Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
HJEMMEFRA. Det er langtfra kun vilde boligkrav, der får unge voksne til at bo længere hos deres forældre.
Foto: METTE DREYER /Politiken-Tegning

HJEMMEFRA. Det er langtfra kun vilde boligkrav, der får unge voksne til at bo længere hos deres forældre.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De bliver kaldt forkælede, men er i klemme på grund af boligmangel og SU-regler

Det kan skade unges selvværd og give ballade i familien, når voksne børn kun bliver boende hjemme af nød, siger familierådgiver.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange af de 154.069 unge på 18, 19 og 20 år, som ifølge Danmarks Statistik bor hjemme hos deres forældre, vil gerne flytte hjemmefra. Eller forældrene synes, det er på tide, de rykker, men det kan ikke lade sig gøre på grund af økonomi og boligmangel.

Flosklen om, at studerende kun vil bo på Rådhuspladsen bliver ved med at køre, men jeg har aldrig set bevis for det

Går unge under 20 år går på gymnasiet eller tager anden ungdomsuddannelse, kan de ikke få udeboende SU, og manglen på billige ungdomsboliger er stor. Alligevel fylder synspunkter, der karakteriserer de unge som forkælede og kræsne en del i debatten.

Tilbagevendende påstand

»Flosklen om, at studerende kun vil bo på Rådhuspladsen bliver ved med at køre, men jeg har aldrig set bevis for det. Påstanden er desværre med til at negligere et kæmpestort problem«, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali.

Det er værst i København, men også slemt i Aarhus, og boligsituationen for unge er heller ikke god i Aalborg og Odense, siger hun.

Rasmus Okholm-Hansen er daglig leder for to indstillingsudvalg, der fører venteliste og anviser unge til cirka 7.500 studieboliger i 10 kommuner i hovedstadsområdet og Roskilde, nemlig CIU (Centralindstillingsudvalget) og RIU-Roskilde. Han er med på, at mange gerne vil bo centralt, hvis de har et valg.

Også et års venteliste til Ballerup

»Men jeg kan slet ikke genkende kræsenheden i vores daglige arbejde. Mange, der læser i det centrale København, søger bolig i Hillerød eller Roskilde for at øge deres chance. Der er venteliste alle steder – også i Ballerup, hvor ventetiden er cirka et år«, siger han.

De to finder det »oplagt at tro« og »yderst sandsynligt«, at unge bliver boende længere hos deres forældre, end de egentlig ønsker, fordi det er den eneste mulighed.

I forhold til dem, der ikke har muligheden, fordi der er for langt mellem forældrenes bopæl og den unges studie eller arbejdsplads, kan det ligne et luksusproblem, men det ændrer ikke på, at det kan være frustrerende.

Påtvungen afhængighed

»Der kan være alle mulige grunde til, at folk gerne vil flytte hjemmefra, også sociale og følelsesmæssige. Det er oplagt, at man på et tidspunkt gerne vil stå på egne ben, leve sin egen hverdag og være uafhængig af sine forældre«, siger Yasmin Davali.

»Man skal også huske, at ikke alle har de sociale egenskaber, der gør det let at låne en sofa hos en ven eller blive valgt som fremlejer, så følgerne af boligmanglen rammer skævt på flere fronter«, siger Rasmus Okholm-Hansen.

I klemme i et møgsystem

Familiepsykolog Ulla Dyrløv, der har praksis på Frederiksberg, hører fra mange unge og såmænd også deres forældre, at den 'forlængede barndom’ kan give en anstrengt situation i mange familier.

»Der kan let komme en masse skænderier. Hvis de unge hele tiden hører, at de ikke kan finde ud af noget som helst, kan de i værste fald miste deres selvværd«, siger hun og fortsætter:

»Vi er nødt til at tage alvorligt, at de unge er i klemme i et møgsystem. Mange kan ikke få SU som udeboende, før de fylder 20 år, så selv om de kunne finde et andet sted at bo, vil de ikke have råd til at flytte«, siger Ulla Dyrløv.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden