Forhindringer. Svømmerne ved dettes års Christiansborg Rundt udfordres af metrobyggeriets forhindringer.
Foto: Joachim Adrian

Forhindringer. Svømmerne ved dettes års Christiansborg Rundt udfordres af metrobyggeriets forhindringer.

Motion

2.000 svømmere skal igennem en 80 meter tunnel i dag

Metrobyggeriet giver udfordringer til totalt udsolgt Christiansborg Rundt

Motion

Når de langsommeste svømmere i dag hopper i vandet klokken 11 syd for Den Sorte Diamant og plasker af sted under Knippelsbro og ind forbi Børsen og Christiansborg, så er der tale om absolut rekord.

Dansk Svømmeunion har for første gang siden ideen med svømning i havnen blev lanceret i 2006 haft totalt udsolgt. 2040 deltagere med klædelige badehætter skal svømme mod uret rundt i kanalerne, mens 82 hold a fire svømmere snupper den som Krüger Stafet med 500 meter til hver.

LÆS ARTIKEL

»Vi har de senere år kunnet iagttage en stigende interesse for åbent vand-svømning generelt, hvilket også gælder dette arrangement i hjertet af København. Men derfra og til i år at måtte melde alt udsolgt, er der rigtig langt, og vi er meget overraskede og begejstrede for den fantastiske interesse. Vi taler næsten om en fordobling i år, fortæller udviklingskonsulent i Dansk Svømmeunion, Morten Hinnerup.

Men kun en tåbe frygter ikke metrobyggeriet.

Og svømmerne vil ligesom så mange andre blive ramt af Københavns store infrastrukturelle anlægsarbejde. Ved Gammel Strand er der nu – og mange år frem – en betontunnel på 80 meter, som de mere end 2000 svømmere skal igennem.

For publikum er Christiansborg Rundt lidt af en foræring. Her kan man – lige bortset fra tunnellen – let holde trit med sin nabo, sin ven eller kollega.

Men det kan godt være, at man bliver nødt til at smålunte lidt, hvis man vil følge med rundt klokken 16, når elitesvømmeren Lotte Friis lukker og slukker. Hun er netop vendt hjem fra VM i Barcelona med to sølvmedaljer i 800 meter og 1500 meter fri, så det kommer til at gå stærkt.

Er man gangbesværet, så vælg første heat. Vi lover at tage den med ro.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden