Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Angst. Kristina Hesselberg var en af de unge for hvem studiestart endte i depression og angst.
Foto: Peter Klint

Angst. Kristina Hesselberg var en af de unge for hvem studiestart endte i depression og angst.

Trivsel
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studiestart presser unge psykisk

Nye rammer, nye krav, nye venner kan føre skrøbelige unge ud i angst og depression.

Trivsel
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg kan ikke se Champions League-kampen i aften, komme til festen på fredag eller familiemiddagen på søndag. For jeg har hverken læst Habermas endnu eller skrevet opgaven om de økonomiske konsekvenserne af tabet af Norge for 200 år siden«.

LÆS ARTIKEL

Lektielæsning i døgndrift eller nej til stort set alle sociale arrangementer er to blandt mange faresignaler til omverden om, at studiestart og det nye liv i gymnasiet, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser kan få negative psykiske omkostninger for nogle af de unge og presser dem unødigt.

»Omkring hver femte af en ungdomsårgang mistrives. Deres dagligdag påvirkes negativt. Mange har det rigtig, rigtig svært i forhold til skoleliv og uddannelse, og når de så skifter fra folkeskole til erhvervsskole eller fra gymnasiet til universitetet, bliver oplevelsen af ikke at kunne slå til og identitetsproblemerne forøget«, siger ungdomsekspert og chef for Psykiatrifondens børne- og ungeafdeling Bjarke Jensen og fortsætter:

»Mange klarer det jo fint trods presset, som de oplever, men for nogle er det starten på et uddannelsesforløb, som de dropper ud af, hvor de får præstationsangst eller i sidste ende egentlige psykiske lidelser som angst og depression«.

Vi skal alle holde øje

Når det politiske mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, bør systemet og omgivelserne være meget bedre gearet til at opdage og takle de problematikker, som de forskellige studieskift i løbet af et uddannelsesforløb kan medføre for nogle, mener Psykiatrifonden:

»Vi oplever tit de her mistrivselsproblemer ved studiestart og i overgangene mellem uddannelser, men det er ofte svært for institutionerne at spotte eleverne, da de enten ikke møder op eller falder fra tidligt i forløbet. Derfor er det så vigtigt, at vi også får aktiveret netværket omkring de studerende, så vi alle holder øje med, hvordan de studerende har det«, siger Bjarke Jensen.

De unge, der oplever psykiske udfordringer ved studiestart, kan groft inddeles i to grupper: De, der i forvejen har psykiske problemer, kan få det forværret ved studieskift. Og så unge, der ved studiestart bliver udfordret af enten det faglige niveau eller det sociale liv, hvor de føler sig udenfor.

Flere rapporter har de senere år dokumenteret, at de unges mentale sundhed generelt er udfordret. Eksempelvis viser tal fra 2010 fra Center for Ungdomsforskning, at 7 procent af de 15-19-årige oplever sig selv som mindre populære end andre på egen alder. 6 procent vurderer, at de har et lavt eller meget lavt selvværd – markant flere piger. Og 9 procent oplever, at de ofte eller altid har problemer, der gør det svært at klare hverdagen.

3 procent går så langt som til at karakterisere deres eget liv som dårligt eller meget dårligt.

Udfordringer skal ikke negligeres

»Vi ser tydelige tegn på, at der i ungdomsårgangen er stigende problemer med psykiske udfordringer, præstationsangst og generelle mistrivselsproblemstillinger. Derfor skal man ikke negligere de udfordringer, som de unge oplever, når de begynder på nye uddannelser«, siger Camilla Hutters, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, der forsker i trivsel i uddannelsessammenhænge.

Studiestart er ifølge forskningslederen en kritisk overgangsfase både fagligt og socialt. Og det er på de to fronter, de unge udfordres:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De er nye og skal finde deres nye position, så derfor er der ved studiestart meget på spil. De skal etablere sig både fagligt og socialt, og det gør dem sårbare. De skal bevise over for sig selv, de nye venner, familie og lærere, at de kan klare skiftet og leve op til andres og egne forventninger«, siger Camilla Hutters.

Hun forklarer, hvordan de unge har taget politikernes tale om at være målrettet og ambitiøs til sig og derfor er under stort pres fra mange fronter.

»De skal jo have tårnhøje karakterer, så de kan nå drømmestudiet, få praktikpladsen eller drømmejobbet på sigt. De skal tidligt vælge den rigtige retning for fremtiden. Det gør, at hvis de oplever ikke at slå til, vender de det indad. Så er der nok også noget galt med mig, tænker de. De får en fornemmelse af ikke at leve op til andres, samfundets eller egne krav til, hvordan man skal kunne klare sig på uddannelsen. Det er jo ikke længere nok at gennemføre en uddannelse med middelmådige karakterer, de vil jo alle have 12. Men det kan alle jo ikke få«, siger hun.

Forskningslederen understreger, at flere piger end drenge oplever de psykiske problemstillinger, som studiestart kan medføre, fordi de oftere vender problemerne indad. Drengene reagerer oftere med udadvendt mistrivsel som misbrugsproblemer eller vold.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde Den Nationale Sundhedsprofil 2014 tidligere i år. Den viste, at hele 17,5 procent unge kvinder mellem 16-24 år selv angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. For unge mænd er det 8,2 procent.

Tal med de unge

Bjarne Jensen fra Psykiatrifonden understreger, at studieskift for mange naturligvis er positivt, da de eksempelvis på erhvervsskoler og gymnasier kommer i kontakt med andre unge, der deler samme faglige interesser. Problemerne kan opstå, når de nye lærere først for sent bliver klar over, hvad den nye elev har med i bagagen:

»Nogle har svært med de sociale koder, og andre har ikke rigtig fået knækket skolekoden i folkeskolen. Det har lærerne i folkeskolen kompenseret for, ved at eleverne har fået længere snor og eksempelvis ikke altid skulle aflevere til tiden. Sådan fungere det jo ikke længere fremme i uddannelsessystemet, så eleven føler sig måske bagefter. Samtidig har de andre elever vidst, at hun er lidt genert, men gerne vil være med i de fælles sociale aktiviteter. Al den historik og viden om den enkelte person forsvinder jo på en ny skole. For mange er det dejligt, at de får en frisk start. Men for andre øger det marginaliseringen socialt, og lærerne finder oftest først ud af, hvad der er galt, når eleven er på vej til at droppe ud. Og så er det ofte tæt på at være for sent,« siger Bjarke Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjælp fra både klassekammerater og lærerne er ifølge Psykiatrifondens erfaringer fra deres indsatser på ungdomsuddannelserne over hele landet den bedste løsning. Men det kræver, at omgivelserne får at vide, hvordan den enkelte elev har det. For hverken de nye kammerater eller lærere kender jo klassekammeraten.

»De lærere, der tager kontakt til de unge, der mistrives, gør det rigtige. De forsøger at inddrage vedkommende, og den kontakt er vigtig. På samme måde med de andre elever, der skal huske at inddrage alle i fællesskabet. Vi har alle et ansvar for, at overgangene kommer til at glide«, siger Bjarke Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden