Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VÆGTKONTROL. Det startede som et forsøg på at smide nogle kilo inden 40-års fødselsdagen. I dag tracker Anders Høeg Nissen fra P1 Harddisken ikke bare skridt, puls, kilo og kost. Men også søvn, stress og humørsvingninger. Foto: Ditte Valente

VÆGTKONTROL. Det startede som et forsøg på at smide nogle kilo inden 40-års fødselsdagen. I dag tracker Anders Høeg Nissen fra P1 Harddisken ikke bare skridt, puls, kilo og kost. Men også søvn, stress og humørsvingninger. Foto: Ditte Valente

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mål dig selv - og bliv et sundere menneske

Brug din smartphone som fitnesstræner, løbecoach og diætist. Lidt nørdet? Ja, men det er en god vej til livsstilsændringer, siger teknologi-ekspert.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smartphonen vækker dig, når du har fået nok REM-søvn. Badevægten sender besked om kilo og fedtprocent til din profil på nettet. Løbeturen med ruten, pulskurve og minutter pr. km ryger automatisk ud på Facebook.

Og du tager et foto af din morgenmad og får oplyst kalorieindhold. Inden appen fortæller, at det er tid til coretræning.

Narcissistisk. Overfladisk. Selvcentreret.

LÆS OGSÅ

Anders Høeg Nissen, vært i teknologiprogrammet Harddisken på P1, har hørt alle påstandene. Men han mener, at der er mange positive aspekter i at lade smartphonen sætte tal og kurver på træning, kost, søvn og humør.

Hvilket han skriver om i bogen ’Det man måler er man selv’, der netop er udkommet på Gyldendal.

Digitalt overjeg Den vigtigste pointe er, at appens kolde tal og grafer giver mulighed for reflektion over egen livsstil. Er jeg på rette vej?

Målingen bliver altså en slags digitalt overjeg, der løfter pegefingeren, hvis diæten skrider.

»Om jeg selv er blevet et bedre menneske af at måle på mig selv? Det er i hvert fald ikke noget med, at jeg giver mere til velgørenhed, objektivt set. Men jeg har fået styr på nogle fysiske ting omkring mig selv med kost og motion. For det hele startede jo, da jeg nærmede mig 40 år og godt ville ned på min kampvægt, fra dengang jeg var 25«, siger Anders Høeg Nissen.

Mens han gør sig klar til at blive fotograferet i Politikens gamle stålbeklædte elevator i bar overkrop, pulsmålerbånd om brystet, hjernebølgemåler om panden, skridttæller og armbåndet ’Basis’, der registrerer hjerteslag, stofskifte og fysisk aktivitet.



»For mig betød det, at jeg fik styr på vægten – og faktisk endte på fem kg under min 25 års vægt – at jeg er blevet mere rolig og omgængelig«, siger han.

»Jeg ved godt, at vi havde talt om foto i bar mave, men jeg målte lige min fedtprocent i morges til 11,4 på Withings-vægten, og jeg har det altså bedst, når den er under 11«, siger Anders Høeg Nissen, der erkender, at han kan være lidt ’dataneurotisk’. Nå, ja og måske en smule kontrolfreak.

Mens vi tager fotos i elevatoren, fortæller hans ’Basis’, et armbånds-instrument man kun kan købe i USA, at han i dag har forbrændt 795 kilokalorier, at han har taget 4320 skridt, og at han har en puls på 62, hvilket foruroliger ham lidt. Det er lidt til den høje side. Fra Healthcare til Selfcare


Anders Høeg Nissen bruger sig selv som forsøgsperson, men hans vigtigste ærinde er at se, om en mobiltelefon med motions-apps kan være et våben i kampen mod fedme, diabetes, højt blodtryk, stress og alle de andre livsstilsproblemer, moderne mennesker skal håndtere.

»Hvis en app kan hjælpe os til at spise sundere og huske vores træningsprogram, så går vi jo fra at samfundet skal stå klar med Healthcare til Selfcare. Uden at jeg vil lyde som en ultraliberalist, så tror jeg, at mange kan gøre noget godt for sig selv. Hvis de får lidt støtte i form af fakta og feedback fra deres mobiltelefon«.

Mange apps kan også belønne brugeren, ved at man for eksempel kan få præmier fra sponsorer eller kan optjene virtuelle ’guldmønter’ eller badges, så de andre brugere kan se, at man har gået et bestemt antal skridt i løbet af den sidste måned.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



En tendens som kaldes gamification, at motion bliver til en leg.

Harddiskens journalist forestiller sig også, at vi kunne få mere ud af sundhedssystemet ved aktivt at kortlægge vores liv.

Har patienten tracket sin træning og sine vaner. Så vil der være en række kurver over vægt, kost, humør og alkoholindtag, som man kan tage med til den praktisende læge. Så kan lægen spare værdifuld tid og få et mere dækkende billede af personens livssituation, og så kan man bagefter måle forbedringer.

På den måde bliver patienten selv aktiv i processen og løsningen af sundhedsproblemerne. Afslører mani


På IT-Universitet på Amager prøver man i projektet Monarca at hjælpe folk med bipolær lidelse (humørsvingninger, tidligere kendt som maniodepressive), ved at man beder dem registrere på mobiltelefonen, hvordan humøret er lige nu. Telefonen sladrer selv om, hvor meget personen bevæger sig omkring, både i skridt og rent geografisk ved hjælp af GPS-en.

Ved at sammeholde personens egne meldinger om sindsstemning med og de andre data, kan den tilknyttede læge se, om der er problemer, patienten fungerer godt, eller sidder helt stille et sted og er på vej i dyb depression, eller farer hvileløst og manisk rundt uden at erkende problemet.

Smartphonen gør det muligt at dele sine ønsker om livsstilsændringer med resten af verden. Ligesom man kan blære sig af en flot kage til børnehavens kagekonkurrere, kan man føre sig frem med sine løbeture på Facebook. Men man kan også søge dybere fællesskaber sammen med andre ligesindede.



»Jeg har brugt appen ’The Eatery’ meget. Her tager jeg et foto af min mad, og så kommenterer andre brugere, hvor sundt, de synes, mit måltid er på en skala fra ’fit’ til ’fat’. Jeg kunne aldrig drømme om at lægge et foto af min tallerken på Facebook og dele det med folk, jeg kender i forvejen. Jeg synes, det virker bedre, at der opstår en fortrolighed mellem nogle af os, der ikke kender hinanden, men som har de samme interesser«, siger Anders Høeg Nissen. Det første skridt

Anders Høeg Nissen tror, at moderne mennesker med alt for meget støj på senderen kan bruge sundheds-apps til mobilen til at blive bedre til at lytte til sig selv. Ved simpelthen at bruge selve det apparat, der bombarderer dem med mails, sms og opringninger, til at finde en ny ro i livet. Og han anbefaler alle at starte med en skridttæller, der kan downloades gratis som app (se boksen med 5 apper). »Skridttælleren er enkelt, konkret, og det er muligt at se, om man når sit mål og gør fremskridt«, siger Anders Høeg Nissen, der holder meget af tanken om små skridt, der fører frem mod et større mål.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Jeg indrømmer, at jeg er vild med gadgets. Men det handler slet ikke om dimser. Det handler om at få hjælpen til at tage det første skridt. Og om at det er nemt at gøre, når det hele foregår på smartphonen, som vi alligevel har i lommen«, siger han. »Mange taler om, at vi er så selvcentrerede i dag. Jeg tror mere, det handler om, at vi savner selvbevidsthed. De fleste kunne have godt af at kigge indad, at mærke hvordan det egentlig går. Og finde ud af, hvad de har lyst til at opnå her i livet. Det er ikke navlepilleri, men det gælder om at træne sin mavefornemmelse. Så man måske til sidst slet ikke behøver at måle for at finde ud af, hvordan man har det«. Siger Anders Høeg Nissen, der endelig får lov at slippe ud af elevatoren. Til glæde for den interne post i Politikens Hus, som har hamret på døren på 3. sal. Mens han tager sin sorte skjorte på, skæver han til sit lige til det kvadratiske sorte Batman-ur på håndleddet. Nu er pulsen røget fra 62 ned til 58. Så er han mere rolig.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden