0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Shutdown. Kroppen sparer energien ved, efter noget tid, at lukke for ilttilførslen til arme og ben, så kun vitale dele af kroppen og hjernen forsynes med ilt.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fridykning: Nikolaj finder ro ved at holde vejret

Når fridykkere holder vejret under vandet, er det ikke for at udfordre skæbnen, men for at finde ro. En ro, der også kan gøre gavn i en travl hverdag. Sporten er i vækst.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver fredag, mens resten af Danmark kobler af med ’X Factor’ og Matadormix, mødes en lille gruppe fridykkere i Bellahøj Badet for at slappe af på en helt anden måde.

Iført våddragt, dykkerbriller og en halsvægt, som gør det lettere at blive under vandet, øver de sig i at holde vejret længe under vandet.

Også Nikolaj Larsen, der er formand for Københavns fridykkerklub. Han har trænet fridykning i tre år, og som de andre kommer han her ikke for at opleve det store sus, men for at finde ro og stresse af efter en ofte hektisk uge.

En sport, der kræver lav puls I nabobassinet træner en svømmeklub: 10 trekantede kroppe crawler igennem vandet så det næsten piskes til skum i en indædt kamp mod tiden. Fridykkerne kæmper også mod tiden, men i et helt andet tempo. Faktisk helt uden tempo.

For aftenens første øvelse er et såkaldt statisk dyk, der indebærer, at de ligger musestille på bunden af bassinet med korslagte arme og lukkede øjne. Det ser lidt mærkeligt ud. Men også meget roligt og fredfyldt. Og det er det også, for noget af det vigtigste i fridykning er netop at være rolig. Både fysisk og mentalt. Jo mindre energi du bruger, jo længere tid kan du holde vejret. Og det kræver, at pulsen er så lav som muligt:


»Det er faktisk en sport, hvor det gælder om at lave så lidt som muligt og slappe så meget af som muligt«, fortæller Nikolaj Larsen, der også kan fortælle, at sporten er i kraftig vækst. Med en nyetableret klub i Herlev er der nu fire klubber i København, mens der for bare nogle få år tilbage ikke fandtes nogen. De fleste klubber har ventelister, og i alt vurderes omkring 1.000 danskere at dyrke sporten.

En forunderlig ro
Nikolaj Larsen elsker sin sport, og han oplever en helt særlig ro, så snart han kommer ned under vandet:

»Med fridykning har jeg lært at finde ro. Jeg kan meget hurtigt komme i fokus, for det kræver det«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Roen kommer helt af sig selv, for når ansigtet kommer under vand sætter menneskets dykkerrefleks ind, og så sænkes pulsen automatisk. I det stille vand kan man høre sine pulsslag falde og det giver en følelse af ro. Træner man evnen til at bevare den ro, kan man holde vejret i længere og længere tid. Dermed er ro både et middel og et mål, og for mange fridykkere, er roen faktisk det primære mål, mener Nikolaj Larsen:

»Jeg vil tro, at godt halvdelen af vores medlemmer går til fridykning for at få den fornemmelse, man får – simpelt hen for at slappe af, for at få værktøjerne til det«.

Christine har gået til fridykning i to år. Hun oplever det på samme måde.

»Man kan være helt vildt stresset og have mest lyst til at ligge på sofaen. Men når man kommer herned og har ligget i vandet og fået ro, er man bare afslappet på en helt anden måde bagefter«.

Nikolaj Larsen bruger også værktøjerne uden for svømmehallen, til at bevare fokus i en travl hverdag og undgå stress. Og han mener, at mange andre kunne have glæde af dem:

»Som jeg siger til nogle af mine venner, der bruger en hulens bunke penge på mindfulness og alt sådan noget: Prøv at gå til fridykning, og se, hvad der sker. Man lærer at lukke ting væk. Alle de dårlige tanker fra hverdagen forsvinder«, siger han.

Kampen i kroppen
Nede i bassinet er fridykkerne blevet mere aktive. Nu skal de crawle et par baner og slå direkte over i et dynamisk dyk, hvor de bevæger sig roligt gennem vandet. Metoden fremkalder de samme reflekser, som når man holder vejret i meget lang tid.

Dykkerrefleksen sænker nemlig ikke kun pulsen. Den sparer også på energien ved, efter noget tid, at lukke for ilttilførslen til arme og ben, så kun vitale dele af kroppen og hjernen forsynes med ilt. Det giver syre i arme og ben og sammentrækninger i maven – signaler man skal lære at kende, og et ubehag man skal lære at takle:

»Jeg ser det som to personer, hvor den ene siger ’jeg vil gerne op’, og den anden siger ’vi kan sagtens fortsætte’. Der gælder det om at overbevise ham tossen, der hele tiden vil op, om, at det er godt nok, så længe signalerne er o.k.«, siger Nikolaj Larsen.



Trods ubehaget pointerer han, at det ikke er farligt at fridykke, så længe man aldrig dykker alene. Og umiddelbart ser det da heller ikke ret farligt ud, når fridykkerne ligger stille på bunden af svømmebassinet eller svømmer roligt frem og tilbage lige under overfladen.

Myten om den vilde fridykker
Men ikke alle fridykkere holder sig til en rolig svømmehal. Morten Rosenvold Villadsen er dansk fridykker og indehaver af en personlig dybderekord på 81 meter, og sådan en rekord kan man kun opnå på åbent hav. Men heller ikke her er det ekstremt eller farligt, så længe man overholder sikkerhedsreglerne, mener Morten Rosenvold Villadsen, der også står bag Undervandsitetet.dk, hvor man kan lære mere om fridykning på åbent hav og undervandsjagt.

»Det er ikke farligt at være på 81 meters dybde i sig selv. Der er selvfølgelig et minuts tid til overfladen, men det kan kroppen sagtens klare. Og man dykker ikke til 81 meter, medmindre man har været på 79 meter og det gik rigtig godt. Man går jo dybt i små skridt«, siger han.

Han synes det er ærgerligt, at medierne ofte tegner et ensidigt billede af fridykning ved at fokusere på mediestunts som dem, den danske fridykker Stig Severinsen har fremvist i en række tv-programmer. Her dykker han under is, får et blackout for åben skærm og på ren ilt laver et statisk dyk på 20 minutter i et bassin med hajer.

Annonce

Dyk, der ifølge Morten Rosenvold Villadsen får sporten til at virke farlig, og som fastholder myten om den vilde fridykker frem for at vise sporten som den atletiske disciplin, den i virkeligheden er. For Morten Rosenvold Villadsen mener, som Nikolaj Larsen, at sporten mest af alt handler om ro, fokus og kontrol. Uanset om man dykker i pool eller på åbent hav.

Sofatræning

Den primære træning foregår naturligvis i vandet, og dykkerrefleksen opnås kun, når man har hovedet under vand. Men hvis svømmehallen er lukket eller havet er for koldt, kan man øve sig i at blive bedre til at holde vejret alligevel.


»Det at kontrollere sin vejrtrækning bruges jo også i f.eks. mindfulness og meditation, og man kan sagtens øve sig i at holde vejret og fokusere, mens man går en tur, ligger i sin seng eller slapper af på sofaen«, siger Nikolaj Larsen.

I sidstnævnte tilfælde skal man nok bare huske at slukke for ’X Factor’ først.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?