Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morgenspise. Yoghurten er populær på de danske morgenborde - både frugtyoghurt og naturel.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Morgenspise. Yoghurten er populær på de danske morgenborde - både frugtyoghurt og naturel.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cremet yoghurt fra Lidl løber med sejren i smagstest

Politikens to testdommere er skuffede over kvaliteten af yoghurt naturel.

Test
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du er heller ikke begejstret«, spørger kokkefaglærer Benny Erik Friis Jensen. Han læner sig tilbage i stolen med armene over kors og kigger på sin meddommer.

LÆS ARTIKEL

»Nej, den her stikker helt af«, siger sensoriker og fødevarekandidat Michael René, som smasker lidt på yoghurten fra Naturmælk for at smage bedre på den. Han synes, den smager lidt af smør og trækker øjenbrynene sammen.

Michael René tager den næste smagsprøve.

»Og den her ... tak for kaffe. Den er helt mavesyresur. Den ville have gavn af noget mysli«, siger han.

Det er yoghurten fra Mælkebøtte, som dommeren har på skeen. Han stikker næsen helt ned i den hvide plastikkop for at dufte til den.

»Det er, som om den dufter lidt af halm eller hø. Det er meget mærkeligt«, siger han og hviler sin hage i sin håndflade.

Kvaliteten af de forskellige yoghurter vækker ikke brede smil hos de to dommere, da de har smagt sig igennem de fem varianter.

Vi er et mælkeland
Yoghurt er en populær morgenspise for mange danskere – på hvert niende morgenbord i Danmark står der 1 liter yoghurt – naturel eller en frugtvariant. Tallene fra Coop Analyse viser, at kvinderne er lidt mere til yoghurt end mændene, og især sjællænderne er vilde med yoghurt i forhold til resten af landet.



Det er især på ugens fem hverdage, at mange begynder med en skål yoghurt, og selv om det ofte er de mange frugtvarianter, der kommer i skålen, er den mest solgte yoghurt i Danmark stadig den klassiske naturel. Den sælger Coops butikker cirka 4 millioner liter af om året. De næstmest solgte yoghurttyper er jordbær og pære-banan.

Kokkefaglærer Benny Erik Friis Jensen mener, at danskernes kærlighed til yoghurt bunder i, at vi er et folkefærd af mælkedrikkere.

»Mejerierne har markedsført mælkeprodukter siden 1950’erne som vigtige for et barn. Den slags hænger ved, og derfor er yoghurt stadig en populær måde at få sin mælk på«, forklarer han. Sådan er god yoghurt

Ifølge Michael René skal en god yoghurt naturel opfylde fire kriterier. Den skal være lavet på mælk, have en spids syrlighed, være fedtet og cremet i konsistensen og have en tør eftersmag.

LÆS OGSÅ Med det i baghovedet er dommerne ikke begejstrede for kvaliteten af de fem varianter, men én yoghurt står alligevel frem, da den sidste skefuld er taget. Dommerne giver fem af seks tjektegn til en yoghurt af mærket Milbona fra Lidl, som de mener er tættest på at opfylde de fire kriterier, som en toptunet yoghurt naturel skal opfylde. Da sløret løftes for, at det er netop den yoghurt, de har givet flest point, er de begge overraskede.





»Har du hørt om den før«, spørger Benny Erik Friis Jensen.

»Nej, aldrig. Men den gav altså en fed fornemmelse i munden«, siger Michael René.

Research: Nanna Foldschack

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden