Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LÆRKE POSSELT
Foto: LÆRKE POSSELT

GENMANIPULATION. Disse kvinder har netop tunet deres arvemassen ved at løbe 5 km gennem Fælledparken.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskning overrasker: Dine gener bliver bedre af motion

Arvemassen ændrer sig, når vi dyrker motion, så vi får lyst til mere aktivitet.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vores genetiske anlæg opfattes af mange som en slags fingeraftryk, der er uændrede hele livet. Er man dovent anlagt, så er man nu engang født sådan.

Men ny forskning viser, at vi selv kan tænde og slukke for de egenskaber, der ligger i vores gener. Og når man motionerer, så får man aktiveret de gener, der giver lyst til mere motion.

En enkelt tur i parken er nok til at aktivere de gener i dine muskler, der giver styrke og energi til bevægelse, skriver videnskab.dk.

»Vores studier viser, at vi går ind og piller ved selve kernen af vores krop, når vi dyrker motion. Vi vidste, at motion er godt, og at det forebygger en række sygdomme som diabetes, kræft og depression, men vi vidste ikke præcis, hvad der sker inde i cellerne.«

Lidt har også ret
»Nu ved vi, at der sker en kemisk modifikation i musklernes DNA, når vi er fysisk aktive,« siger Romain Barres, adjunkt på København Universitets Sundhedsvidenskabelige Institut til videnskab.dk.

Sammen med svenske og irske forskere har han undersøgt, hvad der sker i musklernes arvemasse, når vi bruger vores krop.

LÆS ARTIKEL

Blandt andet fik forskerne 21 mænd og kvinder til at dyrke både højintensiv og lavintensiv cykeltræning. Efter træningen tog de biopsier af forsøgspersonernes muskler.

Biopsierne viste, at genernes kemiske sammensætning blev tilpasset til at yde efter bare en lille smule motion. Det viste sig dog også, at de berørte gener hurtigt lukkede ned igen, når forsøgspersonerne var færdige med motionssessionen.

Kun til egen brug

Det skyldes, at selve den genetiske kode, vi er født med, ikke bliver ændret, når vi bevæger os. Derfor får vi ikke nødvendigvis børn med mere sportsglade gener, end dem vi selv er født med, selv om vi dyrker regelmæssig motion.

»Man kan ikke ændre den kode vores forældre gav os, men man kan ændre den måde, man bruger den på. Man kan simpelthen lege med den genetiske kode ved at dyrke motion«, forklarer Romain Barres til videnskab.dk.

LÆS ARTIKEL

»Vi har fået en fundamental nøgle at lege med. Som sagt ved vi, at motion forebygger en række sygdomme, men der findes jo mennesker, som af forskellige grunde ikke er i stand til at dyrke motion,« siger Romain Barres og fortsætter:

»Disse mennesker kan være i risikozonen for at få livsstilsygdomme som fedme og sukkersyge. Vores undersøgelse giver os et grundlag for at udvikle metoder, så vi kan forbedre de ufrivilligt inaktives sundhedstilstand, uden at de behøver dyrke motion.«

For eksempel er det sandsynligt, at der i fremtiden bliver udviklet nye typer medicin, der kan få generne til at efterligne den proces, der sker i musklerne, når de bliver brugt til motion.

På den måde kan man manipulere musklernes DNA, så sygdomstruede og inaktive mennesker opnår de sundhedsmæssige fordele, der er ved motion, uden de behøver at røre en finger.

Kaffe virker som motion
Koffein bliver formentlig en af ingredienserne i den nye medicin. I hvert fald har forskerne bag den nye undersøgelse fundet ud af, at kaffe kan aktivere de samme gener i musklerne som dem, der bliver aktiveret, når man dyrker motion. Det viste forsøg med rotter.

Løbeturen kan dog ikke erstattes med kaffe.

»Det bedste vil altid være at dyrke motion,« siger Romain Barres.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det biologiske tidsskrift Cell Metabolism.

FACEBOOKBliv ven med Politiken Motion

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden