Rekord. Tøse-Runden er verdens største motionscykelløb kun for kvinder. Det arrangeres af Køge Cykel Rings Venner.  Arkivfoto: Martin Lehmann

Rekord. Tøse-Runden er verdens største motionscykelløb kun for kvinder. Det arrangeres af Køge Cykel Rings Venner. Arkivfoto: Martin Lehmann

Motion

Verdens største cykelløb for kvinder starter i dag

Det legendariske cykelløb Tøse-Runden samler 5.500 kvinder.

Motion

I dag, lørdag, slider cirka 5.500 kvinder sig gennem den 112 km lange Tøse-Runden med start og slut i Køge.

SE STARTLISTENog dit starttidspunkt her

Mange har trænet sammen eller alene i adskillige måneder op til den store dag, så det ville være ærgerligt at lade formen dykke bagefter.

For når rusen oven på bedriften har lagt sig, gælder det om at bevare motivationen og holde fast i træningen.

»Tag cyklen, så meget du overhovedet kan i hverdagene. Tag den med på indkøb og til arbejde, og prøv at oparbejde en rytme med at træne jævnligt«, opfordrer Ella Friis på 59 år. Hun har kørt racercykel i 18 år og deltaget i Tøse-Runden mindst 10 gange. I dag kører hun med sit cykelhold, Team Rynkeby.

Spring ikke træningen over
Hvis du træner kontinuerligt, er det kun svært at motivere dig selv i begyndelsen. På et tidspunkt sker der et omslag, så du slet ikke kan undvære dine cykelture.

»Selv om jeg har travle perioder, hvor det ville være nærliggende at droppe træningen, presser jeg den ind alligevel. Det er dumt at lade træningen udgå. Hvis jeg ikke træner, bliver jeg irritabel, og jeg føler mig ikke godt tilpas«.

Til sommer skal Ella Friis køre den lange vej fra København til Paris på blot syv dage med Team Rynkeby. For at træne til dette cykler hun tre gange om ugen – onsdag aften og lørdag og søndag om dagen. Hun har fundet en rytme i træningen, der fungerer for hende, og holdkammeraterne har også en hel del betydning for motivationen:

»Efter et løb som Tøse-Runden kan man jo fortsætte med at træne med sit hold eller danne et nyt hold. Det er godt at køre sammen«.

:

Lige nu er dagene lange og lyse, men hvad gør du, når vintertiden melder sig?

»Jeg bruger sådan en hjemmetræner, som man sætter baghjulet op i, så man kan køre på stedet inden døre på sin landevejscykel«.

En hjemmetræner eller hometrainer, som de kalder dem i cykelbutikkerne, koster omkring 1.200 kroner og kan være en god investering i at holde formen hele året.

Kort efter Tøse-Runden kan du se din tid på Køge Cykel Rings Venners hjemmeside www.kcrv.dk/tose-runden

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce