STANDBY. Mange unge kan som Kristian her ikke finde en betalbar bolig og bor derfor et par år mere hos forældrene.
Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD /Melissa Kühn Hjerrild

STANDBY. Mange unge kan som Kristian her ikke finde en betalbar bolig og bor derfor et par år mere hos forældrene.

Familieliv

Farvel generationskløft: Velkommen til italiensk mamma og ungdomsbolig i parcelhuset

Vores familieliv forandrer sig. Unge og modne deler livsstil og har tit en venskabelig relation. Nogle forældre har svært ved at give slip.

Familieliv

Sociolog Mai Heide Ottosen er straks med på emnet om, at unge i Danmark flytter senere hjemmefra. Hun har en hjemmeboende søn på 25 år, og de to andre børn kommer så meget hjem til hende, at hun cirka halvdelen af ugen har rollen som italiensk mamma, hvilket hun slet ikke har noget imod.

Forskellen på generationerne udvaskes, deres livsstil ligner i stigende grad hinanden. Mange udvikler nærmest en venskabelig relation

»Jeg synes faktisk, det er dejligt, når børnene er her, og at en af dem stadig bor her. Man finder jo nogle andre regler for omgangen, når de er voksne og mere selvstændige«, siger seniorforskeren fra afdelingen for børn og familie ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Når hun kigger rundt, bekræftes tendensen med, at flere unge flytter senere hjemmefra. Naboen har også voksne børn boende, og unge i området flytter generelt senere. Måske, påpeger sociologen, er det et midlertidigt fænomen, som især ses i den gruppe af heldige familier, der først i halvfemserne billigt kunne købe store huse, der gør det muligt at være storfamilie uden at blive fuldstændig klemt.

»De voksne børns incitament til at flytte er jo ikke så stærkt, hvis de bor relativt tæt på byen i huse, har adgang til have, får billig mad og god service«, siger forskeren og understreger, at hun udtaler sig ud fra almene sociologiske betragtninger.

Generationer uden kløft

Tendensen med at flytte senere hjemmefra dækker over geografiske, kønsmæssige og sociale forskelle. Men er det tegn på, at det danske selvstændighedsideal er på retur? Er vi på vej mod sydeuropæiske forhold? Eller ændrer familien sig bare?

Ifølge Mai Heide Ottosen har vi ikke længere den generationskløft, der fyldte meget i kølvandet på ungdomsoprørets opgør med borgerlige normer. Undersøgelser blandt børn og unge viser, at de fleste er rigtig glade for deres familier. Der er simpelt hen ikke samme grundlæggende konflikter som førhen.

»Forskellen på generationerne udvaskes, deres livsstil ligner i stigende grad hinanden. Mange udvikler nærmest en venskabelig relation«, siger forskeren.

Hun ser ikke den større andel af hjemmeboende myndige børn som et krisetegn eller noget dårligt, men minder om risikoen for at fastholde dem i en mangel på selvstændighed, hvis man som forældre gør livet for mageligt for dem og ikke stiller rimelige krav.

Barndomsforsker Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er enig i, at mange forældre grundlæggende opfatter deres store børns tilstedeværelse som hyggelig. Og så er det svært at give slip.

»Især hvis man arbejdede meget, da børnene var små. Vi forældre er tilbøjelige til at holde længere på dem, når vi har en fornemmelse af, at det hele er gået vanvittigt hurtigt«, siger hun.

Skilsmisser har betydning

Kultursociolog Emilia van Hauen mener også, at en stor stigning i skilsmisseraten spiller ind.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag vokser over en tredjedel af alle børn op i brudte familier. Når man som skilsmisseforælder kun har sine børn halvdelen af tiden, vil mange være ekstra tilbøjelige til at få flere år sammen med dem«, siger hun.

Nogle gange undrer det hende, at flere unge ikke bare vil væk. En høj frihedsgrad og muligheden for at bruge penge på sjovere ting end husleje forklarer en del, men kultursociologen mener også, vi ser effekten af den evindeligt debatterede curlingopdragelse.

»Store børn er så vant til, at ting bliver gjort for dem, at de ikke automatisk tager initiativ til at komme ud og stå på egne ben. De er vant til, at forældrene er inde over, uanset om der skal skrives en ansøgning, tages kørekort eller ringes til et boligselskab«, siger hun.

Det sender indirekte et signal til de unge om, at de nok ikke rigtig kan klare sig selv. En følelse, der kan være svær at håndtere i en tid, hvor professionalisering af alt giver dem en følelse af, at det ikke er okay at være elendig til noget, prøve sig frem og lære det med tiden.

Frihed og selvstændighed

Hvordan går det i spænd med det selvstændighedsideal, danske forældre gang på gang fremhæver som vigtigste opdragelsesværdi, mens forældre i langt flere lande lægger vægt på, at børnene er velopdragne.

»Ingen tvivl om at vi kan blive udfordret her. Vi vil gerne have selvstændige børn, men jeg tror, logikken svigter, når det kommer til handling, for vi vil også have et nært forhold til vores børn, og giver det anledning til en konflikt, vælger mange freden frem for at vælge idealet og al balladen«, vurderer Emilia van Hauen.

Seniorprofessor ved Roskilde Universitet Lars Dencik tror nu, der skal mere til at udfordre de idealer om selvstændighed, individualitet og frihed, som kendetegner velfærdsstater som Danmark og Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Curlingforældreskabet går fint i spænd med idealet om selvstændighed. Det udskyder det måske lidt, men målet er stadig at give børnene det bedst mulige afsæt i livet«, siger socialpsykologen, der er ekspert i barndom, ungdom og familieliv.

Selv om man i det modernistiske samfund som udgangspunkt er uafhængig og passer sig selv modsat i mange andre lande, hvor tradition og økonomisk nødvendighed giver familien en helt anden betydning, vidner en ny undersøgelse om et tæt familiesammenhold. Danskere i alderen 35-45 år har tæt kontakt til deres forældre.

»Den store forskel er, at det sker på frivillig basis og ikke på baggrund af økonomisk afhængighed«, siger Lars Dencik.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce