Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KONFLIKTMÆGLING. Forskellen mellem Danmark og Norge på antallet af retssager om børn i skilsmissefamilier taler sit eget tydelige sprog.
Foto: Thomas Borberg

KONFLIKTMÆGLING. Forskellen mellem Danmark og Norge på antallet af retssager om børn i skilsmissefamilier taler sit eget tydelige sprog.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forslag: Tving skilsmisseforældre til konfliktmægling

Skilsmissepar, der vil have myndighederne til at afgøre strid om børnene, skal til obligatorisk mægling, foreslår S.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at støtte børnene i skilsmissefamilier foreslår Socialdemokraterne nu at tvinge forældre til at deltage i mæglingsmøder i Statsforvaltningen, når de henvender sig, fordi de ikke kan blive enige om børnene.

Det fortæller TV 2 Nyhederne.

Partiet har hentet inspiration i Norge, hvor Folketingets socialudvalg netop har set på de norske erfaringer med obligatoriske mæglingsmøder.

LÆS ARTIKEL

For i Danmark må alt for mange ifølge partiet søge hjælp hos myndighederne, når de efter et brud eller en skilsmisse ender i strid om børnene.

Derfor foreslår partiet, at alle forældre, som henvender sig i Statsforvaltningen, skal deltage i obligatorisk konfliktmægling, før de kan få myndighederne til at køre en sag om deres børn.

»Vi mener, at det primære fokus er barnet og at løse konflikterne, inden de gror sig alt for store. Derfor mener vi godt, at man kan stille krav om, at man skal have en mægling«, siger formand for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil til TV 2 Nyhederne.

Hvis forældre nægter at deltage i mæglingen, vil konsekvensen være, at de ikke kan gå videre i skilsmissesystemet, forklarer hun.

De norske regler har fået antallet af retssager om uenighed om børnene til at falde drastisk. Forskellen mellem Danmark og Norge på antallet af den type retssager taler sit eget tydelige sprog.

Sidste år sendte Statsforvaltningen i Danmark 2.365 sager om forældremyndighed og/eller barnets bopæl til afgørelse i retten, mens det tilsvarende tal i Norge kun er på et par hundrede sager om året.

Trods det bliver forslaget ikke støttet af regeringen, fastslår social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i et skriftligt svar til TV 2 Nyhederne.

Nogle skilsmissepar tilbydes allerede i dag såkaldte samarbejdsmøder, når de møder op i Statsforvaltningen - dog uden, at det er obligatorisk, og sådan skal det fortsat være, mener ministeren.

Pol Nyheder

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden