Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Urbant. På brættet kan man opleve havnen og byen helt tæt på, samtidig med at man får vand mellem tæerne.
Foto: Daniel Hjorth

Urbant. På brættet kan man opleve havnen og byen helt tæt på, samtidig med at man får vand mellem tæerne.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mød havets stavgængere - også kaldet SUP

Stand up paddle er den nye dille, når storbyen skal more sig efter jobbet.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Solbadning er so last year. Langs strande og lystbådehavne kaster folk sig ud i nye former for avanceret vandsjov i bølgerne, som går fint hånd i hånd med et aktivt byliv i stramt tøj.

Kort sagt, oceanblåt er det nye sort.

LÆS ARTIKEL

De store strøg omkring København er selvfølgelig Amager Strandpark og Ishøj Strandpark. Men også langs små bystrande finder folk boards, våddragter og både frem for at kunne kaste sig i bølgen. Ligesom man de fleste steder i sommerlandet kan leje udstyr og få instruktion i vandsport (se boksen).

I Tuborg Havn er det fitnesscentret Well-come Fitness, som har skabt en sommerpakke til deres medlemmer, som dermed kan slippe ud af Waterfront Shopping Centeret og gå ned i havnen 200 meter fra svingdøren og få en urban havoplevelse., Samtidig er det god balance- og coretræning, fordi de dybe mavemuskler og stabiliteten op gennem fødder og krop skal mobiliseres, hvis man vil undgå at ryge i suppen.

»Vi har prøvet havkajak på efterskolen, og vi har også windsurfet, så det lød sjov med stand up paddle«, siger Cecilie Dam, 18 år, der møder op med sin lillesøster Julie, 16 år, på bådebroen skråt over for Kongelig Dansk Yachtklub i Tuborg Havn, hvor de moderne hvide boligblokke reflekterer eftermiddagssolens orange skær. På holdet er også Søren Abild, 40 år og brandmand. Han er normalt mest til racercyklen og spinning, men i dag vil han for første gang i sit liv kaste sig ud i stand up paddle, også kaldet SUP.

»Bare rolig. Jeg garanterer, at I alle er oppe at stå inden for fem minutter«, siger instruktøren Caralina Malling, der tidligere har været elitesejler, dels i laserjolle, dels som skipper på en 45 fods konkurrencekølbåd. Desuden fik hun en topplacering i SUP ved et tysk mesterskab.

Foto: HJORTH DANIEL

Ned på alle fire

Indrømmet. Set fra kaj eller strandkant ser det måske ikke specielt imponerende ud, når en SUP’er stager sig frem. Men alt det ændrer sig, når man selv ligger på knæ på broens ru brædder og skal møve sig ud på selve det livlige bræt – med en spiralsnor rundt om anklen, der sørger for, at brættet ikke flyder væk, hvis man ryger i.

»Men der er endnu ingen fra mit hold, som er røget i vandet«, forsikrer Caralina Malling.

Det vil dog ændre sig i dag. Til gengæld kommer det med de fem minutter til at holde.

Og så ligger hele holdet ellers der. På alle fire med padlen under hænderne. Når først det føles godt, kan man – forsigtigt – rejse sig på knæene og give lidt fart til brættet. Holdets sidste begynder, Peter Topp, 49 år og konsulent, er den første, der kommer op på benene. Alt dirrer, indtil han får rykket fødderne godt ud i bredstående og får fart i brættet med et par kraftfulde tag.

Foto: HJORTH DANIEL

TV

»Det hjælper at få moment. Når brættet bevæger sig, er det meget mere stabilt«, forklarer Caralina Malling.

»Fire tag til den ene side. Fire tag til den anden side«, siger Caralina Malling, mens vi cruiser forbi de store luksusbåde i Tuborg Havn ind i kanalen langs Waterfront, hvor vi på venstre side har Saxo Banks hovedkvarter med de sære takkede lyn i facaden – som dog overhovedet ikke kan hamle op med det spil af reflekser i havoverfladen fra den lave sol, som rammer os, mens vi glider af sted langs fortøjningspælene med vandet klukkende under spidsen af brættet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er interessant«, siger brandmanden Søren Abild. »Man får motion og motorik på en gang. Samtidig er det også er ret meditativt at stå her med vand, der skvulper om de bare fødder«.

Caralina Malling viser os, hvordan man vender. Langt ned i knæ. Langt ud med padlen, så man får mere drejning. Skal det være endnu flottere, rykker man den ene fod ind bag sig, så de to fødder står på linje, hvilket kræver meget af balancen. Og her er det så, at Julie Dam bryder roen ved at vælte i baljen, men det ødelægger ikke den søstærke piges humør. Imens siger storesøster Cecilie:

Foto: HJORTH DANIEL

»Jeg synes, det er svært at få en god rytme, hvor man skifter mellem tagene i højre og venstre side, uden at brættet slingrer for meget. Men jeg kan godt lide fornemmelsen af at stå her. Selv om man skal være mere tålmodig end med windsurferen«.

Små knæk i knæet

Når det gælder om at holde kursen og fremdriften i sit board, har Caralina Malling en virkelig effektiv detalje. Når man padler i højre side, skal man give efter i det venstre ben, så man bukker let i det venstre knæ. Og omvendt. Det stive ben, som står på brættet i samme side, som man padler, gør, at boardet bliver presset ned i vandet, så det sporer bedre. Kanten danner en slags køl, så det bliver stabilt. Så kan man meget bedre trække igennem med padlen – uden at slingre.

»Det er fuldkommen ligesom på ski, hvor du lægger al vægten på den kant, du gerne vil have, skal styre«, forklarer Caralina Malling.

Efter tre kvarter føler flokken sig rimelig søstærke. Søren Abild siger:

»Næste gang vil jeg tage lidt flere chancer med balancen og være ligeglad med, om jeg ryger i. Det er jo sådan, man lærer noget. Ligesom på ski«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: HJORTH DANIEL

Det kan godt være, at folk inde på kajen i Tuborg Havn tænker: ’Hvad laver de mennesker dog derude? Der sker jo næsten ingenting’. Men for dem, der har overvundet det våde element stående på et bræt, føles det af en hel masse, måske fordi man er så tæt på havoverfladen, hvor alting føles mere levende og usikkert. Folk på kajen ved helt sikkert ikke, hvor skønt det er at få vand mellem tæerne, når man står midt i sin egen storby og skvulper.

Nok er det ikke Hawaii, men derfor kan man jo godt lege lidt med sin indre surfer-dude.

Foto: HJORTH DANIEL

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden