Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Curlingforældre kaldes dem, der fejer alle problemer væk for deres børn. Men hvad gør det ved børnenes selvstændighed? Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Curlingforældre kaldes dem, der fejer alle problemer væk for deres børn. Men hvad gør det ved børnenes selvstændighed? Foto: Anita Graversen

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykolog: Flinke forældre stjæler deres børns udvikling

Myndige børn bor flere år hos deres forældre. Vi har spurgt to eksperter, om det påvirker deres selvstændighed.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge i Danmark flytter af forskellige grunde senere hjemmefra end for en generation siden, men har det betydning for deres evne og vilje til at klare sig? Politiken har spurgt to fagfolk, der har fulgt med i og bidraget til debatten om opdragelse i flere årtier.

Ikke så sjældent skal der en skilsmisse eller to til i deres voksenliv, før prinserne og prinsesser modnes som mennesker i et ligeværdigt fællesskab

Nemlig psykolog John Aasted Halse, der har været formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet, samt familieterapeut Jesper Juul, der er forfatter, foredragsholder, supervisor og aktiv i mere end 15 lande rundt om i verden.

Selvhjulpen og selvansvarlig

Sidstnævnte pointerer indledningsvis, at der er flere måder at forstå selvstændighed på. Den ene handler om det at være selvhjulpen – at være i stand til at bruge en vaskemaskine, lave mad, stå op om morgenen og lignende.

»Den anden handler om evnen og viljen til at tage ansvar for sig selv – det jeg kalder det personlige ansvar. Det handler også om forskellen på at være afhængig af et fællesskab og på at bidrage til det. Det er ligesom forskellen på, når mænd tager ansvar for eller bare udfører opgaver«, siger Jesper Juul.

Og så til sagen:

Ingen naturlov, men øget risiko

Går det ud over selvstændigheden, at myndige unge bor nogle år hjemme?

John Halse: »Det er ikke en biologisk nødvendighed, men der er en øget risiko for det, for det kan være rigtig svært for forældre at ændre på de strukturer, man har haft lang tid. Det er billedligt talt rimeligt at skære bøffen ud i mindre bidder til en treårig, men ikke til en på 13 eller 21 år, og det kan forældre let glemme. Har de unge ikke råd til eller mulighed for at få en bolig, må de jo blive boende, men så må familien se på, hvilke præmisser barnet skal bo hjemme på. Min tommelfingerregel vil være, at den unge skal gøre det samme hjemme, som hvis han/hun boede ude. Det betyder ikke, at forældrene ikke vil bakke den unge op, men at de sgu ikke gider være den unges tjenere«.

Jesper Juul: »Jeg tror ikke udviklingen af selvstændighed afhænger så meget af, hvornår de unge flytter hjemmefra. Det handler mere om de første 15 år af deres liv i familien. Er de curlingbørn, og fortsætter begge parter den stil? Er de vant til at blive servicerede af forældre, som tror at service er en brugbar substitut for kærlighed? Har forældrene sat en ære i at skåne dem mod verdens ondskab i stedet for at være til rådighed med trøst og vejledning? En del af disse børn hæver sig selv op på et andet niveau. Andre finder ikke vej ud af det barnlige og den tryghed der følger med«.

Realitetschok og vasketøj

Går noget tabt, eller udsættes udviklingen bare?

Jesper Juul: »For de unge, der vegeterer som uansvarlige modtagere af opmærksomhed, kan det komme senere. Men ikke så sjældent skal der en skilsmisse eller to til i deres voksenliv, før prinserne og prinsesser modnes som mennesker i et ligeværdigt fællesskab med andre mennesker. Når en eller to kærlighedsforhold er gået i opløsning begynder selv de mest forkælede ofte at spekulere over deres egen andel«.

John Halse: »Ud fra en udviklingspsykologisk betragtning kan man ikke konkludere, at hvis de unge ikke har lært bestemte ting, inden de bliver 18 år, så er de fortabte. Men noget kan gå tabt forstået på den måde, at det – når de skal stå på egne ben – bliver vanskeligere for dem, der ikke har prøvet så meget, da de var 12, 14 eller 20 år gamle. De risikerer at få et realitetschok, når mor eller far ikke er der som den sikre opbakning hele tiden. Mange – nok især mødre – har svært ved at kappe navlestrengen. Når jeg er ude at holde foredrag, er folk helt klar over, at det drejer sig om vasketøj, når jeg beskriver, at den unge kommer hjem med en stor sæk. Forældre kan accelerere en positiv udvikling ved at sige til de unge, at de selv må klare tingene«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tættere relation - større afhængighed

Hvordan påvirker den forlængede barndom de unge?

John Halse: Det har fænomenet ikke eksisteret længe nok til at sige noget sikkert om. Iagttager man, hvordan de agerer nu, ser det ud til, at de to generationer er tættere på hinanden, end de tidligere har været. Det er positivt i en tid, hvor meget andet omkring familier er i opløsning. På bagsiden er der en højere grad af afhængighed, som kan være med til at skabe en usikkerhed hos den unge. Et gammelt mundheld siger, at man skal ud, hvor man ikke kan bunde. Ikke fordi man skal ud at drukne, men fordi det er derude, man lærer at svømme«.

Jesper Juul: »Unge kan sagtens udvikle ansvaret for sig selv og medansvaret for fællesskabet, selv om de bor hjemme. Det trækker årene hjemme i konstruktiv retning, hvis der udvikles et ligeværdigt forhold til forældrene, og den unge har nære venskaber uden for familien. Tager de unge hverken ansvar for sig selv eller fællesskabet, cementeres deres rolle som umodne og forlænger den tryghed, som alt andet lige giver en stor følelse af at være værdsat, men som hverken udvikler en sund selvfølelse eller den sociale intelligens. Mødet med andre fællesskaber bliver ofte en skuffelse og får dem til at at stille spørgsmålstegn ved deres værdi som mennesker i forhold til andre mennesker.

Ny balance

E r selvstændighed på retur som opdragelsesværdi?

Jesper Juul: »Nej, egentlig ikke. Vi er måske på vej til en bedre balance mellem personlig og social ansvarlighed – det håber jeg i hvert fald. På Balkan og i flere af de tidligere østlande har jeg mødt mange små, store og voksne børn, som bor sammen med forældre/svigerforældre og bedsteforældre og ikke har problemer med at definere sig som selvstændige, samtidig med at de tilpasse sig kravene om omgangstone, respekt for de gamle, hjælpsomhed og lignende. De udgjorde et mindretal i forhold til den store gruppe, som enten måtte gå på kompromis med deres egen integritet eller leve med daglige konflikter. På vore breddegrader hænger både kvinders retsstilling ved skilsmisse og børns muligheder for at flytte hjemmefra i høj grad sammen med nogle socioøkonomiske faktorer, og de er måske ved at ændre sig her også«.

John Halse: »Nej, det er ikke min oplevelse, når jeg snakker med unge eller deres forældre. Forældre fra midt i 40’erne til midt i 50’erne har typisk skrottet de opdragelsesværdier som respekt og lydighed, der var karakteristiske for en eller to generationer siden, til fordel for værdier som troværdighed (hvis man aftaler noget, skal man også tro på, at det holdes) og selvstændighed (du skal kunne nogle ting selv). Derfor er det vigtigt at synliggøre for forældre, at man ikke skal gøre noget for sine børn, som de godt kunne have gjort selv. Gør man det alligevel stjæler man udviklingen fra dem.

Det rigtige kommer an på barnet

Er der en naturlig flytte-hjemmefra alder?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

John Halse: »Hvis man skræller alle samfundsgivne lag af og kun ser på, hvad der er godt for de unge – altså hvornår de ud fra en psykologisk eller pædagogisk betragtning både intellektuelt og rent praktisk kan klare sig selv, vil jeg sige 18-19 år. Ikke på den firkantede måde, men nærmere 18-19 år end 15 eller 24 år. Fordi de unge i den alder typisk har en selvstændighedstrang, som det – både følelsesmæssigt og praktisk – er svært at udleve i barndomshjemmet. For hvem gider have forældrene med på date? Og det er bare sværere at komme ud af hullerne og klare vasketøj og indkøb selv, når forældrene alligevel køber ind og sætter vasketøj over«.

Jesper Juul: »Det tror jeg ikke. Det afhænger kun af, hvor modne de er nået at blive, og hvordan deres forældre forholder sig til dem. Taler vi om børn med særlige behov, er manglende modenhed og styrke ofte et argument for at sætte noget mere elastik i navlestrengen. De selvbevidste, ’stærke’ børn finder altid både sig selv og en måde at definere deres egne præmisser på. Opdager forældrene, at de har været for servicerende og overbeskyttende, skal der slås en streg i sandet. Den nye måde at leve sammen på begynder med, at forældrene tager deres ansvar på sig: »Vi har opdaget, at vi nok har været så ivrige efter, at du skulle trives, at vi har glemt, at du også skal kunne leve som voksen. I løbet af nogle dage kommer vi med et udspil til, hvad vi gerne vil lave om på, og så må vi se, hvad vi kan blive enige om«. Det handler frem for alt om, at forældrenes skyldfølelse eller frustration ikke kommer til udtryk som anklager mod barnet, som jo bare har samarbejdet med forældrenes stil. En fælles udvikling under forældrenes lederskab vil styrke barnet på alle fronter«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden