Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michael mødte kærligheden ved en halloweenfest: »Da hun sagde, at gnisten var væk, vidste jeg stadig, at det skulle være hende«

En læser deler sin kærlighedshistorie:

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michael Meier Sørensen, 36 år:

»Vores første møde gik ikke godt. Det var hos en fælles ven i 2008 i Aarhus til en halloweenfest. Jeg tror ikke, hun kiggede efter mig – det var jeg klædt for dumt ud til. Jeg havde guld i håret, guld i ansigtet og en guldkropsdragt i spandex på. Hun var klædt ud som et jordbær. Jeg kyssede med en anden. Hun blev fuld og kastede op.

Men der var alligevel noget. Hun var lækker, og min ven havde snakket så godt om hende.

Ved juletid året efter mødte jeg hende anden gang til en fest hos den samme fælles ven. Jeg vidste, at jeg ville score hende. Jeg havde en god fornemmelse. En følelse af at gøre noget rigtigt.

Kort efter dummede jeg mig: Efter en rejse til Guatemala slog jeg op.

Da jeg hurtigt ikke kunne undvære hende, vidste jeg, at det skulle være os. Jeg sagde undskyld. Hun sagde »Klovn«.

Jeg vidste, at det skulle være os, da hun efter en række gensidige fuldemandsfuckups på Roskilde Festival skrev i en mail, at hun elskede mig. Da vi bagefter mødtes i Roskilde by for at tale kærlighed, havde hun løst hår. Der var nærvær, nerver, tømmermænd og solskin, og jeg elskede hende.

Jeg vidste, at det skulle være hende, da vi flyttede sammen. Da jeg friede. Da vi sagde ja til hinanden. Da vores børn blev født og ved utallige små og store begivenheder i vores fælles liv.

Da hun sagde, at gnisten var væk, vidste jeg stadig, at det skulle være hende. Men jeg forstod for sent, at det ikke var nok, at jeg ville os. Der var gået hverdag i den. Vi brugte tid på andre ting end hinanden. Børn, job, whatever. Vi gik skævt af hinanden. Det er sådan, det går. Livet sker. I dag er vi separeret.

Jeg var heldig at elske hende, heldig at blive elsket retur. Held er bare ikke nok. Jeg ved, at vi skulle have spurgt mere, lyttet mere, gjort mere – så meget var vi enige om. Det og så venskab og kærlighed til børnene. Der er meget, som jeg fortryder i det parforhold, men jeg fortryder ikke forholdet, ikke hende, ikke os. Ikke kærligheden. Aldrig.


Har du også mod på at dele din kærlighedshistorie? Skriv til julie.kauffmann@pol.dk

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden