internet. Unge tilbringer meget tid online og deres online-identitet er også vigtig for deres trivsel.
Foto: Mathias Christensen

internet. Unge tilbringer meget tid online og deres online-identitet er også vigtig for deres trivsel.

Trivsel

Derfor har de det svært: Tag et kig ind i de unges digitale hverdag

De unges humør kan blive meget påvirket af, hvad der sker i cyberspace.

Trivsel

Er du som forælder usikker på, hvad dit barns liv på de sociale medier egentlig betyder for deres trivsel, så læs med her.

Ekspert i netetik og netkultur Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik giver en række bud på faldgruber for de unge.

De andre har det sjovere

»Det kræver en særlig viden at forstå processerne på Facebook, og ikke alle unge har den. Logger den unge på Facebook og tror, at det, jeg ser her, er det faktiske billede af alle mine venner, kan det godt være problematisk. Så vil den unge hurtigt lave den kobling, at alle mine venner har det federe og sjovere end mig. De sociale medier bliver i høj grad brugt til at promovere det liv, man ønsker at vise. Reelt kan der gå 30 dage, mellem at man tjekker ind i New York og skriver, at man er i biografen med 10 fantastiske veninder. Men indimellem har man siddet derhjemme og kedet sig med mor og far ligesom alle andre«.

Andre klarer sig bedre

»Især Facebook giver mulighed for at sammenligne sig selv med andre og deres bedrifter, også i skolen. Facebook spiller efterhånden en stor rolle i skolen. Det er blevet et planlægningsværktøj også for lektier. Når nogle fra klassen poster, at nu har man lavet fysikrapporten færdig, kan det skabe jalousi og negative følelser. Jeg er kun halvvejs! Igen skal man som ung forstå, at du ikke hører fra alle de andre, der også kun er halvvejs. Men de har ikke noget at poste. Det er ikke en nyhed at være halvvejs«.

LÆS ARTIKEL

Det rammer ikke mig

»Unge kan have svært ved at forstå, at de efterlader digitale spor. Der en tendens til at trække på skulderen. Men kun indtil noget går galt. F.eks. nøgenbilleder, der bliver sendt til hinanden via Snapchat, hvor de ellers hurtigt bliver slettet. Men de kan nemt kopieres, inden de forsvinder, og ende i netværk, hvor de ikke skulle ende. En anden tendens er ’revenge porn’ (hævnporno, red.), hvor ekskærester uploader private billeder til offentlige hjemmesider. Derfor bør de unge tænke sig om. Men det vil også være mærkeligt at google sig selv om 10 år, og så dukker der ikke et eneste pinligt billede op. De unge skal finde den gyldne middelvej«.

Hvad mener du med det?

»Misforståelser er en stor risiko, når man sms’er eller chatter. Det, der er startet som en lille ting, kan køre helt af sporet. Sneboldeffekten adskiller den fysiske verden og den digitale. Der er så meget i sproget, som kan skabe konflikter, når du udelader den nonverbale kommunikation. Alt det, du gør med kroppen og ansigtet, kommer ikke med. På skrift kan selv uskyldige kommentarer blive misforstået, så der opstår konflikt«.

Stinker jeg?

Anonymitet er en stor problematik på nettet. Rigtig mange tolker muligheden for at være anonym som frit slag til at svine hvem som helst til. Når jeg ikke behøver stå ved min person, har jeg ret til hvad som helst. Det er især udbredt på YouTube, hvor man kan støde på en lille fyr på 11 år, der stolt har uploadet en video af sig selv på skateboard. Det giver så alle ret til helt legalt at sige ’hold kæft, hvor du stinker’. Gik de ud på gaden og så det samme, ville de næppe sige højt, at det så ringe ud. Man bliver overmodig, når man er på digitalt, og tænker ikke på, at det går ud over andre«.

Stressende at være offline

»De sociale medier giver nye muligheder for at blive forstyrret, når man burde koncentrere sig. De unge føler, at de altid bliver nødt til at være tilgængelige, hvis nogen skriver, og det kan give stress. Men som voksen skal du vide, at du skaber endnu større stress, når du beder den unge om at gøre telefonen lydløs og lægge den over på hylden. Følelsen af at gå glip af noget stresser dem. Det kan godt være, at I er en familie på tre, hvor det forventes, at den unge er til stede, men der er altså 300 andre, der forventer det samme. Hvis man som forælder beder de unge om at bryde deres tilgængelighed, skal man ikke forvente, at de bliver mere tilstedeværende. De vil bare sidde og tænke på, hvad der nu sker online«.

Får jeg nok likes?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her punkt fylder absolut mest hos pigerne og er især en Instagram-ting. Her er det rigtig vigtigt, når man poster et billede, at det er med trutmund ind i spejlet, og at der er nogen, der synes om det. I ekstreme tilfælde er der piger, der sletter et billede igen, hvis det ikke har fået likes nok. På Instagram er det vigtigt for de unge at få over 11 likes. Får du under, står navnene der, og det er en illustration af, at der er for få, der har liket. Derfor skal man over grænsen for, hvornår Instagram nævner navne, for så har du fået så mange likes, at det slet ikke er til at holde styr på«.

Bytte bytte købmand

»Der foregår en vis form for byttehandel af kommentarer på de sociale medier. Man kan næsten skylde hinanden søde kommentarer, og det kan der godt falde bemærkninger om. Det sker med et smil på læben, men der er sandhed i det. Nu har jeg rost dig for dit billede på Instagram, så nu skylder du mig. Det er hele like-økonomien, der spiller ind her. Det kræver helt klart nogle kompetencer fra de unges side at håndtere den. Får du ingen likes, fordi du er mindre smuk end de andre, eller er det måske snarere, fordi de andre har siddet to timer hver dag og liket løs og skabt sig en megastor følgerskare? Det kan være svært at skelne som ung«.

Så spiller jeg bare guitar

»Fotos, Snapchat og Instagram-filtre fylder meget hos de unge. Derfor vil der også være nogle, der ikke føler sig pæne eller fotogene nok til hele tiden at uploade selfies. Der kan også være unge, der ikke staver så godt og derfor ikke er så vilde med at skrive opdateringer. Men de finder andre veje. De ser ud til at bevæge sig i de sociale medier, hvor fokus mere er på et bestemt interessefællesskab, såsom World of Warcraft. Ofte vil der også være mulighed for at have en anonym profil, og man behøver ikke skilte med, hvor mange eller få venner man har. Den type unge er også på Facebook, men de vil typisk i stedet lægge lydfiler ud, hvor de spiller guitar«.

Alle hader mig

»Mobning er et reelt problem på de sociale medier. En pige, der havde det svært, fortalte om det på YouTube. Pludselig havde hun en hadegruppe på Facebook på 36.000 medlemmer. Reelt havde de blot trykket på en opadvendt tommelfinger én gang. Men for pigen, det går ud over, opleves det som 36.000 mennesker, der fylder et stadion og taler om, hvor grim og dum hun er. Der er en stor problematik omkring anonymitet på nettet, som rigtig mange tolker som frit slag til at svine hvem som helst til. Det er især udbredt på YouTube. En lille fyr på 11 år uploader stolt en video af sig selv på skateboard. Det giver alle ret til helt legalt at sige: Hold kæft, hvor du stinker. Man bliver overmodig, når man er på digitalt, og tænker ikke på, at det går ud over andre«.

Facerape eller drilleri?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Facerape er manglende respekt for andres privatliv. Alt det mest private i ens liv ligger på den lille dims i lommen. Får andre fat i den, har de adgang til alle feriebilleder og al korrespondance. Det opleves som vildt grænseoverskridende, når andre går ind på ens facebookprofil og skriver: Jeg er bøsse. Det er ikke sikkert, at alle 300 venner forstår, hvad der foregår. Nogle gange balancerer det på grænsen til det juridisk acceptable, når man gør noget offentligt, som er privat. Det er meget udbredt, men på den anden side er det ikke altid et problem. Hvis man i en klasse aftaler, at den, der efterlader sin iPad ulåst, får skrevet en sjov besked og skylder kage, kan det være et velmenende vink om at huske at have password«.

Bekymrede forældre

»Som forælder er det vigtigt at huske, at trods faldgruber er det ikke så farligt at være på de sociale medier, som mange tror. Når voksne kritiserer de unges brug af sociale medier, er det, fordi vi ikke kender de her medier så godt som dem. De er den første generation, der er indfødt digitale. Vi voksne ville have brugt de sociale medier på præcis samme måde, hvis vi havde haft muligheden. Men der er et generationssammenstød, og man må mødes et sted. De sociale medier giver ubegrænsede muligheder for at spejle sig i andre unge. Det tolkes nogle gange meget negativt. Men de har stadig lige så stort behov for at mødes fysisk. At forestille sig, at det digitale erstatter det fysiske, er simpelthen ikke rigtigt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce