Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MOBNING. Det er en skidt ide at straffe sig ud af problemerne med mobning, mener lærerne og skolelederne.
Foto: JENS DRESLING

MOBNING. Det er en skidt ide at straffe sig ud af problemerne med mobning, mener lærerne og skolelederne.

Trivsel
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere og skoleledere afviser straf for ikke at bekæmpe mobning

Man skal ikke bruge kræfter på at oprette straffesanktioner, siger både lærere, skoleledere og kommuner.

Trivsel
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en skidt ide at bekæmpe mobning ved at straffe dem, som man mener, ikke er gode nok til at forebygge mobning.

Det er essensen af den kritik, der lyder fra både lærere, skoleledere og fra Kommunernes Landsforening af tanken om at etablere formelle klageinstanser og efterfølgende sanktioner i forbindelse med den aktionsplan, som minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), fremlagde i dag på et møde på Vester Fælled Skole i København.

Ifølge formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er sanktionsvejen ikke foreningens kop the. Han fæstner sig blandt andet ved, at tankerne om klageinstanser og tilsyn ikke alene er udtryk for mere bureaukrati men også kun peger på en tredjedel af de aktører, der er involveret i mobning, nemlig skolen og institutionerne, mens der ses bort fra forældrenes og børnenes rolle.

LÆS ARTIKEL

»På den måde vil man lave et officielt system, som udelukker to tredjedele af aktørerne fra ansvar. Men vi kommer længst med en positiv tilgang til problemerne med mobning, og vi er allerede et stykke af vejen«, siger han.

Han peger på optællinger, der viser, at i på et år er 22.000 færre børn blevet udsat for mobning generelt, og ser man på antallet af børn, der klager over de alvorligste tilfælde af mobning, er det faldet fra fire procent til tre procent.

»Og der er altså tale om mellem 5.000 og 6.000 færre børn, der har været udsat for den alvorligste form for mobning«, siger han.

»Ideen om at indføre klageinstanser og sanktioner er et politisk ønske fra Venstre, der er lagt oveni umiddelbart før præsentationen af aktionsplanen«, siger han og tilføjer, at skolelederne ikke har været inviteret til at deltage i arbejdet med detaljerne i planen.

Heller ikke Danmarks Lærerforening er glad for udspillet.

»Vi bør ikke bruge kræfterne på at oprette formelle klagemuligheder - og eventuelle straffeforanstaltninger - men i stedet på at komme mobningen til livs ude på skolerne«, siger formand for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen.

Lærerne selv siger i følge lærerforeningen i undersøgelser fra årene 2014 og 2015, at det er lærernes samarbejde med forældrene, der er krumtappen i kampen mod mobning.

74 procent af lærerne mener at forældresamarbejdet har stor betydning for trivslen i klassen, men 68 procent mener ikke, at de har tid nok til forældresamarbejdet.

Kommunernes Landsforening mener, at udspillet fra ministeren rammer forkert.

»Vi skal mobning til livs. Det kræver en indsats fra alle voksne. Ikke yderligere lovgivning og et statsligt organ, der fører tilsyn med kommunerne«, siger Anna Mee Allerslev (R), der er formand for kommunernes Børne- og Kulturudvalg til fagbladet Folkeskolen.

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), siger til spørgsmålet om de konkrete planer for tilsyn og klageinstans, at hun ikke har lagt sig fast på, hvordan klageordningen og tilsynet skal omsættes i praksis.

»Det kommer jeg til at diskutere med Folketingets partier, og vi vil så komme med et bud på det senere på efteråret«, siger hun.

»Men det er klart, at vi vil kigge på, hvad man gør i Sverige og i Norge. Men om det skal være den hårde model med blandt andet bøder, som man gør i Sverige, er jeg ikke sikker på«, siger hun.

I Sverige tager en elevombudsmænd imod klager og bringer dem videre til skoleledelsen, som med bøder kan blive tvunget til at gøre noget ved den pågældende mobbe-sag. Sidste år blev der i Sverige uddelt bøder for i alt 10 millioner svenske kroner til skoler og institutioner, der ikke håndterede moppesager godt nok.

Og i Norge kan skolen ende med at betale erstatning til eleven, hvis der vurderes, der ikke bliver gjort nok.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden