Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)/Politiken-Tegning
Foto: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)/Politiken-Tegning

ALKOHOL. Det er ikke kun børn af stereotypen på en alkoholmisbruger, der frygter konfirmationsdagen, lyder det fra foreningen for voksne børn af alkoholmisbrugere, Lænkens Unge Ambassadører.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fulde forældre ødelægger deres børns konfirmation

Mellem 10 og 15 procent af alle konfirmander frygter festen på grund af deres forældres alkoholforbrug, anslår forening.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er højtid for konfirmationer, og mange forældre går op i planlægningen af festen med liv og sjæl, fordi de vil give deres børn den bedste fest. Men for børn af alkoholafhængige forældre er konfirmationen langt fra en festdag.

Hverken i ugerne op til eller under selve festen.

Det siger foreningen Lænkens Unge Ambassadører (LUA), hvis medlemmer er voksne børn af alkoholafhængige.

»Alt for mange børn får ødelagt deres konfirmation, fordi mor eller far bliver for fuld. Og i ugerne op til frygter nogle børn af alkoholafhængige dagen så meget, at de ligefrem har lyst til at aflyse det hele«, siger Louise Murman Spanning, projektkoordinator i LUA.

Hun forklarer, at børnene er bange for, om mor nu kommer til at vælte vinglassene og snøvle i talen, eller om far vil blive for højtråbende og skændes med de andre gæster i fuldskab, fordi børnene tidligere har haft ubehagelige oplevelser med deres forældre i sociale sammenkomster.

Og det her gælder ikke kun for børn i familier, hvor hjemmet dagligt flyder med tomme flasker fra morgen til aften, siger Louise Spanning. Også i familier, hvor det er normalt for forældre at drikke en flaske vin hver aften efter arbejde, og hvor børnene er vant til, at deres forældre drikker sig fulde til fester, kan børnene være angste for, hvordan deres konfirmation bliver.

Alkoholen fylder mere end barnet

Organisationen TUBA, der rådgiver børn og unge af forældre med alkohol- eller stofmisbrug, mener, at der lige nu er tusindvis af børn, der frygter konfirmationsfesten og ender med at få den ødelagt af forældrenes druk. De anslår ud fra tidligere undersøgelser, at det drejer sig om mellem 10 og 15 procent af alle konfirmander.

»Vi har alt for mange børn og unge, der frygter, hvordan dagen kommer til at gå. De er vant til at leve i utrygheden og har konstant advarselslamperne oppe i sociale sammenhænge, fordi de er bange for, at forældrenes skjulte misbrug kommer til fuld skue for offentligheden«, siger TUBA's landsleder Henrik Appel Esbensen

»Men ved konfirmationen er det ekstra særligt, fordi det her er den dag i ens liv, hvor man er i centrum, og hvor alkoholen så fylder mere end barnet«.

Og desværre viser det sig, at børnenes frygt inden konfirmationen i mange tilfælde bliver til virkelighed.

»Ofte ender festerne i pinlige taler, råben og skrigen og nogle gange i slagsmål. Andre gange går det fint, hvor forældrene opfører sig fornuftigt, men det ændrer ikke ved, at barnet under hele konfirmationensfesten sidder og frygter det værste. Det ligger hele tiden og ulmer i lokalet«, siger Henrik Appel Esbensen.

Belastning for børn at være på overarbejde

Børnenes frygt i dagene eller ugerne inden konfirmationen er ikke uden konsekvenser, påpeger LUA.

Flere af foreningens medlemmer kan som voksne se tilbage på, hvordan de var i højt alarmberedskab og forsøgte at forudse alle tænkelige scenarier for at være på forkant med situationen.

»Det er jo fuldstændig vildt overarbejde, man er på som 13-14-årig. Det er meget belastende for et barn af have den her konstante uro og nervøsitet og gå at være bange i deres dagligdag«, siger Louise Murman Spanning på vegne af foreningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også på sigt kan det få store konsekvenser for børnene, siger hun og baserer det på erfaringer med foreningens medlemmer.

»Når man som barn er vant til at tænke i overlevelsesstrategier og hele tiden være på stikkerne, kan det blive rod til en masse mistrivsel senere i livet. Som barn blev man vant til at lukke sine følelser ude og aldrig mærke efter, og det forfølger en senere i livet og kan give en et stort socialt handikap«, siger Louise Murman Spanning.

Vi skal ikke fnise af de pinlige taler

For at hjælpe børnene i de konkrete situationer - både til konfirmationen og ved andre store sammenkomster - skal pårørende blive bedre til at opfange, hvad der sker, og støtte børnene, mener LUA. Foreningen påpeger, at der i virkeligheden skal ruskes op i danskernes berøringsangst over for at tale om alkohol i familierne.

»Vi har en tendens til at fnise af de pinlige taler. Men i stedet for at grine og sige pyt, skal man tage den her pinlighed og børnenes angst alvorligt. Også i familier, hvor man ikke tænker, at det sejler derhjemme. Helt konkret kan en voksen, der oplever det her, gå hen til barnet og sige: Jeg lagde godt mærke til, at din mor væltede rundt og sagde nogle mærkelige ting under talen. Det er ikke bare noget, der sker inde i dit hoved, og jeg kan godt forstå, hvis du ikke synes, det er sjovt«, siger Louise Murman Spanning.

»Det hjælper rigtig meget, når nogen anerkender, at det her var over stregen. Man behøver ikke at føle, at man skal redde barnet eller hele familien - i virkeligheden er det nogle små håndsrækninger, der kan gøre, at barnet kommer igennem dagen med skindet på næsen og får en god dag«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden