Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Sandra Bertelsen

Fra Stanislaw til Mingus: 11 årtiers højdespringernavne fortæller en hel lille danmarkshistorie

I 10’erne var det de polske og russiske navne. I 30’erne klatrede de engelskklingende navne hurtigt. I 60’erne de franske, 70’erne de tyrkiske og tyske, mens vi i dag shopper bredere end aldrig før, så længe navnene føles unikke.

Kometnavne. Klatrene. Højdespringerne.

Eller bare: De babynavne, der oplever størst fremgang på kortest tid.

Mens de mest populære navne eller modenavnene er en nem målbar størrelse, siger kometnavne eller højdespringerne mere om de bevægelser, der ulmer i navneverdenens underskov og måske snart vil være at finde på de rigtige top 100-lister over populære babynavne.

Det er derfor ikke et dårligt sted at starte for kommende forældre at kigge lidt på navnestatistikken med de briller, hvis man leder efter et unikt navn til sit barn, og af samme grund har Politiken gransket det nye datasæt ’Babynavne fra 1900 til i dag’ og ledt efter de vildeste højdespringere.

Navne, der kommer ud af ingenting og procentmæssigt stiger mest sammenlignet med årrækken før.

I denne artikels søsterartikel har vi samlet et overblik over det nye årtusindes højdespringernavne, mens du her nedenfor kan finde dem inddelt i årtier.

Og opsat på den måde får vi faktisk udover den rene navneinspiration også en lille danmarkshistorisk fortælling set fra et navneperspektiv.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

’Stanislaw’ var 1910’erne ’Nohr’

For mens 2010’ernes højdespringere indtages af ’Nohr’, ’Norr’ og ’Nord’ på de tre første pladser for drengene, og pigernes højdespringer top-3 hedder ’Vilje’, ’Cataleya’ og ’Liyana’, er der nogle pudsige mønstre at spore, når vi går længere tilbage gennem årtierne.

Pludselig kan man eksempelvis se tydelige aftryk fra både russere og polakker i Danmark i 1910’erne.

I 1914 anslås det, at der var 14.000 polakker i Danmark, der primært arbejdede i landbruget, og efter den russiske revolution i 1917 mener man, at et par tusinde russere immigrerede til Danmark.

En del af dem fik børn og blev her, kan vi se i statistikken. Navne som ’Stanislaw’, ’Wladislaw’, ’Franciszek’, ’Roman’, ’Pawel’, ’Stefania’ og ’Genovefa’ tager nogle massive hop i 1910’erne, ligesom også engelske navne som ’Freddy’, ’Teddy’, ’Dick’ og ’Tommy’ gør det.

Spanskklingende navne som ’Jose’, ’Giovani’ og ’Julio’ kan også nævnes som navne, der skiller sig ud fra flokken.

Soloflyverens kælenavn inspirerer i 1930’erne

Den amerikanske indflydelse fortsætter i 1920’erne med navne som ’Jackie’, ’Bill’, ’Patrick’ og ’Keith’ på top 10, mens 1930’ernes absolutte højdespringer for drengenavne er ’Lindy’.

Her er vi uden tvivl ikke bare ude i et kometnavn, men også et såkaldt idolnavn, da dette var kælenavnet for piloten Charles Lindbergh, der som den første krydsede Atlanten solo, hvilket tydeligvis inspirerede hundredevis af forældre herhjemme i de følgende år.

I 1930’erne har flere tyske navne også fart på, hvilket sandsynligvis afspejler den masseflugt fra Tyskland, som nazisternes magtovertagelse bragte med sig, og som fortsatte gennem hele årtiet frem til krigens udbrud i 1939.

Navne som ’Leni’, ’Uni’, ’Elke’ og ’Mitzie’ må formodes at være børn af netop disse flygtninge.

Mange af de engelskklingende navne fortsætter deres positive udvikling og boom gennem 1930’erne og op til efter Anden Verdenskrig, hvor de fleste kurver topper, og den engelske navneinvasion lige så stille ebber ud.

Men før vi runder krigen af, skal vi lige forbi vores bindestregs-blizz i 1940’erne. Hvad det præcis er, der får krigstidens forældre til at gå amok i bindestreger ligger lidt hen i det uvisse, men vi har hverken før eller siden haft så mange bindestregs-navne som i 1940’erne.

Fransk mode og (måske) en fransk prins

I 1960’erne er det så et nyt land, der ser ud til at inspirere danskerne.

Franske navne som ’Mariusz’, ’Laurent’, ’Nicky’, ’Ricky’ for drenge og ’Lenette’, ’Chanette’, ’Jeanett’ og ’Malene’ for piger topper højdespringerlisterne.

Måske skal det bare tilskrives generel inspiration fra fransk film og mode, der i disse år var en toneangivende størrelse, men det er også nærliggende at kæde denne udvikling sammen med et vist kongeligt bryllup i Holmens Kirke i hvert fald et stykke hen ad vejen.

Dog ikke hvis man ser på navnet ’Henrik’ isoleret.

Navnet topper året før det kongelige bryllup i 1967, og derfra går det stejlt ned ad bakke for den nye prins’ navnebrødre.

Gæstearbejderne dominerer i 1970’erne og 1980’erne

1960’erne er samtidig årtiet, hvor vi igen henter mange gæstearbejdere til landet. De kommer primært fra Tyrkiet og Tyskland, hvilket også afspejler sig tydeligt på højdespringerlisterne i de følgende årtier.

Navne som ’Uzma’, ’Natasja’, ’Danijela’, ’Channie’, ’Esra’ og ’Bahar’ eksploderer på pigesiden, mens ’Jimi’, ’Chano’, ’Faisal’, ’Murat’, ’Deniz’, ’Emrah’, ’Onur’ og ’Burak’ ligger højt på drengesiden.

De to største højdespringere på pigesiden i 1980’erne har dog næppe noget med gæstearbejdere at gøre.

Her er nemlig tale om ’Ronja’ og ’Nikita’. Begge navne, som formodentlig bør kategoriseres som idolnavne ligesom piloten ’Lindy’.

I dette tilfælde sandsynligvis inspireret af henholdsvis den svenske røverdatter og en kombination af den franske film ’Nikita’ fra 1990 og Elton Johns storhit ’Nikita’ fra 1985.

1990’ernes absolutte pigehøjdespringer er navnet ’Alberte’, som nærmest var ikke-eksisterende igennem 80 års navnehistorie, men så begyndte Alberte Winding at lave plader og spille Bamse og Kyllings ven, og igennem 1990’erne endte 923 piger med navnet ’Alberte’ mod blot 19 tilfælde gennem de foregående 89 år.

Det er svært blot at kategorisere det som en spøjs tilfældighed.

Lejemordere fra Hollywood og tibetanske bedemunke

I det nye årtusinde handler det i højere grad end nogensinde før om at være unik. På sine børns vegne.

Det kan man både blive ved at være de ’første’, der vender tilbage til forrige generationers storhittere som ’Birthe’, ’Jytte’ og ’Kirsten’ eksempelvis, men for rigtig mange er unik ensbetydende med noget helt nyt og uprøvet, hvilket flere af højdespringerne i både 00’erne og 10’erne da også afspejler.

’Cataleya’ eksempelvis, som er nummer to på 2010’ernes højdespringerliste for pigenavne. Hvor kommer det fra?

Det er faktisk et af de hurtigst voksende pigenavne i 2012 på verdensplan, og det er også her, de første danske piger får navnet, der med lidt google-hjælp kan spores tilbage til 2011-filmen ’Colombiana’ med Zoe Saldana i hovedrollen som den smukke lejemorder ’Cataleya’, hvis navn vist nok er inspireret af ’cattleya-orkideer’, som igen er opkaldt efter den britiske botanist William Cattley...

Et rigtig godt eksempel på nutidens navnefrisind sammenlignet med forrige århundreder, siger navneforsker Michael Lerche Nielsen.

»Vi herhjemme er traditionelt set et landbrugsland, der indtil for få år siden har haft meget faste familiestrukturer. Man lyttede til tanter og onkler og kunne jo nærmest starte familiefejder, hvis man valgte et forkert navn. Det måtte bestemt ikke være poppet. Der er lidt jantelov i det, som jo også er en del af vores kulturarv på godt og ondt«, siger navneforskeren og fortsætter:

»I dag er det en smule anderledes. Nogle er til ’Dungeons and Dragons’, andre til heavy rock, Barcelonas fodboldhold, tibetanske bedemunke osv. Alle har deres små hjørner i det moderne liv, og det smitter af i en opblødning af de traditionelle navnemønstre. Det er meget mere i orden at gå uden om de klassiske navne og give sit barn et, ja, mærkeligt navn, som for eksempel er inspireret af et eller andet personligt eller noget, der er oppe i tiden«, siger Michael Lerche Nielsen.

Flere generationers muslimsk indvandring kan ses

Lad os lige vende et par navne mere fra det nye årtusindes højdespringer-lister, der runder den danmarkshistoriske navnefortælling meget godt af.

Det muslimske mindretal i Danmark er nemlig her klart repræsenteret med navne som ’Liyana’, ’Hiranur’, ’Tuana’ og ’Havin’ på pigesiden og ’Zayn’, ’Joud’, ’Zirac’, ’Ayaan’ og ’Berdan’ for drengene, hvilket fortæller en delhistorie om, at de såkaldte andengenerationsindvandrere er gået i gang med at stifte familie.

Som nummer 9 på 2010’ernes liste for pigerne finder vi ’Maliah’, som faktisk er af hawaiiansk oprindelse, og det understreger måske Michael Lerches pointe ganske glimrende.

Vi shopper bredt og lader os inspirere af hvadsomhelst i en tid, hvor hele verden findes i vores hånd konstant.

Når mange så samtidig nærer et ønske om at gøre arvingen ekstra unik, er det vel ikke så mærkeligt, at vi lader os inspirere af en lejemorder i en Luc Besson-film eller en dansk supermodels barn med en hollywood-skuespiller:

Helena Christensen + Norman Reedus =Mingus Lucien Reedus født 1999.
Antal danske ’Mingus’ gennem 100 år =0
Antal danske ’Mingus’ fra 2000 til 2017 =88


Tag selv en tur gennem de 118 års navnehistorie med højdespringerbriller på herunder.

  • Klik dig gennem årtierne øverst, og bladr mellem siderne nederst.

Vil du se udviklingskurver for nogle af de navne, du falder over, er det her, det foregår, og du kan finde alle artikler og interaktive værktøjer i ’Babynavne fra 1900 til i dag’-serien her.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden