0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Babynavne årgang 2018: Her er 10 meget syrede klasseværelser på Øregård Gymnasium i 2034

Hvis vi nu rækker dybt ind i teoriens grænseland, kunne vi ende med nogle meget spøjse klassesammensætninger i fremtidens gymnasier. Baseret på danske forældres opfindsomme babynavne i 2018 kommer her 10 aldeles anderledes klasser.

Okay, vi er ude i en hypotese. Det sker med forholdsvis stor sandsynlighed ikke:)

Men men, det er ikke umuligt, og det er den tanketråd, vi har tilladt os at følge baseret på babynavnene fra årgang 2018.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

Danmarks Statistik kom i sidste uge med den komplette liste fra 2018, og vi har taget et hovedspring ned i de 6.940 datarækker og plasket frem og tilbage for at finde navne, der næppe foreløbig havner på nogle top-50-lister.

De kunne til gengæld bringe stor morskab, hvis universet var i festhumør og anbragte flere af disse unikaer i samme klasse, så den tanke har vi leget videre med og kan herunder bringe klasselisterne fra 10 fag på Øregaard Gymnasium (eller et andet nær dig) i 2034.

  • Køn fremgår af parentesen, og tallet angiver, hvor mange der fik navnet i 2018.

Film- og medievidenskab


Biologi


Geografi


Musik


Religion


Idræt


Filosofi/historie


Geologi (valgfag)


Engelsk


Oldtidskundskab


Til sidst et lille staldtip:

I 2018 blev Oktober for første gang taget i brug som fornavn til en lille pige. Det betyder, at vi lige nu har følgende måneder i spil som navne: April, Maj, Juni, Juli, August, September og Oktober.

Skal du være absolut first mover, er det derfor bare om at springe på November, December, Januar, Februar eller Marts:)

Fotos:

Napoleon: Maleri af Jacques Louis David.
Bowie: Frank Ockenfels III / Ritzau Scanpix.
Yoda: Susana Vera / Ritzau Scanpix
Resten: Wikimedia Commons

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden