Bliver man klogere på døden, når man bliver ældre? Se tre ældre fortælle om døden. Kilde: Politiken.tv/ Kirsten Nilsson. Klip: Henrik Haupt

Trivsel

Døden er svær at tale om, selv på et plejehjem: »Det er jo altid nogens mor«

Selv om dødsfald langt fra er et særsyn på plejehjem, er det stadig svært at få talt om døden. Plejehjem sætter nu fokus på den svære samtale.

Trivsel

Hun synes ikke, hun er blevet klogere på døden med alderen. Men måske mere afklaret.

»Jeg har oplevet det, jeg skulle«, siger 93-årige Ruth Abrahamsson.

Hørelsen er noget slidt, men de vandblå øjne skinner stadig, når hun fortæller om sine 8 børnebørn og 21 oldebørn, som er på de mange billeder på reolerne i det lille værelse på plejehjemmet. Og når hun fortæller om de 35 år, hun arbejdede med at pakke aviser på Politiken.

Det er ellers ikke, fordi døden har været fraværende. Hun har mistet sine forældre, sin mand og også en datter. Og af de otte venner, som holdt sammen, er Ruth Abrahamsson den sidste tilbage.

Hun ved præcis, hvilken kirke hendes begravelse skal foregå i, når det bliver hendes tid, og at der skal synges ’Jeg er træt og går til ro’ og to andre salmer.

Alligevel har hun meldt sig på en særlig temaaften, ’Dialog om døden’, som holdes på Kildevæld Sogns Plejehjem på Østerbro, hvor hun bor.

Hun ved ikke præcis, hvad hun vil have svar på, men hun vil gerne have bekræftet, at det kan foregå uden for mange smerter.

Ideen fra plejehjemmets side er netop, at beboere og pårørende på møderne kan få svar på deres spørgsmål om alt fra pleje til ritualer, før det bliver aktuelt.

Og Kildevæld Sogns Plejehjem er et af dem, organisationen Ældre Sagen fremhæver i forbindelsen med deres nye bog ’Tæt på Døden’, som netop er udkommet. Bogen indholder samtaler med fagpersoner og personer, der har mistet, og sætter fokus på, hvordan vi kommer herfra.

For døden er stadig et tabu, mener Ældre Sagen. Selv på plejehjem, hvor de ellers møder døden ofte. Forfatteren til bogen, chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, oplever, at der er mange spørgsmål, som fortjener svar.

»De ældre har brug for at vide, om plejehjemmet kan pleje dem, hvis de bliver syge, og om det er muligt hurtigt at få fat på deres familie. Og er det ikke det, kan det være rart at vide, at der er personale, de kender, som kan sidde hos dem den sidste tid«, fortæller Kähler, som i bogen blandt andet har talt med sygeplejersker, læger, ledere af plejehjem og en præst.

Kurser i ’den svære samtale’

Margit Lundager, der er leder af Kildevæld Sogns Plejehjem, oplever ligefrem, at der kan være modstand blandt både beboerne og medarbejderne, når det kommer til at tale om døden.

»Det er svært at konfrontere folk med, at de er i den sidste del af deres liv«, forklarer lederen, som er gået i gang med at søge midler til at systematisere deres indsats på området.

Og at der er noget at lære, bekræfter Tine Jørgensen, daglig leder på seniorcenter Bakkegården i Gladsaxe. Her er man med i et forsøg sammen med fem andre plejehjem, hvor målet er at styrke den palliative indsats, altså den lindrende indsats ved livets afslutning.

Det har blandt andet drejet sig om at bryde tabuet, for selv om der med to seniorcentre og i alt 250 boliger hver uge er et dødsfald, så kan døden stadig være svær at tale om.

»Dem, vi skal tale med, er ofte i krise. Både borgerne, som måske kan mærke, at kroppen er ved at sætte ud, og er angste ved det, og også den pårørende, som kan være vred og i følelsernes vold. For selv om man kan sige, at det jo er et ældre menneske, som har haft et langt liv, så er det altid nogens mor«, forklarer hun.

På Bakkegården har alle personaler været på kursus i ’den svære samtale’, og ved indflytningen er ønsker til døden et særskilt punkt, som man forsøger at tale om på en skånsom måde.

[tv]

På den måde får personalet også fortalt, at de på plejehjemmet kan give smertelindring og beroligende midler, så de ikke nødvendigvis behøver at komme på sygehuset.

Ellers gælder det meget om at spørge, når de ældre selv tager emnet op.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man for eksempel trækker gardinerne for, og den ældre selv siger, ’gad vide om jeg er her, når I trækker dem fra i morgen’, så kan man gribe bolden, og spørge ind til det. Men der er mange facetter, for der er også nogen, som ikke vil tale om døden, eller som ikke vil tale med os om den, og det skal vi respektere«, siger Tine Jørgensen, som forklarer, at nogle beboere vil være for demente til at kunne udtrykke sig, og at personalet så tolker på beboerens adfærd.

At det ikke er alle, som har lyst til at tale om døden, kan Axel Andersson tale med om. Han bor også på Kildevæld Sogns Plejehjem.

85-årig vil se fremad

Og der fra kørestolen mellem vittige bemærkninger om, at han »ikke løber så langt« og et næsten tandløst smil, bliver han faktisk lidt ked af det ved tanken.

»Det er jo ikke noget, jeg går og spekulerer over«, forklarer Axel Andersson, som heller ikke går rundt og husker på, hvor gammel han er, men ved, at han er født i 1930. Han har arbejdet et langt liv med elektronik hos Philips, men det er mange år siden nu.

Alligevel har han meldt sig til det kommende dialogmøde om døden, for det er jo godt at vide, hvordan de griber det an, og hvad der skal ske, hvis man skulle gå hen og blive syg, forklarer han.

»Det er jo noget, man skal, men jeg er ikke kommet så langt endnu. Jeg lever i nuet og vil hellere se fremad. Ellers bliver man bare nedtrykt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce