Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ude og hjemme. Line Fangholm Bak med Jonathan på 2 år, der blev født på Rigshospitalet, og Mikkel, der blev født i parrets hjem i maj i år.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

ude og hjemme. Line Fangholm Bak med Jonathan på 2 år, der blev født på Rigshospitalet, og Mikkel, der blev født i parrets hjem i maj i år.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Line fødte hjemme: »Jeg ville være sikker på, at naturens kræfter var i centrum«

Line Fangholm Bak drømte om hjemmefødsler langt fra patienttøj og medicin. Men det er ikke nemt at planlægge en fødsel.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjemmefødsler vinder frem, og en af de kvinder, der har været opsat på at føde hjemme i et stort oppusteligt badekar i stuen, er Line Fangholm Bak, der er 36 år og mor til 2.

Allerede ved sin første fødsel var hun fast besluttet på at føde hjemme i lejligheden på Frederiksberg. Hendes mand, Christian, skulle måske lige overtales, men så var han også med på ideen.

Line Fangholm Bak havde bestemt, at den første fødsel skulle være en fejring af livet og langt fra hospitalsgangene »med patienttøjet og de medicinske indgreb«. Men pludselig var hun 16 dage over terminsdatoen, og flere gange havde de velmenende jordemødre og læger talt til hende om at få fødslen sat i gang, før barnet risikerede at lide overlast inde i maven.

Hjemmefødslen var mere tryg og havde et langt bedre flow

Intet tydede på, at fødslen var på vej til at gå i gang, selv om hun sponsede op og ned ad trapper, så godt den gravide mave tillod det, i håbet om at hendes fødsel ville gå i gang.

»Til sidst kunne vi simpelthen ikke vente mere, hverken fysisk eller psykisk. Og selv om vi havde glædet os så meget til en hjemmefødsel, måtte vi tage på Rigshospitalet og få sat fødslen i gang«, fortæller Line Fangholm Bak. På fødestuen pyntede manden op med en kulørt lyskæde fra hjemmet og satte en iPod til at spille playlisten fra deres bryllup.

Line Fangholm Bak havde gået til privat fødselsforberedelse, og ud over sin mand havde hun en doula med på fødestuen. En doula er en fødselshjælper, som ikke er uddannet jordemoder, og som typisk koster 5.000-10.000 kroner. Doulaen skulle give mental støtte og hjælpe Line med, hvordan hun kunne bruge sin krop aktivt under fødslen på Rigshospitalets fødestue.

»Hun fik mig til at prøve at synge på veerne, fordi hun ved, at jeg synger meget i min fritid. Jeg prøvede at synge på en ve højt, og så kunne jeg godt mærke, at det fungerede slet ikke for mig«, fortæller hun.

Kort efter skiftede iPoden til en sang med panfløjtemusik, og så råbte Line nærmest, at de andre skulle slukke for musikken, for hun kunne slet ikke holde det ud.

»Panfløjte og veer gik ikke godt i spænd – det blev jeg i hvert fald klar over«, fortæller hun. Stevie Wonder, der ellers er en af yndlingskunstnerne, blev også prøvet, men han var heller ikke nogen nytte til.

Der var ikke ret meget, der gik, som Line havde regnet med til hendes første fødsel. Med undtagelse af det allervigtigste. For cirka 24 timer efter kom Jonathan til verden, og så var Line og hendes mand lykkelige.

Naturens kræfter i centrum

Den gamle drøm blussede op igen, da Line skulle føde i maj i år. Hun lavede en hjemmefødselsaftale med den private jordemoder, der ledte hendes fødselsforberedelse. Egentlig var hendes største bekymring naboerne. For hun vidste godt fra sin første fødsel, at der ville blive »en del larm«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tænkte, at det jo nok ville kunne høres, men mange af dem er af en ældre generation, og for dem er det at føde hjemme helt naturligt. Flere i de ældre generationer er jo også født hjemme, så det var ikke så odiøst for dem« siger hun.

Flere i de ældre generationer er jo også født hjemme, så det var ikke så odiøst for dem

Hun ville gerne føde hjemme for at være sikker på, at det var hendes krop, der skulle klare fødslen. »Jeg tror mest, det var, fordi jeg gerne ville være sikker på, at naturens kræfter var i centrum. Uden de ydre stressende elementer ved at være på et hospital. Jeg skal jo ikke kunne afvise, at jeg ville sige ja til smertestillende eller anden medicinsk og teknisk hjælp, når jeg var allermest presset under veerne, og hvis det blev en lang fødsel. Jeg ville så gerne gennemføre det uden. Når man føder hjemme, kan man jo ikke få epidural, smertestillende, vedrop og lattergas, og så vidste jeg, at jeg ikke behøvede at tage stilling til det. Så det var at gøre det hele lettere for mig selv«, fortæller hun.

Det var også drømmen om en fødsel, hvor man kunne lægge yndlingschampagnen på køl, og hvor man bagefter kunne ligge i sin egen seng og slappe af og kun være familien og jordemoderen. Der var bare en enkelt hindring. Som ved den første fødsel skulle parret vente lidt på babyen.

Det begyndte ellers fint med, at vandet gik en eftermiddag, da hun bøjede sig efter en pose bananer i Netto. Men efter vandet er gået, skal veerne gerne komme krybende. Og de kom ikke.

Jordemoderen gav Line akupunktur og massage, som hun mente kunne sætte fødslen i gang, men der skete ingenting. Om aftenen var der derfor fødselskrisemøde mellem Line, manden og jordemoderen.

De var enige om, at hvis Line ikke gik i gang med at føde om natten, var de nødt til at tage på hospitalet og blive sat i gang tidligt næste morgen. Så det var med jubel, Line Fangholm Bak sendte manden i køkkenet efter vechampagnen klokken 3 om natten, fordi »veerne buldrede og nev som bare pokker«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om morgenen fødte hun så sit andet barn derhjemme. 4,5 timer efter den første ve kom Mikkel på 4,4 kilo til verden.

»Jeg synes jo nok, at hjemmefødslen var mere tryg og havde et langt bedre flow, men det var måske også, fordi den første fødsel var en rigtig sej omgang. Og fødsler vil altid vil være noget helt særligt for én, lige meget om den forløber, præcis som man havde drømt om, eller langtfra gør det«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden