0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Påskeæg med bismag af gummisko får drøje hug

Der er smagsoverraskelser i Lørdagslivs test af påskeæg, og overraskelserne er ikke gode. Det er den rene chokoladesmag, der vinder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

dumpet. En alt for grynet konsistens og en bismag af gummisko får dommerne til at rynke brynene af chokoladepåskeægget fra Disney.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tusindvis af venlige bedsteforældre vil i næste uge med vilje gætte forkert på gækkebreve og dermed glæde deres børnebørn med påskeæg. Men hvis børnene skal blive glade, skal chokoladen smage af rigtig chokolade – og den slags påskeæg er der langt i mellem.

I selskab med fire 5. klasseelever har madskribent på Politiken Helle Brønnum Carlsen blindtestet smagen af i alt syv påskeæg. Chokoladen skal ikke dufte af parfume, have kunstige mønstre i overfladen eller smage af gummisko.

Det er børnenes beskedne krav. Kort sagt; påskeæg skal smage af chokolade. Derfor vinder Anthon Bergs mørke chokolade blindtesten. Det overrasker ikke eksperten Helle Brønnum Carlsen.

Den rene og naturlige smag hitter
»Vores smagsløg ændrer sig hele tiden, det gælder også børn. De vil ikke længere have billig chokolade, der smager af smør og sukker, den skal smage af kakao« siger Helle Brønnum Carlsen på baggrund af mange års erfaring med børn og deres spisevaner, blandt andet fra sit arbejde som underviser i hjemkundskab.

LÆS OGSÅ

»Før i tiden var alt det, der smagte sødt, et hit. I dag er det den rene og naturlige smag, børnene går efter. Der har været rigtig meget opmærksomhed på chokolade de seneste par år. Og der er dukket en masse små fabrikanter op, som bruger nogle bønner med en kraftigere smag, og som ofte har et højere kakaoindhold. Det har børnene vænnet sig til«, siger Helle Brønnum Carlsen.

Børn vil gerne have mørk chokolade
Men den mørke chokolade har påskeharen har gemt godt. Det lykkedes kun Lørdagsliv at finde et enkelt skalæg lavet af mørk chokolade. Derfor er seks af de syv testede påskeæg lavet af mælkechokolade.

»Det skyldes, at vi stadig tror, at børn vil have lys mælkechokolade, og det er simpelthen forkert.« siger Helle Brønnum Carlsen.

LÆS OGSÅ

Selv om slik og chokolade for de fleste børn altid er sjovt, var det ikke rosende ord, panelet havde flest af.

»Jeg synes altså, at den her chokolade smager ligesom en skohandler lugter«, siger Hannah Simon Jahn om chokoladen fra Disneys påskeæg. Hendes klassekammerat Adam Iversen giver hende ret. »Ja, jeg giver den altså kun et enkelt point. Påskeægget af mærket Fantasy får 4 tjektegn. Børnene er vilde med smagen, og udtrykker alle fire, at det er sådan mælkechokolade skal smage.

Cecilie Hinge Lenander, som overhovedet ikke bryder sig om mælkechokolade, siger »Det her kan jeg godt lide, det smager af rigtig mælkechokolade og ikke af alt muligt andet«

Eftersmag af jordbær
Helle Brønnum Carlsen er derimod ikke imponeret over smagen af Fantasy påskeægget. »Chokoladen er alt for sød og har en syrlig eftersmag. Og smager alt for meget af sukker og vanilje. Duften er kunstig – lidt af praliné.«, siger hun.

Påskeægget har dog en eftersmag af jordbær, men det betyder ikke så meget i børnenes vurdering. Helle Brønnum Carlsen forklarer, at årsagen til deres forskellige smagsoplevelser kan ligge i, at det igen handler om, hvad man er vant til at spise.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement