Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Sandra Bertelsen

Den er jo helt speciel, den baby dér: Danske forældre kan ikke få det unikt nok for deres børn

Gennem mere end et halvt århundrede kom der i gennemsnit 550 nye fornavne til hvert år. I dag skal de små være så unikke som muligt, og sidste år kom der 1.200 nye navne til. Og bindestregerne... De er dømt ude.

’Peter Jørgensen’.

Sikke dog et kvalmende ordinært navn.

Til gengæld vil denne journalists navnekombination efter alt at dømme kun blive mere og mere speciel, som årene går, for der er ikke den store fare for, at jeg og mine nuværende 829 navnebrødre får følgeskab af nye ’Peter Jørgensen’ere’ lige foreløbig.

I slutningen af sidste år kunne Danmarks Statistik nemlig fortælle, at hele 97 procent af alle nyfødte danskere får en hel unik sammensætning af fornavn, efternavn og mellemnavne. Altså navne, som i deres helhed kun bæres af én person i det ganske land.

Med den seneste navnelov fra 2005 er der kort fortalt frit valg på alle hylder, og det lader til, at det er blevet en forældrefolkesport at udnytte muligheden for at krydse efternavne, mellemnavne og bindestreger til fulde uden at se sig tilbage.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

I 1970’erne begynder festen

Men lysten til at skille sin baby ud fra mængden er ikke et fænomen, der begrænser sig til det nye årtusinde. Til gengæld er det her, at kurven for alvor stikker af.

Det viser en analyse af det nye datasæt ’Babynavne fra 1900 til i dag’, som Politiken har foretaget.

Her kigger vi på fornavnene isoleret set, og som grafen nedenfor viser, har antallet af nytilkomne fornavne hvert år i gennemsnit ligget i omegnen af 550 stk fra århundredeskiftet frem til slutningen af 1960’erne.

Dog med et par tydelige udslag i årene efter Anden Verdenskrig, der bunder i et miks af engelsk/amerikansk inspiration samt en nyfunden glæde ved bindestreger.

Sidstnævnte vender vi tilbage til.

Nytilkomne navne i forhold til alle foregående år

I 1970’erne begynder kurvens reelle himmelflugt, og stigningen kan ikke kun henføres til 1960’ernes mange gæstearbejdere, der nu begynder at få børn, for igennem 1970’erne blev der netop ansøgt om mange unikke navne, siger navneforsker og lektor Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet.

»Det var for eksempel her ’Blomst’ første gang blev søgt (1973) og ’Tissel’ (1980). Tænk også på pigenavnet ’Chili’, som først blev søgt i 1980 til Dan Turells datter. Chili blev mønsterdannende, så man efterhånden kan tale om en sand grøntsagsbutik med ’Persille’ (1977), ’Paprika’ (1994) og ’Papaya’ (1999) - ja, sågar det velvoksne, nye pigenavn ’Magnolia’ fra 1999, kunne man jo nævne«, siger Michael Lerche Nielsen.

Kurvens fortsatte stigning op gennem 1990’erne og ind i det nye årtusinde tilskriver navneforskeren vores alle sammens trang til at give vores børn en unik bogstavstart på livet.

»De unikke navne afspejler, at navnet er blevet en del af vores selviscenesættelse. Det personlige brand er ikke forbeholdt filmdivaer og rockstjerner, men ligger som en skjult forventning til os alle om at brande os selv og vores børn«, siger Michael Lerche Nielsen og understreger, at janteloven, der er en del af alle danskeres liv på godt og ondt måske er ved at bløde lidt op i hvert fald på navnefronten.

»Vi skal jo heller ikke så langt tilbage, før det var mærkeligt at tage sin kones efternavn. Det er det heller ikke længere«.

I 2000 topper kurven indtil videre med 1.353 nytilkomne, unikke navne.

2001 indtager andenpladsen med 1.339 navne, og så skal vi helt hen til 2017, der med 1.324 navne indtager tredjepladsen.

Det senest opgjorte år 2018 stod for 1.199 splinternye navne, som du kan finde her:

Bindestreger har været døende siden krigen

Det er en oplagt tanke, at ovenstående stigning af nytilkomne navne hvert år kan tilskrives en hyppigere brug af bindestreger, men mens dette trick godt nok bliver hyppigere brugt til at kæde efternavne sammen end tidligere, er bindestreger til dobbelt-fornavne generelt stagneret siden Anden Verdenskrig, hvor trenden toppede, som nedenstående graf viser.

Fornavne med bindestreg

Mellem 1940 og 1950 eksploderede bindestregerne ganske enkelt med navne som ’Jan-Erik’, ’Jens-Henrik’, ’Lars-Bo’ og ’Claus-Jørgen’ for drengene og ’Mary-Ann’, ’Anne-Dorthe’, ’Inger-Merete’ og ’Hanne-Marie’ for pigerne som topscorere.

Siden 1940’ernes bindestreg-blizz er genren langsomt uddøende, og i 2018 var der blot 289 bindestregsnavne på årets navneliste. Vi skal faktisk helt tilbage til 1932 for at finde et lavere niveau.

Stol ikke blindt på de klassiske populærnavne-lister

Hvad vores data til gengæld ikke siger noget om, er brugen af dobbeltnavne uden bindestreg.

I både Danmarks Statistiks opgørelser og Politikens data fra cpr-registeret er det kun det første fornavn i dobbeltnavne uden bindestreg, der registreres.

’Marie-Louise’ vil altså tælle i én navnegruppe, mens ’Marie Louise’ (uden bindestreg) vil tælle i navnegruppen ’Marie’.

Det giver selvfølgelig nogle blind spots for navneforskerne, for hvis disse bindestregløse dobbeltnavne også figurerede i statistikken som selvstændige navne, ville den øverste graf i denne artikel utvivlsomt vise en endnu mere markant udvikling af unikke navne gennem årene.

Det understreger en gennemgang af dobbeltnavne, som Danmarks Statistik lavede i 2017.

I grafikken nedenfor fremgår det tydeligt, hvor stor en andel af de mest udbredte dobbeltnavne, der netop ikke skrives med bindestreg, og som derfor ikke vil tælle som et unikt navn, selv om navnekombinationen måske faktisk er unik.

Grafikken viser også med stor tydelighed, at det er pigerne, der ligger i front i brugen af bindestregerne.

Ser man på, hvilke navne der har ligget øverst på Danmarks Statistiks popularitetslister de sidste par år, finder vi da også flere navne, der netop egner sig til at stå først i et dobbeltnavn:

  • Ida xxx
  • Emma xxx
  • Sofia xxx
  • Anna xxx
  • Carl xxx

Pointen understreges af Danmarks Statistiks opgørelse over de mest udbredte dobbeltnavne for børn i alderen 0 til 9 år per 1. januar 2017.

Her er det ’Carl(-)Emil’ og ’Ida(-) Marie’, der topper listen, og for både drengene og pigernes vedkommende er bindestregen taberen i det regnskab, som det ses af grafikken herunder.

Så selv om ’Carl’ og ’Ida’ ligger helt i top over mest populære fornavne i øjeblikket, skal man altid tage den slags popularitetslister med både lidt salt og peber, for var navnene opgjort i både enkeltnavne og dobbeltnavne uden bindestreg, så listerne givetvis markant anderledes ud.

Men trods salt og peber har vi selvfølgelig lavet en omfattende artikel over de mest populære navne gennem de seneste 119 år.

Det 20. og 21. århundredes forældre har fundet på 55.313 unikke fornavne

Ser vi på samtlige fornavne, danskerne har fået siden 1900, er det også tydeligt, at mange gerne vil give de små arvinger en hel unik identitet fra første færd.

Ud af de 89.241 forskellige navne, er 55.313 af dem kun brugt én eneste gang.

Det svarer til 62 procent.

Yderligere godt 10.000 navne er blot brugt to gange.

Det virker måske voldsomt, men der er omvendt en grund til, at du ikke løber ind i en ’Ønske-Melia’, ’Georgian-Lucian’ og ’Ambikaimithubaleni’ hele tiden, for ud af de 7.764.507 registrerede navngivninger i løbet af de seneste 119 år er 55.313 pludselig ikke så meget endda.

0,7 procent faktisk.

De klassiske navne lader derfor til nok at skulle klare sig og fortsætte med at bevæge sig i de 100-års kurver, som navneforskerne taler om.

»Navnemoderegel nummer 1 er, at forældrene aldrig vælger de navne, som deres egen forældre bærer og heller ikke navne fra deres egne (irriterende) skolekammerater. Derfor er olde- og tipoldeforældrenes navne et rigtig godt bud. Men dertil kommer internationale modenavne, som kan komme ind fra højre med navne som ’Noad’ og ’Liam’, siger Michael Lerche Nielsen«.

Så sådan er det. Nye navne vil komme til. Nogle vil eksplodere ud af ingenting, som eksempelvis No(h)r har gjort det de sidste par år, nogle vil være inspireret af både fiktive og virkelige kendisser, og nogle vil bare være gamle navne, der igen kommer på mode.

Sidstnævnte kan du huske på denne til lejligheden opfundne remse:

Når der ikke længere er nogen, der sådan rigtig kan huske oldefar - så er hans navn babyklar:)

Find alle artikler og interaktive værktøjer i ’Babynavne siden 1900’-serien her.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden