TERRÆNGÅENDE. Instruktøren Steffen Dilleng forcerer et 20 centimeter dybt vandløb (til venstre). Og resten af holdet følger efter. 3-4 forsøg senere klarer alle at komme helt op på bredden igen.
Foto: Lærke Posselt

TERRÆNGÅENDE. Instruktøren Steffen Dilleng forcerer et 20 centimeter dybt vandløb (til venstre). Og resten af holdet følger efter. 3-4 forsøg senere klarer alle at komme helt op på bredden igen.

Motion

Er din mountainbike til pynt? Giv den en tur

Mountainbiken bør ikke stå og pynte foran cafeen. Den skal ud i skoven og have tæsk.

Motion

Sådan kommer du i gang med rigtigt skovsvineri.

Vi har lige passeret Bryggeriet Skovlyst i Hareskoven omkring 15 km nordvest for København og er nu kommet til et bredt vandløb. Eftermiddagssolen hænger lavt og blænder os, men smukt er det med bøgeløv i modlys. Eneste problem er brættet.

Brættet over vandløbet er vel 20 centimeter bredt og smattet. Ideen er, at vi bare skal køre ’som perler på en snor’ efter guiden Kenny Olsson.

Han mener sådan helt generelt, at moderne mennesker bruger hjernen alt for meget og tænker over alt det, der kan gå galt.

LÆS OGSÅ

»Se på brættet. I det øjeblik forhjulet rammer, så hæver I blikket og finder noget på den anden bred, som I bruger til at styre efter. Hvis I bliver ved at kigge ned, så ryger I«.

Det havde han måske ikke lige behøvet at udpensle. Det står ret klart for os, hvad problemet er. Og hvor galt det kan gå.

Grænsesøgende adfærd Det er tirsdag aften, og vi er på åbent hold med MTB-Tours i Hareskoven, 3 minutter gang fra S-stationen, dvs. at en guide sætter tempo, giver gode råd og sørger for, at alle kommer med. Og man kan leje cykel – med tilhørende hjelm og vandflaske – hvis ikke man selv har. En af stamgæsterne siger:

»Egentlig overvejede jeg at tage på Oure i en uge for at lære det i sommer, men det blev for stort et projekt, så nu har jeg i stedet taget herud en gang om ugen i et par måneder. Og jeg har virkelig fået rykket mine grænser«, fortæller Sofie Vindum Nielsen, der er hjemmesygeplejerske og derfor cykler meget på jobbet.

»Så det var naturligt for mig at vælge noget med cykel, og så trængte jeg til at komme ud i naturen, for jeg bor på Nørrebro«.

Sofie Vindum Nielsen var lidt tøvende over for, om hun ville kunne følge med, hvis alle de andre var professionelle, men hun blev overbevist af folkene fra MTB-Tours om, at der virkelig var plads til begyndere.

Og så trak det, at hun kunne leje cyklen, så hun ikke skal stå med sorte fingre og bakse med mekanik, som hun ikke har forstand på.


Igen og igen over broen
»Kom så, Sofie«, gjalder Kenny Olsson fra den anden bred.

Problemet er ikke bare brættet og vandløbet – når man kommer over brættet, skal man forcere glatte rødder og køre gennem en vandpyt næsten på størrelse med Furesøen.

»Vær afslappet. Hold en rolig kadence, så der hele tiden er lidt fart på pedalerne. Kig ned. Ram brættet. Kig op«.

Det lykkes, med et enkelt stop og et nyt tilløb, hele holdet at komme over. Kenny Olsson klapper begejstret i sine cykelhandskebeklædte guidefingre: »Og så prøver vi lige den anden vej«.

Hvilket er langt sværere. For nu skal vi først gennem vandpytten, rette cyklen op, mens den er på de glatte rødder. Og så ramme det forbandede bræt.


Grænser rykkes
Kenny Olsson, der har kørt mountainbike på topniveau, DM og NM, forklarer, at det er pædagogik. Man skal frem og tilbage over forhindringen, der virker skræmmende. Indtil det bare er business as usual.

Vi kører frem og tilbage. Frem og tilbage. Sofie Vindum Nielsen kan skrive under på, at metoden har båret frugt. Mange forhindringer klarer hun uden at tøve, og hun har flere gange opdaget, at hun kan køre hurtigere end nogle af de nye på ’åbent hold’-aftenerne.

»Jeg har virkelig fået rykket nogle grænser. Første gang jeg kom hjem fra det her, var jeg helt høj. Jeg havde det, som om jeg havde besteget Mount Everest. Plus at jeg samtidig fik sol og så et dådyr. En fed måde at bruge en eftermiddag på«.

Dansen i skoven

Nu går det ned ad bakke. Så vi skal op og ’stå i stigbøjlerne’. Vandrette pedaler, numsen lidt bagud, brede arme og begge hænder på bremserne (men brug aldrig forbremsen for meget).

TV

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og så danser I ned ad bjerget. Brug hofterne til at styre cyklen med. Afslappet. Løst. Følg cyklen«, siger Kenny Olsson, inden han tonser ned over den opkørte sti og rammer et mudderhul i bunden, så vandet sprøjter til alle sider. Han tvinger rutineret cyklen frem under sig med armene, så den fortsætter op af hullet igen.

Vi vender tilbage til basen.

Smurt ind i mudder. Og glade på den måde, som man kun er, når man har overkommet noget helt for sig selv. Og har gjort det med andre som vidner.

Sofie Vinding Nielsen afleverer sin hjelm og sin mudrede cykel til mekanikeren, der står klar med højtryksspuleren. Hun siger:

»Det er endnu en af fordelene ved at leje sin cykel«.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce