Det kan være svært at lade være med at give elcyklen gas, og det er i høj grad årsagen til, at hver tredje elcyklist har været involveret i et uheld, eller oplevet en farlig situation, hvor farten fra hjælpemotoren er medvirkende årsag. Og især de yngre skal være særligt opmærksomme, fordi de kører hurtigst, når de får motor på cyklen.
Det viser en ny undersøgelse fra DTU Transport, der tager udgangspunkt i næsten 600 menneskers elcykelvaner.
»Dem, der er vilde med fart, oplever flere farlige situationer på elcykler«, siger seniorforsker Sonja Haustein, der står bag undersøgelsen. Undersøgelsen fortæller ikke i tal hvor mange uheld elcyklister er involveret i. De tal findes ikke.
LÆS OGSÅ
Men undersøgelsen peger på, at elcyklens høje fart blandt andet skaber farlige situationer, fordi medtrafikanternes undervurderer farten.
»Elcyklisterne oplever, at andre trafikanter - især bilister - undervurderer deres hastighed. For eksempel har flere af dem været tæt på en højresvingsulykke, mens andre har været tæt på at andre alvorlige færdselsulykker«, siger Sonja Haustein og tilføjer, at elcyklens udseende har en betydning. Når andre trafikanter ser en bedstemorcykel eller en ladcykel, forventer de ikke en motor, der kan sætte farten hurtigt op.
Derfor skal nye elcyklister give sig god tid til at prøvekøre deres nye transportmiddel, før de kaster sig ud i krævende trafiksituationer, lyder anbefalingen i undersøgelsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her