hvad med din mor?

»Hun drikker selv, så hun syntes ikke, at det var noget problem, og hun var ikke i stand til at se, at jeg ikke havde det godt. Når der blev talt om festen efterfølgende, syntes hun, at alt havde været fint«.

Pt har Sine ingen kontakt med sin mor.

»Det var aldrig rigtig min fest. Min far overtog den«

Da Fiona blev konfirmeret for godt 5 år siden, var det værste for hende kampen for at opretholde glansbilledet og sørge for, at folk ikke opdagede hendes fars alkoholproblemer.

Hun fortæller, at han sjældent drak sig fuld, men i stedet havde »en konstant brandert på«, som var lige så slem.

»Store arrangementer var aldrig sjovt, for min far skulle altid tage rampelyset og overdrive alting. Ved min konfirmation overtog han hele festen. Han holdt nogle meget lange og følelsesladede taler, larmede, og alt skulle ligesom fremstilles så flot og exceptionelt. For eksempel gav han en meget stor og dyr gave - en Macbook - som hans arbejde havde betalt«, siger Fiona, der i dag er 19 år.

»Han overdramatiserede altid, ligesom i et teaterstykke. For at skabe et eller andet glansbillede, der ikke var virkeligheden«.

Og det glansbillede ville Fiona forsøge at opretholde, så allerede inden festen prøvede hun at forudse alle de scenarier, der kunne udspille sig på hendes store dag.

»I dagene op til udtænkte jeg alle mulige planer om, hvad jeg kunne gøre i forskellige situationer for at sørge for, at min far ikke blev opdaget i at drikke. Hvis der blev sagt det her, skulle jeg sige det her osv. Alting var meget kontrolleret og planlagt til punkt og prikke«.

Men selv om hun havde forsøgt at komme festens værste scenarier i forkøbet, reddede det ikke hendes store dag.

»Jeg følte ikke, at jeg havde en konfirmation. Det blev aldrig min fest. Min far overtog den«.

Hvad med din mor?

»Hun drikker ikke og har altid være meget klar over, at det her ikke var sundt. Men når min mor greb ind, blev der uro og skænderier mellem min mor og min far, som man også skulle tage hensyn til«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag snakker Fiona ikke med sin far og har ikke gjort det i 2,5 år.

»Jeg har haft meget svært ved at skulle være med i det glansbillede. Det var et sted, hvor jeg ikke kunne være mig«.

»Åh nej, bare det ikke går galt«

Sådan tænkte 23-årige Lasse i dagene op til sin konfirmation. Han frygtede, at hans mor ville drikke sig fuld, som hun plejede at gøre det - og stadig gør - ved fødselsdage og højtider.

»Jeg var bange for, om hun ville snøvle sig gennem festen, være omklamrende og gøre alle forlegne med sin manglende situationsfornemmelse«, siger Lasse.

Men konfirmationsfesten endte med at gå rigtig godt, og Lasses mor lod være med at drikke.

»Jeg tror, hun havde fanget, hvor vigtig en fest det var for mig. Og så var hun også for stolt til at drikke sig skidefuld foran familien fra Jylland«.

»Jeg havde ellers allieret mig med min søster, som lovede mig, at det nok skulle gå, selv om hun faldt i«.

Jeg tror, hun havde fanget, hvor vigtig en fest det var for mig. Og så var hun også for stolt til at drikke sig skidefuld foran familien fra Jylland

»Det værste var næsten, at min stedfar og alle andre bare lod stå til«

Inden Teresas konfirmation var hendes mor med ude at købe den hvide kjole. Så selv om Taeresa længe havde frygtet konfirmationsdagen, havde hun samtidig fået en tro på, at det hele nok skulle gå.

Men da hun vågnede om morgenen på konfirmationsdagen, bemærkede hun straks, at hendes mor var beruset.

Og det blev kun værre i kirken.

»Jeg husker tydeligt, da vi stod ude foran kirken bagefter. Min mor var fuld, og når jeg kiggede rundt på alle de andre lykkelige familier, kunne jeg kun tænke på, hvad de mon tænkte om os«, siger Teresa, der i dag er 29 år.

»Men det værste var næsten, at min stedfar og alle andre bare lod stå til. Heller ikke til festen var der nogen, der sagde noget, selv om min mor var for beruset til at kunne holde sin tale«.

I dag har Teresa begrænset kontakt med sin mor.

»Jeg var bange for, om han kunne finde på at stjæle billedet på en pinlig måde foran hele min familie«

Da Kenneth, der i dag er 36 år, blev konfirmeret, brugte han det meste af dagen på at sidde og stirre ned i bordet på grund af sin stedfar, der havde et dagligt alkoholmisbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For festen blev præcis, som Kenneth havde frygtet det dagene inden.

»Jeg var bange for, om han kunne finde på at drille i sin tale eller i det hele taget stjæle billedet på en pinlig måde foran hele min familie. Han havde et kæmpe behov for, at alle skulle se og høre ham«.

Men det var også konflikterne mellem stedfaderen og Kenneths forældre, der plagede ham inden festen.

»Inden konfirmationen forsøgte min stedfar at overtage planlægningen af festen, og der var mange konflikter mellem ham og mine forældre. Så det var mere alle konflikterne og ikke alkoholen i sig selv, der gjorde, at jeg frygtede, hvordan det ville gå til festen«.

I dag er Kenneths mor og stedfar ikke længere sammen, og Kenneth har et godt forhold til sin mor.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden