Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERTRÆNING. Sund kan blive usundt, hvis træningen kommer til at fylde for meget i tilværelsen.
Foto: JACOB EHRBAHN

OVERTRÆNING. Sund kan blive usundt, hvis træningen kommer til at fylde for meget i tilværelsen.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seks ud af 100 idrætsudøvere træner sig syge

Træningsafhængige risikerer at ofre familien, advarer psykolog.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

85 procent af alle aktive idrætsudøvere kender til at få et kick af træning og bruger en løbetur til at slippe sorte tanker.

For 6 procent er behovet for motion så stort, at de skader sig selv, deres familie og ender i isolation. Især yngre mænd er i farezone, men alle kan blive ramt.

Det vurderer psykolog Mia Lichtenstein, der forsker i træningsafhængighed ved Syddansk Universitet. Til efteråret udgiver hun også den første bog på dansk om emnet 'Besat af træning' på Dansk Psykologisk Forlag.

Hvis man ser på augusts store jernmandsstævne, Challenge Copenhagen med 2.000 deltagere, så vil det statistisk betyde, at 120 af dem, der løb over målstregen med armene i vejret på Christiansborg Slotspark, træner i et omfang, der kan være problematisk for dem og deres pårørende.

»Træning bliver for nogle få alt for vigtigt, ligesom mad bliver alt for vigtigt for personen med spiseforstyrrelser. Problemet med træningsafhængige er, at omverdenen synes, det er socialt acceptabelt og kalder dem ’seje’«, siger Mia Lichtenstein, der selv er aktiv i løbemiljøet.

Medaljens bagside
Gennem psykologistudiet havde hun ellers mest beskæftiget sig med de gode effekter af motion og med, hvordan man får folk i gang med at blive sunde. Men en vejleder anbefalede hende at tage et nærmere kig på medaljens bagside.

»Jeg opdagede, at der især i udlandet bliver skrevet meget om begrebet ’exercise-dependence’, og jeg har set, hvordan træning kommer til at fylde alt for meget. Det betyder skader, og det går ud over den aktives helbred og familieliv.

En undersøgelse, Mia Lichtenstein har foretaget som del af sit ph.d. projekt, viser, at blandt 590 motionsaktive, så har lige under seks procent et problem med at styre træningsmængden.

Træningsafhængighed rammer alle typer motionister og begge køn. Men der er lidt flere unge mænd i 20-30 års alderen repræsenteret.

De svarer, at de kan genkende, at der skal mere og mere træning til for at få ’kicket’, at det fylder mere i hverdagen, giver konflikter med omverdenen, og at den aktive fortsætter med at træne, selv om han eller hun er skadet.

Alle kender symptomerne
»De symptomer, vi spørger til, kan jeg godt genkende fra mig selv. Alle aktive kender til det. At man går op i sin sport og vil fortsætte træningen, også selv om man er skadet. Op mod 85 procent af alle idrætsudøvere svarer i undersøgelsen, at de kender til de her symptomer i nogen grad. Men der er en grænse op til de 5-6 procent af idrætsfolk, hvor det bliver sygeligt«, siger Mia Lichtenstein.

Men hvis en person træner og har det godt med sin triatlon eller fitnesscenter, hvad er så problemet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Faren er, at vi negligerer dem, fordi vi kun lægger mærke til sportspræstationen. Hvis man er hårdt ramt, vil man få problemer med helbred, familie og arbejde. Kvinder kan holde op med at menstruere, og de kan få reduceret mulighed for at blive gravide. Og så er det et problem, at du kun har træningen som din psykologiske udvej, når du har det dårligt eller leder efter venner og anerkendelse«.

Hvem kan gøre noget ved det her?

»Den aktive kan selv være opmærksom på, når det, der gav glæde bliver destruktivt. Men oftest er det, ligesom ved alle andre former for misbrug, de pårørende, der ser det først. Det var også tilfældet med Maria Maxwell, som I skrev om. Konen til triatlen, som var træt af, at han ikke ville spise hendes mad og har cykler hængende i soveværelset«, fortæller Mia Lichtenstein.

Træningen æder ens liv
»Man ændrer kosten, man fokuserer på sit eget projekt. Man får venner inden for træningsmiljøet. Det æder sig ind på det tidligere liv. Og ofte er det fordi, man har nogle problemer med parforholdet, med selvværdet eller med sit humør, som man måske burde se nærmere på i stedet for bare at træne mere«, siger Mia Lichtenstein.

Vil det sige, at det er farligt at lave en jernmand eller stille op til en maraton?

»Det er ikke farligt, hvis man løber en maraton af og til. Men der kan være en risiko, hvis der hele tiden skal noget nyt til. Hvis løbetur bliver til maraton, og så hedder det jernmand eller ultramand næste gang«, siger Mia Lichtenstein om motions-inflationen.

»Nu kommer der en fast triatlonrute i Rudersdal, så man bare kan gå derud i en weekend og lave jernmand. Det svarer jo til at sende en kasse øl hjem til en alkoholiker. Jeg læser i pæne løbeblade om almindelige mennesker, der træner 250 km på en uge. Som om det var noget, vi alle skulle stræbe efter. Jeg synes, det er sært, at det er socialt acceptabelt. Jeg savner, at man sætter spørgsmålstegn ved det her«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mia Lichtenstein mener, vi skal se på omkostningerne for udøverne, deres familier og for samfundet.

»Det nytter ikke kun at se på det sunde i motion. For nogle mennesker kan altså ikke styre sig. De skal have hjælp, når der pludselig bliver døgnåbent i ’slikbutikken’«.

Hjælpen kan bestå i at lave nogle klare aftaler med sig selv og familien om, hvor meget motion må fylde. I svære tilfælde kan det være nødvendig med psykologhjælp, så man ikke bare ser på træningen, men måske også de ting i bagagen, som har gjort fitnesscentret eller triklubben til en altopslugende, sveddryppende udvej.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden