Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TEGNING: Phillip Ytournel.

TEGNING: Phillip Ytournel.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enige eksperter: Havearbejde tæller også som sund motion

Al slags bevægelse får dødeligheden til at falde, viser ny undersøgelse.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere er på banen med godt nyt til folk, der synes, at hård motion er et nødvendigt onde.

En ny undersøgelse viser nemlig, at man bare ved at bevæge sig en halv time om dagen kan leve længere end personer, der ikke rører sig i det daglige.

LÆS ARTIKEL

»At gå fra at lave ingenting til overhovedet at lave noget har en kæmpestor effekt. Det reducerer ens dødelighed med 20 procent«, siger cand.scient., ph.d. Nina Føns Johnsen, som har lavet undersøgelsen for Kræftens Bekæmpelse, men i dag arbejder ved Statens Institut for Folkesundhed.

Fra nul til en halvtime
Særligt en halv times sport giver bonus, men også cykling, havearbejde, gør-det-selv-arbejde eller det at gå en tur giver markant lavere dødelighed.

Får du bare din halve times motion, kan du ifølge forskerne se med sindsro på naboen, der er ved at træne til sin næste maraton. For selv om man løber mange timer om ugen, bliver levetiden ikke mærkbart forlænget af den grund.

»Vores tal tyder på, at det ikke har nogen signifikant betydning, hvor mange timers sport deltagerne har lavet. Ud over når de går fra nul til en halv time«, siger Nina Føns Johnsen om resultaterne, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology.

Kort træning gav bonus
Tallene bygger på data fra ’Kost, kræft og helbred’, som er en af de største danske befolkningsundersøgelser. Her har omkring 56.000 danskere i alderen 50 til 64 år givet detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil i årene fra 1993 til 1997. Desuden blev der indsamlet prøver af bl.a. blod- og fedtvæv.

Forskerne har fulgt deltagerne frem til 2010, hvor 2.696 kvinder og 4.044 mænd var døde, og kan på den baggrund se, hvilke forhold der spiller ind på levetiden.

»Gruppen af mennesker, som er aktive, har samlet en lavere dødelighed end den gruppe, som ikke har samme aktivitet«, siger forskningsleder Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse.



Tidligere har flere undersøgelser vist, at jo mere fysisk aktiv man er, jo længere tid lever man. Men det billede kan være forkert, fordi den enorme forskel på at være aktiv og inaktiv skævvrider tallene, mener forskerne bag den nye undersøgelse. Derfor har de valgt at sammenligne gruppen af mennesker, der motionerer en halv time om dagen, med dem, der motionerer mere.

»Vi siger ikke, at fysisk aktivitet ikke forlænger levetiden, vi siger bare, at den største effekt ligger ved at gå fra inaktiv til aktiv. Og det har stor betydning for vores forståelse af, hvad fysisk aktivitet er, og hvad det gør ved os«, siger Nina Føns Johnsen.



Lige så godt med 30 minutter
En ph.d.-undersøgelse fra Københavns Universitet peger i samme retning. Her har forskerne undersøgt 53 moderat overvægtige mænd, hvor 17 var inaktive, 18 trænede intensivt i en halv time om dagen, mens de sidste 18 gennemgik en times intens træning hver dag.

Efter tolv uger var sundhedstilstanden blandt de mænd, der havde trænet en halv time dagligt nærmest den samme som hos de mænd, der trænede hårdest.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det havde vi ikke forventet. De blev undersøgt rigtig grundigt, og det viser sig, at sundhedseffekterne langt hen ad vejene er de samme, uanset om de har motioneret 30 minutter om dagen eller 60 minutter om dagen«, siger professor Bente Stallknecht fra Københavns Universitet.

»Der er nogle få parametre, hvor der er forskel, men for langt det meste, inklusive fedttab og vægtmassetab, var det ikke bedre at være aktiv 60 minutter om dagen end 30 minutter om dagen«, siger hun.

Mange veje til sundhed
Forskerne kan ikke forklare, hvorfor den hårdere træning ikke har givet bonus. Men Bente Stallknecht har et par bud på det.

Det ene er, at det er intensiteten frem for længden, der betyder noget for resultaterne. Den anden handler om, at mændene med de 30 minutters træning fik energi til at røre sig mere også uden for træningslokalerne.

»30-minutters gruppen giver udtryk for, at de har mere lyst til at være fysisk aktive, mens 60-minutters gruppen simpelthen er for trætte. Det bliver for meget for dem«, siger Bente Stallknecht.



Hos Kræftens Bekæmpelse tager forskningschef Anne Tjønneland godt imod forskningsresultaterne, som kan gøre det mere overkommeligt bare at gå i gang med motionen.

»Det er meget oppe i tiden at tale om triatlon og maraton, men det er noget helt andet, der har betydning. Det handler om at få bygget motion ind i hverdagen og lade være med at have dårlig samvittighed over ikke at få løbet det maraton«, siger Anne Tjønneland.



Hun mener, at befolkningen roligt fortsat kan følge Sundhedsstyrelsens råd om mindst en halv times motion hver dag og om at få pulsen op og sved på panden to gange om ugen.

»Hvis du tager en løbetur tre gange om ugen, er der ekstra at hente i forhold til at forebygge kræftsygdomme, kan vi se på andre undersøgelser«, siger Anne Tjønneland. Motionens ekstra effekter

Men det er en fejl, hvis man tror, at al træning ud over en halv time er spild af tid, mener professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet. »Alle mulige andre studier tyder på, at det ikke er rigtigt. Men der må jo være et loft, for på et eller andet tidspunkt bliver man ikke sundere af at motionere. Spørgsmålet er, hvor det loft det ligger«, siger Bente Klarlund Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Hun kender selv til, at man efter en hård træning kan tage elevatoren i stedet for trappen, som man plejer. Eller at træningen gør, at man under sig selv flere belønningsmåltider. Men levealder alene er ikke det eneste argument for at kaste sig ud i mere motion. For der følger masser af sideeffekter med, når man motionerer. »Det er stressdæmpende, humørstabiliserende og angstdæmpende, og motion kan være godt for ens seksuelle formåen og glæde ved sin krop. Desuden giver det en følelse af et større energiniveau, det er afslappende og for nogle er det er pusterum, der hvor tankerne flyver, der hvor man lader op«, siger Bente Klarlund Pedersen.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden