SLAGMARK. Værelset er tit et stridspunkt. Er det den unges fritsted, eller gælder husets regler?
Foto: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN /Politiken-Tegning

SLAGMARK. Værelset er tit et stridspunkt. Er det den unges fritsted, eller gælder husets regler?

Familieliv

Sådan undgår familien krig, når store børn bliver boende

Familiepsykolog Ulla Dyrløv og hendes datter Sabine giver 10 gode bud på, hvordan man begrænser konflikter, irritation og frustration.

Familieliv

»Gider du snart rydde op, i det mindste fjerne de gamle, ulækre tallerkener«.

Åbningsreplikken kender de fleste. »Senere«, svarer teenageren, og så kører det. Den voksne sukker og giver – alt efter temperament – op eller skruer op. Alle kender rumlen, og de modstridende opfattelser af husorden og jurisdiktion forsvinder ikke af sig selv. Heller ikke når den unge fylder 18 år og formelt bliver myndig.

Man bliver let irriteret på sine forældre eller kommer til at grine, når de er fuldstændig out of character

»Tvært imod. Det er især perioden fra 18-20 år, mange unge oplever som enormt svære. De føler sig til besvær og mister selvværd, fordi de så ofte får at vide, at de ikke kan finde ud af noget som helst«, siger familiepsykolog Ulla Dyrløv, der har praksis på Frederiksberg og ofte holder kurser og foredrag.

Kludder i konstruktionen

»Men man skal passe på ikke at blive voksenkedelig og automatisk lirer sine velmenende råd af. Der er sket ufattelig mange forandringer, så det tydeliggør bare, at man ikke aner, hvad det er for et liv, de unge lever«, siger Ulla Dyrløv, der sammen med sin 25-årige datter Sabine Dyrløv Klindt for nylig udgav bogen ’Flyvefærdig’, en guide til voksenlivet.

Her giver de ti gode råd til at få familielivet med en ung voksen til at fungere bedre:

1: Se situationen udefra

Tag en snak om, at I befinder jer i en møgsituation på grund af ungdomsboligmangel, SU-regler og andet udefrakommende. Når man ser det i øjnene, er det lettere at blive enige om at forsøge at få det bedste ud af det i stedet for at bekrige hinanden.

Sabine: »Det kan være ekstra nødvendigt, hvis man har været ude at rejse eller boet lidt til fremleje, for når man først har prøvet at bestemme over sin tid, sine spisetider og alt sådan noget, føles det ret omklamrende, at man igen pludselig er underlagt andres regler«.

2: Snak ordentligt og lyt

Hvis man vil have de unge til at lytte, er tonen afgørende. Drop fejlfinding, negativ tale og dystre forudsigelser a la: Du kommer aldrig til at klare dig, når du flytter hjemmefra, du kan jo ikke engang finde ud af at sætte en tøjvask over. Det kvæler enhver motivation.

Ulla: »Den nedladende tone fører til skænderier og mistet selvværd. Tal til dit voksne barn, som du ville tale til andres voksne børn. Sig f.eks.: »Okay, du kan ikke vaske tøj, for det har jeg ikke lært dig, men det vil jeg gerne gøre nu. Og lyt, når I snakker. Mange forældre har tendens til at snakke og forklare og glemmer at være nysgerrige efter, hvordan det er at være ung«.

3: Husleje/faste pligter

Lav en aftale om, at den unge betaler husleje i kroner og ører eller i form af faste arbejdsopgave. Lejen skal være rimelig og afstemmes, så den unge stadig har penge svarende til f.eks. laveste SU. Er der ikke nok at skære af i form af forhøjet SU eller job, må den unge hjælpe mere til med rengøring, indkøb, madlavning eller lignende.

Ulla: »Med en konkret aftale som hos en fremmed udlejer bliver den unge mødt som en myndig, og det kan være med til at udligne følelsen af at blive behandlet som et barn. Betalingen betyder også, at den unge legitimt bestemmer over sit værelse«.

4: Praktisk oplæring

Gør noget ved det, hvis den unge ikke har lært at klare diverse praktiske opgaver, typisk fordi det var hurtigere at gøre det selv end at lære barnet hvordan. Råd bod på det i årene, inden den unge flytter hjemmefra. Lav en liste. Drop kampen om, hvis skyld noget er.

Ulla: »Jeg kender det fra mig selv. Før Sabine flyttede, kom hun en dag og sagde, at hun ikke anede, hvordan man vasker tøj, og den anden dag blev min søn - en høj fyr med fuldskæg - til grin på posthuset, fordi han ikke vidste, hvordan man sendte en pakke«.

5: Timing og tidsbuffer

Respekter ekstra arbejdspres med skoleopgaver. Og at mange unge oplever stor tomhed, når de er færdige med ungdomsuddannelsen. Giv plads til det, men går der mere end et par måneder, er tiden inde til alt efter behov at puffe, stille krav eller skaffe hjælp.

Sabine: »Mens man går i skole, er timingen vigtig, altså så ens forældre ikke er så meget efter en, når man har en stor opgave. Jeg havde nogle meget mærkelige måneder lige efter studentereksamen. Min mor var vildt irriteret over, at jeg bare fes den af – vi havde det største skænderi nogensinde. Hun var vist bange for, jeg var på vej ind i en depression, men jeg skulle bare puste ud«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6: Farvel til middags-krigen

Et fast diskussionspunkt i mange familier er, om og hvornår den unge skal give besked, om han/hun er hjemme til aftensmad. Det kan man slippe helt for med enkle regler. Hvis der ikke er givet besked, inden et aftalt tidspunkt, må de unge sørge for sig selv.

Ulla: »Lad som om de er flyttet, lav mad til de voksne og lillebror. Er der ikke noget tilbage, må den unge smøre sig en rugbrødsmad. Det har de det typisk fint med, for de synes, det er stressende at skulle tage stilling. Men giv dem en maddag, så de bliver vant til at stå med ansvaret, og så I mindst får ét ugentligt måltid sammen«.

7: Glem hvad andre tænker

Forfængelighed og idealforestillinger får nogle til at gøre alle mulige ting for at fremstå som fantastiske forældre. For behøver de skrive på Facebook, at de lige kørte noget rent og tørt tøj ud til ungerne på Roskilde Festival?

Sabine: »Den iscenesættelse ønsker unge ikke at deltage i. Desuden kan hjælpsomheden virke som forklædt overvågning eller kontrol. Her har du tøj, men i virkeligheden tjekker forældrene, om den unge nu har det godt, og har hun/han mon taget stoffer? Det fede er jo netop, at man kan skeje ud og få et pust fra alle kravene«.

8: Giv slip og drop martyriet

Bevidstheden om, at børnene snart flytter, får nogle forældre til at skrue op for servicen og tage over, hvis den unge skal til tandlæge eller søge et job. Lad være. Det er bekvemt for de unge, men det gør dem ikke selvkørende, og det kan let køre over i et martyrium.

Ulla: »Her gør jeg alt for dig, og du gør ingenting. Det lægger op til dårlig samvittighed, og det gider de unge sgu ikke. Man må øve sig i at give slip, så man ikke skal være over det hele, men i stedet kan nyde, at man har mere tid til sig selv«.

9: Vær tydelig og konsekvent

Hvis den unge er helt passiv, ikke finder arbejde og ikke gider hjælpe til, selv om forældrene er forstående og taler ordentligt til den unge, kan det blive nødvendigt at bede hende/ham om at flytte.

Ulla: »Hvis man har forsøgt alt muligt for at få det til at køre uden nogen som helst effekt, må de unge finde et andet sted at bo, for man skal ikke stå model til alt som forældre, og det har de unge heller ikke godt af. Livet er jo sådan, at man skal hive nogle penge hjem for at kunne klare sig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10: Uddeleger, byt og hjælp

Hvis forældre-barn rollerne er så indgroede, at det er svært at slippe dem, og det derfor kommer til at virke kunstigt eller anstrengt, når den voksne forsøger at lære fra sig på pædagogiske vis, kan det være en rigtig god idé at bruge ’nogle-andre finten’.

Sabine: »Man bliver let irriteret på sine forældre eller kommer til at grine, når de er fuldstændig out of character, så det kan være smart at ’bytte’ familie med en af sine venner, eller få sine bedsteforældre til at vise nogle tricks. Det er også mindre irriterende at lære af ældre søskende end af ens forældre, for de kan huske, hvordan det er at være usikker«.

Ulla: »Og husk at det med at få hjælp ikke kun går en vej. Det er uhyre vigtigt, at unge også får ansvar for at hjælpe andre, f.eks. deres bedsteforældre – også som et modtræk til den forfærdelige individualisme, som hersker for tiden«.

Sabine: »Ja, og det kan give den dejligste følelse af virkelig at gøre en forskel, fordi bedsteforældre næsten altid har brug for ens hjælp til indkøb eller sådan noget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce