Motionsredaktøren tester to udenlandske slankeapps - og en dansk. Se hvordan de klarer sig. Og hent og prøv dem selv. Kilde: politiken.tv / Klip og foto: Jakob Kyed Jakobsen Tilrettelæggelse: Per Munch

Motion

Slankeapps virker - i et stykke tid

Over 1,2 millioner danskere har slankeapps. Men trods mobil tager mange på igen.

Motion

Halvdelen af os er for tykke, og vi sidder alligevel hele tiden og roder med vores mobiltelefon.

Hvis man slukker lyset og parrer de to fakta, kommer ønskebarnet dumpende i form af en slankeapp. Indtast eller skan stregkoden på dine fødevarer, og modregn fysisk aktivitet, så kan den fortælle, hvor mange uger der går, før du er slank som en ål.

47 procent af danskerne er ifølge Sundhedsstyrelsen overvægtige. Og 41 procent af os har inden for 1 år været på slankekur ifølge Landbrug & Fødevarers analyse fra august i år. Hvorfor ikke gøre, som mindst 1,2 millioner danskere allerede har gjort?

Således tænkte også undertegnede motionsredaktør, da jeg ved en familiesammenkomst opdagede, at min veltjente lilla festskjorte var revnet hele vejen ned over maven. Min første reaktion var at arrangere slipset, så det dækkede maveskindet. Den mere langsigtede reaktion var at downloade en slankeapp.

Jeg valgte MyFitnessPal, der oplyser, at 90 procent af de brugere, som holder ved i mere end en uge, taber sig. Og den anden store app, Lifesum, har netop lavet analyse med deltagelse af 10.000 danske brugere, der viser, at de i snit har tabt 10,8 kg i år.

Men spørgsmålet er: Holder det i længden? Og kan alle bruge det?

God til at give overblik

For motionsredaktøren startede det med ønsket om at smide 7 kg. Min nye elektroniske ven siger, at det vil tage 7 uger, hvis jeg kan nøjes med at spise 1.500 kilokalorier per dag, altså cirka 1.000 kalorier mindre, end jeg ville forbruge, hvis jeg lå på en sofa og kiggede Netflix.

Brevvægten viser, at jeg har taget 200 gram skyr, som kun giver 61 kalorier. 16,7 gram mysli giver 80 kalorier. Og en banan i skiver koster 104 kalorier. Jeg kan altså komme i gang med blot 245 kcal.

»Det kan motivere rigtig mange, hvis de er sådan designet, at de kan lide at sætte ting i system og registrere. Det er et fantastisk redskab til at få overblik over, hvad man spiser. 50 procent, der er gået i stå med deres vægttab, spiser mere, end de tror. Og med appen får man et godt overblik over fordelingen af protein, fedt og stivelse«, siger Majbritt Louring Engell, bachelor i human ernæring og master i fitness og træning fra Syddansk Universitet.

I over 10 år har hun arbejdet med vægttab i sit firma Frk. Skrump, og de nye apps gør det meget lettere at få folk til at lave en registrering af egne kostvaner. Men det er kun noget, hun bruger i en uge ad gangen for at give klienten selvindsigt og grundviden om kostens sammensætning. Dernæst kommer det vigtigste: reflektionen.

»Nu skal du bruge den nye viden til noget. Så du kan lære at stå på egne ben, når du bliver træt af at taste i appen. Hvor er dine svage punkter? Er det alkohol? Er det chokoladen og kagerne? Spiser du for lidt protein? Og så skal du til at planlægge dine dage, så du undgår fælderne«, forklarer ’Frk. Skrump’.

Majbritt Engel hjælper også folk med at få styr på grundmotivationen, også når det ikke længere er sjovt at være sund. Eller når appen viser, at du har brugt hele dagsrationen på et måltid.

»Her har du brug for en fagperson, der kan hjælpe dig til at tænke tingene igennem. Så du finder en måde at håndtere de modsatrettede kræfter på«.

Dåsemakrel som billig løsning

På arbejdet har jeg planlagt mit liv helt vildt og købt seks dåser makrel i tomat, så der er til nogle dage.

Jeg skanner stregkoden og kan straks se, at jeg får 125 gram fisk, der giver 211 kalorier med hele 13,8 gram protein. To skiver rugbrød til giver 200 kcal til, samt en avokado til 160 kalorier. Alt er stadig godt, og lagkagediagrammet viser, at jeg får protein nok.

I sundhedssektoren er man optaget af mulighederne i apps, fordi man billigt og nemt kan give den enkelte klient en skræddersyet feedback, der kan påvirke personens opførsel.

Hos danske Mobile Fitness startede man for 10 år siden med programmer til hjælp med livsstilsændringer. Og man udvikler programmer, som kommuner og hospitaler kan bruge til vægttab og hjælp til selvhjælp for for eksempel unge diabetikere, der skal lære at styre deres kost, og hjerteopererede, der skal mindes om at passe deres motion.

Et forløb for unge i Aarhus Kommune, der skulle tabe sig og motionere mere, gav ifølge direktør Jakob Teilmann fra Mobile Fitness gode resultater og en længerevarende påvirkning end ved et normalt slankeforløb, der nemt løber op i 20.000 kroner. En app er meget billigere måde, hvorpå man kan komme ned i den unges lomme med gode råd og forslag baseret på den enkeltes behov.

EU har netop bevilget næsten 38 millioner til professor Berit L. Heitmann, Epidemiologisk Kostforskning på Frederiksberg Hospital, til et stort forsøg, der skal bruge apps til at få folk til at fastholde et vægttab. Forsøgspersonerne vil få et elektronisk armbånd, som kan registrere deres stressniveau, og så vil en gruppe få hjælp til stresshåndtering via appen for at styrke motivationen.

På Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed arbejder fysiolog Morten Zacho, der kan fortælle, at mange videnskabelige undersøgelser peger på, at apps og andre former for selvrapportering har en positiv effekt og kan understøtte livsstilsændringer og vægttab. Men han har to store bekymringer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Teknologierne har svært ved at ramme dem, der har allermest brug for det. Og så viser det sig, at det er svært at fastholde folk ud over nogle få måneder«.

Rødvin versus skyr

Samme aften skal jeg møde to gamle gymnasievenner på Malbec Vinbar på Nørrebro. Ud over en fremragende flaske vin bestiller vi et rustikt træbræt med tynde skiver lufttørret sortfodsskinke, luksusansjoser i olie, syltede hvidløg og en lækker tapenade, der sejler i fedt. Samt masser af friskt brød med god skorpe, groft salt og timian. Og snart var vi nødt til at bestille endnu en flaske vin. Og en øl at gå hjem på.

Imens lå MyFitnessPal helt stille nede i lommen.

Som min søn sagde næste morgen, da jeg sad med hovedpine og vejede havregryn og rosiner:

»Du er bedre til at notere skyr end rødvin«.

Sundhed på saldoen

Fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal kan sagtens se, at slankekur på app passer rigtig godt til det moderne menneske.

»Det er et kontoudtog over vores sundhed. Den slags er desværre altid sjovest i starten af måneden«, siger Birthe Linddal, der også selv har afprøvet det danske system Madlog.

»Sundhed og optimering er to stærke megatrends. Hvor vi frem til 2.000 primært talte kalorier, vil vi i dag have overblikket over næringsindhold, fiber, protein og motion. Vi bliver mere og mere optagede af bevægelse og træning, samtidig med at vi aldrig nogensinde i verdenshistorien har bevæget os mindre«, siger Birthe Linddal over det håndfri sæt i bilen.

Fremtidsforskeren mener, at det helt store ryk kommer, når man ikke længere skal taste selv, men når de mange selvtrackingapps bliver samlet i én, så vi kan få et præcis overblik over alle de data, som vi eller lægen har behov for at kende.

Motionsredaktøren må i hvert fald konstatere, at det er træls at registrere alt. Det er irriterende at åbne telefonen og se arbejdsmails, opdateringer fra Facebook og sms-beskeder fra folk, jeg prøver at ignorere. Det forstyrrer min sindsro, og det virker fornærmende over for de få, der stadig gider se mig sidde og skanne en dåse sardiner i kantinen.

[tv]

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Resultatet efter nogle uger med daglige vejninger er, at kurven er fladet ud, og batteriet i badevægten er gået i ’low’. Og at min tårn af brugte (rengjorte) skyrdåser på køkkenbordet er vokset.

Så jeg har fundet det brede slips frem igen. Altid rart at kunne dække sig, hvis man skulle blive inviteret ud. Bliver jeg inviteret ud, vil jeg med sindsro lade mobilen blive i lommen. Selv om den tigger:

»Ønsker du at notere dit aftensmåltid nu?«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Per Munch eller Motion, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden