Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRESSCENTER. Vi ved godt, at vi burde styrketræne - men de fleste af os får kun stress ud af den viden.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

STRESSCENTER. Vi ved godt, at vi burde styrketræne - men de fleste af os får kun stress ud af den viden.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi bliver stressede af at prøve at leve sundt

Høje idealer om sundhed er svære at leve op til - og så stiger folk af.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

90 procent af danskerne ved, at det er vigtigt at leve sundt. Og er klar over, at sukker, fedt, cigaretter, parabener og manglende motion er usundt.

Det får os bare ikke til at ændre vores dårlige vaner. Heller ikke selv om over halvdelen af os gerne vil tage skeen i den anden hånd.

Det viser en ny undersøgelse foretaget i juli måned på vegne af reklamebureauet Envision blandt 1018 repræsentative forbrugere.

Ønsker nye vaner »Størstedelen af undersøgelsens deltagere fortæller, at de ikke lever så sundt, som de føler, de bør«, fortæller strategisk direktør hos Envision, Mari-Louise Jonsson. »Det stresser dem og giver dem dårlig samvittighed. 62 procent har dårlig samvittighed over deres livsstil, og 43 procent føler sig ligefrem stressede over ikke at leve så sundt, som reklamerne og kampagnerne foreskriver. Det er en paradoksal situation, for stress er jo på ingen måde sundt«.

Over halvdelen ønsker en livsstilsændring. 57 procent af de adspurgte lover jævnligt sig selv at leve sundere, men ender alligevel med at ’falde i’, og det er der ifølge Mari-Louise Jonsson to årsager til:

»For det første oplever mange simpelthen ikke deres sundhedsproblemer som store nok. De ved ikke, at de befinder sig midt i en faretruende risikogruppe. For det andet oplever mange barriererne som for store, når de har accepteret deres problem. Tid, økonomi, gamle vaner og stærke cravings (voldsom trang, red.) gør det sunde liv for surt. Og så opleves belønningen ikke som stor nok i forhold til det afsavn, man må lide«.

LÆS ARTIKEL

Prøv med positive budskaber

Ifølge Envision taler undersøgelsens resultater sit eget tydelige sprog. De seneste års sundhedskampagner har ændret danskernes holdninger, men ikke deres vaner. Og virksomheder, der markedsfører sunde produkter skal gå nye veje, hvis de vil påvirke danskernes adfærd.

LÆS ARTIKEL

»Hele 28 procent af undersøgelsens deltagere synes, at det er hårdt at leve sundt, og 34 procent synes, at det er besværligt. Kampagner og kommunikation om sunde løsninger i hverdagen handler derfor ikke kun om at give danskerne et wake up call. I nogle sammenhænge er udfordringen at hjælpe forbrugerne til at se, hvad de får ud af et sundere valg. Kommunikationen kan med andre ord med fordel fokusere på alt det positive ved sundheden og ikke på de negative aspekter ved et usundt liv«, siger Mari-Louise Jonsson fra Envision.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden