0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Sandra Bertelsen

Nohr, Storm, Filuca og Sommer: Her er det nye årtusindes absolutte højdespringernavne

Politiken har undersøgt, hvilke navne der har haft størst fremgang i det 21. århundrede i forhold det forrige.

»Vigga T, tager du ikke lige Vigga K og Vigga V under armen og siger undskyld til Vigga P?«.

Navne er noget pudsigt noget. På den ene side ret personlige og på den anden side en metervare, som ofte ender med at være alt andet end originalt, fordi en stribe andre forældre sjovt nok har fået den samme geniale idé, hvilket de alle ofte først finder ud af, når de små unikaer starter i institution.

Med andre ord – selv når vi tror, vi går en ny vej langt uden om de navne, der topper popularitetslisterne lige nu, er vi alle præget af vores tid, historien, populærkulturen og omgivelser generelt og ender derfor ofte med at gå i den samme retning, selv om vi forsøger det modsatte.

Det er blandt andet den slags, navneforskere går rundt og forsøger at blive klogere på, og de har et begreb for den slags navne, der pludselig eksploderer ud af ingenting:

’Kometnavne’.

Forskerne har bare indtil nu ikke rigtig kunnet forske i den slags navnetrends længere tilbage end til 1985, hvor Danmarks Statistiks opgørelser stopper, men nu giver Politiken dem og jer, kære læsere, en hjælpende hånd med at blive klogere på vores navnehistorie.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

Navneforskere skyder også helt forbi

Vi har analyseret det nye datasæt ’Babynavne fra 1900 til i dag’ og trukket de navne ud, der har haft størst fremgang på kortest tid i forhold til årene før. Vi kalder dem for højdespringerne.

Der er altså her ikke tale om lister over de mest populære navne – topscorerne om man vil (som har deres egen artikel lige her) – men derimod en anden tilgang til at måle på tidens reelle navnetrends ved at kigge på klatrene, der kommer ud af ingenting og nogle gange såmænd også ender med at kravle helt op i toppen af popularitetslisterne.

Sådan et navn er 'Nohr' eksempelvis. På alle tænkelige stavemåder. 'Nor', 'Noor', 'Nord', 'Njor' osv.

I 2012 bragte vi en artikel her på avisen med overskriften ’Navnetrend: Le og Nohr kan blive de nye Emma og William’, og selv om rubrikken viste sig at holde stik, så lyder det i artiklen fra navneforsker Eva Meldgaard, at 'Nohr' næppe vil bryde igennem herhjemme:

»Nohr er et tysk navn, som først inden for de seneste 10 år er godkendt som fornavn i Danmark. Og jeg tror simpelthen, det er lidt for udansk til virkelig at slå igennem«, lød det fra Eva Meldgaard.

Hun fik ikke ret. Før 2010 havde blot en enkelt fået navnet (i 2008). Fra 2010 til 2017 fik 846 danske drenge dette vaskeægte kometnavn.

Kometnavn inspireret af kendis = Idolnavn = Huxi

I denne artikel kan du se flere eksempler på disse kometnavne.

Vi har lavet en top-100 for det nye årtusinde sammenlignet med de foregående 100 år. Fordelt på pige- og drengenavne.

'Mynthe', 'Filuca', 'Sommer', 'Sienna', 'Vega' og 'Saga' er eksempelvis nogle af dem, der har taget de kraftigste spring for pigenavne, mens 'Nohr', 'Storm', 'Mingus', 'Atlas', 'Sirius', 'Mason' og 'Huxi' er på top 10 for drengene.

Sidstnævnte er i øvrigt et klart eksempel på et såkaldt idolnavn. Det navn fandtes simpelthen ikke herhjemme, før Huxi Bach blev et kendt ansigt, og den slags eksempler på idolnavne er der mange flere af (eller i hvert fald bud på) i denne artikel:

Vil du endnu længere ned i materien på højdespringernavnene, har vi i denne artikels søsterartikel lavet samme analyseøvelse fordelt på årtier helt tilbage til starten af forrige århundrede:

Her kan du eksempelvis se, hvad der var 1910’ernes ’Nohr’. (Det var 'Stanislaw', no shit).

God fornøjelse. Og husk, at du kan få det fulde overblik over alle artikler i ’Babynavne fra 1900 til i dag’-serien her.






Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden