0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Sandra Bertelsen

Hov, hvor blev danskernes navnearv af?

Teknik og tilfældigheder ligger til grund for, at du indtil nu kun har kunnet se dit navns popularitet tilbage til 1985.

En dag i 1985 ankom der en seriøs stak papirer til Institut for Navneforskning på Københavns Universitet.

Det var navnedata på alle danskerne. Endeløse rækker op og ned med informationer om danskernes navne fra cpr-registeret, og det fyldte et helt skab. Fra top til bund.

Det var første gang, man forsøgte at danne sig det store, forkromede overblik over, hvad danskerne har gået og heddet gennem tiderne, og det ledte til flere publikationer såsom ’Fornavnebogen’ fra 1989 og ’Danske fornavne’ fra 1990, men reelt var det stadig en helt uoverskuelig stak udskrifter.

»I praksis var det eksempelvis umuligt at vide, hvor mange der hed Birthe i 1933 eller Emil i 1978. De langt over 50.000 navne forelå kun alfabetisk printet ud på leporello-papirbaner; du ved, på de der gamle papirudskrifter med huller i siderne«, siger navneforsker og lektor på KU Michael Lerche Nielsen.

Han blev selv ansat på Institut for Navneforskning i løbet af 1990’erne, og her var eneste kilde til den nyeste babynavnetrend årlige udskrifter fra folkeregisteret i Odense suppleret med gamle cpr-udskrifter fra 1970’erne.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

Behovet for bedre navnedata voksede dog i takt med en stigende interesse fra både borgere og ikke mindst pressen, og det fik instituttet til at indlede et samarbejde med Danmarks Statistik i midten af 1990’erne.

»Vi bad dem om at trække lister fra cpr-registeret over alle fornavne fra 1985 til 1994-95, og denne gang fik vi leveret dem i en datafil. Nogenlunde samtidig kom internettet, og Danmarks Statistik fandt ud af, at de egentlig lige så godt kunne smække de kørsler på nettet, som de havde lavet for os, suppleret med de nyeste navnelister hvert halve år. De samlede informationerne i Navnebarometeret, og Danmarks Statistik var vist foregangsmænd i verden for denne type sites«, siger Michael Lerche Nielsen.

Ingen havde fantasi til at tænke internet og databaser

Foregangsmænd har vi muligvis været i 1990’erne, men mens der i eksempelvis USA i dag er offentligt tilgængeligt navnedata på alle amerikanere helt tilbage til 1880’erne, kom vi i Danmark aldrig rigtig længere tilbage end 1985, som opstod lidt tilfældigt på baggrund af forespørgslen fra navneforskerne.

Jeg tror ikke, at nogen på det tidspunkt havde fantasi til at tænke internet og søgefunktioner og dynamiske databaser

»Det havde selvfølgelig været smartere at lave det for hele molevitten – altså så mange år tilbage som muligt med det samme – men det bad vi ikke om. Hos os havde vi kun behov for at få det fra 1985 og frem, for vi havde jo i forvejen en grundig gennemgang op til 1985 – den, der fyldte et helt skab – og jeg tror ikke, at nogen på det tidspunkt havde fantasi til at tænke internet og søgefunktioner og dynamiske databaser«, siger Michael Lerche Nielsen og understreger, at man også dengang arbejdede med budgetter, og et større træk havde alt andet lige også været dyrere.

»Det var måske ikke den klogeste strategi, men dengang var det, hvad vi skulle bruge. Og Statistikbanken tager sig betalt for at lave udkørslerne, så der er egentlig ikke noget underligt i forløbet på den front«, siger navneforskeren.

Navne uden data var ikke interessant nok

Hos Danmarks Statistik giver afdelingsleder for Befolkning og Uddannelse, Dorthe Larsen, ham ret et stykke hen ad vejen.

Men det handler også om nogle tekniske spidsfindigheder.

»Det er rigtigt, at hele møllen startede med henvendelsen fra Institut for Navneforskning, men vi ville nok alligevel ikke have kunnet gå voldsomt meget længere tilbage end til starten af 1980’erne. Jeg tror ganske enkelt ikke, teknikken var til det. Cpr var ikke fuldt udbygget til at levere data på den rigtige måde til Danmarks Statistik dengang«, siger Dorthe Larsen.

Og selv om DST i 2007 lavede helt om på deres systemer og derfor her skulle have alle de historiske data fra cpr igen, valgte man dengang at holde fast i grænsen ved 1985.

»Hvis det kun handlede om navne til nyfødte, kunne vi vel reelt set godt have gjort det samme, som Politiken nu har gjort, men for os handler det også om at kunne krydse flere datasæt, altså tilknytte geografi, arbejdsløshedstal osv., og for at det skal give mening, skal man have de personlige cpr-numre knyttet til navnene. Det skal være fuldstændige data – det har vi fra 1985 – så det årstal holdt vi fast i«, siger Dorthe Larsen.

God fornøjelse med serverne …

Og sådan gik det altså til, at 1985 blev året, hvor dansk navnedata på babyer stopper.

Indtil i dag.

For med Politikens nye navneværktøjer kan du nu gå på opdagelse i danskernes navne helt tilbage til 1900.

I starten lagde det samtlige af vores servere ned, når vi lagde nyt navnedata på nettet. Nu har I så noget unikt navnedata, som ikke er set før, så god fornøjelse

»Navnestof vækker bare altid voldsom interesse. Det er klart det, der skaber mest trafik på vores hjemmeside, og i starten lagde det samtlige af vores servere ned, når vi lagde nyt navnedata på nettet. Nu har I så noget unikt navnedata, som ikke er set før, så god fornøjelse«, siger Dorthe Larsen.

Navneforsker Michael Lerche Nielsen glæder sig også til at komme i gang med at bruge de nye data og værktøjer.

»Der er jo tale om data, Danmark aldrig har set før, hvilket faktisk er ret specielt, og det kan givet bruges til mange aspekter af vores forskning«, siger Michael Lerche Nielsen og uddyber:

»Navneforskere har ikke før haft mulighed for at sætte tal på modenavne, kometnavne, idolnavne osv., så langt tilbage, som det nu bliver muligt med jeres data. »Det er faktisk lidt ligesom juleaften. Vi har selv gået med drømme om det, I har lavet her, men det er strandet hver eneste gang«.

Du kan læse mere om, hvad vi har gjort for at genskabe data her, og du kan se et samlet overblik over artikler og søgeværktøjer i ’Babynavne fra 1900 til i dag’-serien her.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden