Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
kys. Det er slut med kys i nogle daginstitutioner, og det er bare del af en større trend, hvor pædagoger lægger større afstand til børn for at undgå anklager om pædofili. Tegning: Mette Dreyer.

kys. Det er slut med kys i nogle daginstitutioner, og det er bare del af en større trend, hvor pædagoger lægger større afstand til børn for at undgå anklager om pædofili. Tegning: Mette Dreyer.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kyssepolitik og pædofiliangst skader især svage børn

Kys i børnehaven har altid været til diskussion, men nu kædes det sammen med frygt for pædofili.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mænd, der ikke må skifte ble, pædagoger, der ikke må tage børn på skødet og åbne døre til toiletter i institutionerne.

Listen over ting, som pædagoger ikke må på grund af frygten for pædofili, er lang, og nu kommer kys i institutionerne også med. En række daginstitutioner har nemlig indført 'kyssepolitik', som fastslår, at pædagoger hverken må kysse børn på kinden, håret eller munden.

Men det er ærgerligt, at kys blandes ind i pædofilidebatten, mener faglig sekretær i pædagogernes fagforbund BUPL, Mette Aagaard Larsen.

»Lige præcis det med kys har altid været en diskussion, helt tilbage fra 60'erne og 70'erne. En af mine kolleger var for 25 år siden i en institution, hvor man ikke kyssede børnene. Men ikke på grund af frygt for pædofili«, siger Mette Aagaard Larsen.

Den faglige diskussion har handlet om, hvilken rolle pædagogen skal have i barnets liv i forhold til forældrene. Nogle har ment, at kys aldrig skulle være en del af det professionelle arbejde med at passe børnene, mens den modsatte yderposition har været, at kys var en del af den omsorg, som pædagogerne skulle give.

»Skal man tegne de to yderpositioner lidt karikeret op, så mener den dene side, at omsorg er naturligt, og at børnene skal mærke, at pædagogerne viser deres følelser med kys og kram, mens andre mener, at institutionen er et sted, hvor børnene udvikler sig, men at der ikke skal være for meget pusse-nusse omsorg. De fleste pædagogers holdning ligger midt imellem de to positioner«, siger Mette Aagaard Larsen.

De mange stramme regler og den frygt, som rammer pædagogerne, er dårligt nyt for børnene, mener seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup. Hun understreger, at pædagoger selvfølgelig skal give vuggestuebørn og børnehavebørn trøstende kys, hvis de har slået sig eller er kede af det.

»Vi har børn, der er i institution otte til ni timer om dagen. Det påvirker dem selvfølgelig, hvis de slet ikke får nogen berøringer i løbet af en hel dag i børnehaven«, siger Bente Boserup til Ritzau.

Forældre er usikre og bange

Snakken om kys bør netop være noget, der foregår på den enkelte institution, mener den faglige sekretær, som blandt andet har pædagogernes arbejdsmiljø som sit ansvarsområde.

»Forbud eller regler ovenfra er en dårlig ide. Når man taler om det i personalegruppen vil man tage hånd om de dillemaer, der altid vil være ude i virkeligheden. Der er brug for, at personalet i de enkelte institutioner kan indrette sig med de nuancer, der er brug for«, siger Mette Aagaard Larsen.

Problemet er bare, at institutionerne og deres ansatte er under hårdt pres fra forældrene, som er blevet meget mere mistænksomme de seneste 20 år. Det påpeger Else-Marie Buch Leander, som forsker i netop frygt for seksuelle overgreb på børn ved Aarhus Universitet og er medlem af forskergruppen Paradox.

»Det store fokus på seksuelle overgreb i dag har medført en mistænkeliggørelse af fysisk kontakt med børn. Desuden er nogle forældre meget usikre på, hvad deres børn kan tage skade af. Skader det at få et kys? At gå i bad med forældrene? De er i tvivl om, hvor børnenes grænse er, og det gør dem ekstra bange for seksuelle overgreb på deres børn«, siger Else-Marie Buch Leander.

Resultatet er, at mange institutioner ikke bare forbyder kys, men decideret advarer mod fysisk kontakt. På institutionerne lyder forklaringen, at man gør det for at beskytte børnene, men i virkeligheden handler det meget om at beskytte pædagogerne mod ubehagelige anklager.

»Man kan altid diskutere: Er det nødvendigt, at pædagoger kysser børn på munden. Det er det nok ikke. Men hvis man breder den større palette ud, så handler det også om, at man nogle steder ikke må tage et barn på skødet, og i andre retningslinjer står der, at man skal være tilbageholdende generelt fysisk. Børnene kan selvfølgelig godt overleve ikke at få kys på munden, men det er en trist udvikling, hvis man som pædagog generelt skal lægge fysisk afstand til børnene.«, siger Else-Marie Buch Leander.

Hun har også set eksempler på institutioner, der advarede mod en nærmere menneskelig kontakt mellem børn og pædagoger.

»Når et barn er særligt glad for en bestemt pædagog og render i hælene på ham hele tiden, så burde det jo være herligt. Men det er frarådet nogle steder, for eksempel et sted hvor reglen er: Vi bliver ikke venner med børnene. Her kan man stille spørgsmålet, om det er en sund udvikling, at børn ikke må have venner blandt de voksne, som de omgås så mange timer hver dag. Især når vi ved, at de nære relationer betyder så meget for børns udvikling«, siger forskeren.

Børn i krise bliver afvist

Else-Marie Buch Leanders forskning viser, at det især er børn med særlig brug for omsorg, der bliver ramt af retningslinjer om at holde igen med den fysiske kontakt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pædagoger fortæller blandt andet om børn, hvis forældre er ved at blive skilt, og hvor børnene reagerer ved at opsøge mere fysisk kontakt.

»De her regler kan ramme nogle grupper af børn, og det er især udsatte børn, der risikerer ikke at få nok tryghed og trøst. De bliver afvist«, siger forskeren, som påpeger, at reglerne langt hen ad vejen fratager pædagogerne deres egen faglige og personlige dømmekraft.

MISTANKE OM OVERGREB:

Mette Aagaard Larsen er enig i, at der skal være fokus på børn med særlige behov. Netop derfor skal regler og retningslinier ikke være for firkantede.

»Alle pædagoger prøver i løbet af deres arbejdsliv at møde et barn, der har brug for ekstra omsorg. En portion havregrød, hvis det ikke har fået morgenmad, et fastelavnskostume hængt i garderoben, hvis det ellers ikke kan blive klædt ud eller et ekstra kram. Det er en faglig vurdering, som man skal tage højde for, når man diskuterer retningslinier«, siger Mette Aagaard Larsen.

Det handler om at træffe nogle beslutninger og være god til at fortælle, hvad det er man gør til forældrene.

»Man kan jo melde ud på en måde, der rummer de nuancer, der er. Vi kysser da børn indimellem, men ikke hele tiden. Og hvis man sidder med et barn på halvandet år med 40 i feber og venter på mor, så kan det godt være, at man giver et kys i håret«, siger hun.

Her krammer vi!

Hun glæder sig over de mange forældre, der bakker op om pædagogernes ret til at give omsorg, når debatterne kommer op. For eksempel da nogle institutioner ville forbyde mandlige pædagoger at skifte ble.

»Der tordnede forældre jo frem og sagde, at i mit barns institution elsker vi de mandlige pædagoger. Vi oplever, at det går den anden vej nu, fordi debatten giver os et godt rygstød«, siger Mette Aagaard Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle institutioner nægter at være med på den kropsforskrækkede bølge.

»De siger: Vi vil ikke ligge under for denne her udvikling. De gør det til en værdi: Her hos os kysser og krammer vi altså. Og melder det ud til forældrene, at sådan er det her, så de ved det, hvis de træder ind ad døren midt i en kæmpekrammer«, siger Else-Marie Buch Leander.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden