Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
STANDBY. Mange unge kan som Kristian her ikke finde en betalbar bolig og bor derfor et par år mere hos forældrene.
Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD /Melissa Kühn Hjerrild

STANDBY. Mange unge kan som Kristian her ikke finde en betalbar bolig og bor derfor et par år mere hos forældrene.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel generationskløft: Velkommen til italiensk mamma og ungdomsbolig i parcelhuset

Vores familieliv forandrer sig. Unge og modne deler livsstil og har tit en venskabelig relation. Nogle forældre har svært ved at give slip.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sociolog Mai Heide Ottosen er straks med på emnet om, at unge i Danmark flytter senere hjemmefra. Hun har en hjemmeboende søn på 25 år, og de to andre børn kommer så meget hjem til hende, at hun cirka halvdelen af ugen har rollen som italiensk mamma, hvilket hun slet ikke har noget imod.

Forskellen på generationerne udvaskes, deres livsstil ligner i stigende grad hinanden. Mange udvikler nærmest en venskabelig relation

»Jeg synes faktisk, det er dejligt, når børnene er her, og at en af dem stadig bor her. Man finder jo nogle andre regler for omgangen, når de er voksne og mere selvstændige«, siger seniorforskeren fra afdelingen for børn og familie ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Når hun kigger rundt, bekræftes tendensen med, at flere unge flytter senere hjemmefra. Naboen har også voksne børn boende, og unge i området flytter generelt senere. Måske, påpeger sociologen, er det et midlertidigt fænomen, som især ses i den gruppe af heldige familier, der først i halvfemserne billigt kunne købe store huse, der gør det muligt at være storfamilie uden at blive fuldstændig klemt.

»De voksne børns incitament til at flytte er jo ikke så stærkt, hvis de bor relativt tæt på byen i huse, har adgang til have, får billig mad og god service«, siger forskeren og understreger, at hun udtaler sig ud fra almene sociologiske betragtninger.

Generationer uden kløft

Tendensen med at flytte senere hjemmefra dækker over geografiske, kønsmæssige og sociale forskelle. Men er det tegn på, at det danske selvstændighedsideal er på retur? Er vi på vej mod sydeuropæiske forhold? Eller ændrer familien sig bare?

Ifølge Mai Heide Ottosen har vi ikke længere den generationskløft, der fyldte meget i kølvandet på ungdomsoprørets opgør med borgerlige normer. Undersøgelser blandt børn og unge viser, at de fleste er rigtig glade for deres familier. Der er simpelt hen ikke samme grundlæggende konflikter som førhen.

»Forskellen på generationerne udvaskes, deres livsstil ligner i stigende grad hinanden. Mange udvikler nærmest en venskabelig relation«, siger forskeren.

Hun ser ikke den større andel af hjemmeboende myndige børn som et krisetegn eller noget dårligt, men minder om risikoen for at fastholde dem i en mangel på selvstændighed, hvis man som forældre gør livet for mageligt for dem og ikke stiller rimelige krav.

Barndomsforsker Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er enig i, at mange forældre grundlæggende opfatter deres store børns tilstedeværelse som hyggelig. Og så er det svært at give slip.

»Især hvis man arbejdede meget, da børnene var små. Vi forældre er tilbøjelige til at holde længere på dem, når vi har en fornemmelse af, at det hele er gået vanvittigt hurtigt«, siger hun.

Skilsmisser har betydning

Kultursociolog Emilia van Hauen mener også, at en stor stigning i skilsmisseraten spiller ind.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag vokser over en tredjedel af alle børn op i brudte familier. Når man som skilsmisseforælder kun har sine børn halvdelen af tiden, vil mange være ekstra tilbøjelige til at få flere år sammen med dem«, siger hun.

Nogle gange undrer det hende, at flere unge ikke bare vil væk. En høj frihedsgrad og muligheden for at bruge penge på sjovere ting end husleje forklarer en del, men kultursociologen mener også, vi ser effekten af den evindeligt debatterede curlingopdragelse.

»Store børn er så vant til, at ting bliver gjort for dem, at de ikke automatisk tager initiativ til at komme ud og stå på egne ben. De er vant til, at forældrene er inde over, uanset om der skal skrives en ansøgning, tages kørekort eller ringes til et boligselskab«, siger hun.

Det sender indirekte et signal til de unge om, at de nok ikke rigtig kan klare sig selv. En følelse, der kan være svær at håndtere i en tid, hvor professionalisering af alt giver dem en følelse af, at det ikke er okay at være elendig til noget, prøve sig frem og lære det med tiden.

Frihed og selvstændighed

Hvordan går det i spænd med det selvstændighedsideal, danske forældre gang på gang fremhæver som vigtigste opdragelsesværdi, mens forældre i langt flere lande lægger vægt på, at børnene er velopdragne.

»Ingen tvivl om at vi kan blive udfordret her. Vi vil gerne have selvstændige børn, men jeg tror, logikken svigter, når det kommer til handling, for vi vil også have et nært forhold til vores børn, og giver det anledning til en konflikt, vælger mange freden frem for at vælge idealet og al balladen«, vurderer Emilia van Hauen.

Seniorprofessor ved Roskilde Universitet Lars Dencik tror nu, der skal mere til at udfordre de idealer om selvstændighed, individualitet og frihed, som kendetegner velfærdsstater som Danmark og Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Curlingforældreskabet går fint i spænd med idealet om selvstændighed. Det udskyder det måske lidt, men målet er stadig at give børnene det bedst mulige afsæt i livet«, siger socialpsykologen, der er ekspert i barndom, ungdom og familieliv.

Selv om man i det modernistiske samfund som udgangspunkt er uafhængig og passer sig selv modsat i mange andre lande, hvor tradition og økonomisk nødvendighed giver familien en helt anden betydning, vidner en ny undersøgelse om et tæt familiesammenhold. Danskere i alderen 35-45 år har tæt kontakt til deres forældre.

»Den store forskel er, at det sker på frivillig basis og ikke på baggrund af økonomisk afhængighed«, siger Lars Dencik.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden