Siden 1964 er det kun gået fremad med antallet af danskere, der kan svare ja til, at de dyrker sport eller motion. Men i den nye ’Danskernes motions- og sportsvaner’, der offentliggøres i dag fra Idrættens Analyseinstitut, Idan, kan man for første gang i over 50 år konstatere en tilbagegang på 3 procentpoint både for børn og voksne.
»Det er et wakeup-call. Vi er nået et mætningspunkt. Nu er hr. og fru Danmark er kommet i gang. Vi kan ikke bare satse på, at danskernes deltagelse i motions- og sportsaktiviteter fortsat vil være i vækst«, siger idrætsanalytiker Maja Pilgaard fra Idan, der også stod bag rapporten i 2007 og 2011.
Da undersøgelsen af fritidsvaner blev startet af Kulturministeriet i 1964 dyrkede 15 procent af de voksne danskere motion. Tallet er vokset jævnt og firdoblet frem til i dag, hvor 61 procent voksne dyrker motion, mens det gælder 83 procent børn og unge.
Maja Pilgaard tror, at det bliver meget vanskeligt at få de sidste med. For det motionerende Danmark også er det privilegerede Danmark. Langt flere veluddannede, der er i job og bosiddende i en større by, er idrætsaktive. Og i den anden ende af skalaen er der meget få børn af indvandrere fra lande udenfor Europa, som dyrker motion.
»Skal vi have flere i gang, så er vi nødt til at kigge på de tungere målgrupper. Det betyder nye strategier. Dem uden uddannelse og uden job skal vi have fokus på og tage seriøst på en helt ny måde. Og det er ikke sikkert, det betyder, at de skal tilbydes mere foreningsidræt, selv om det er fint, at foreningerne stiller op og gerne vil løfte det«, siger Maja Pilgaard.
Mere motion på cykelstier og i skoler
Mens 2/3 af befolkningen altså er godt i gang med løbeture, fitnesscenter og klubliv, er der stadig en tredjedel af de voksne og 15 procent af børnene, der sidder bomstille det meste af tiden. Det bekymrer professor Bente Klarlund Pedersen, der er næstformand i Vidensråd for Forebyggelse.
»61 procent vil aldrig kunne være godt nok. Især ikke fordi, der er den voldsomme sociale polarisering. Det kræver overskud, netværk eller penge at komme i gang med motion«, siger Bente Klarlund.
Der mener, at samfundet må sætte ind på mange fronter. Blandt andet ved at understøtte den infrastruktur, der gør det lettere at bruge sin krop til transport. Så folk kommer ud at gå og cykle uden at skulle tænke i medlemskaber og stramt tøj.
»Og så skal vi støtte skolerne, der har fat i alle børn uanset baggrund, så de får 45 minutters motion om dagen, som ligger i skolereformen. Får man en motionsvane her, er der gode muligheder for, at man fortsætter fysisk aktiv i sit liv fremover«, siger Bente Klarlund.
Idrætsklubben uden pokaler
De tre vigtigste motionsformer for danske voksne er styrketræning, løb og vandreture. Altså noget man ikke behøver medlemskab af en klub for, selv om 25 procent har et medlemskab af et fitnesscenter. Hele 40 procent af danskerne er medlem af en klub under DIF og DGI, der har som mål at få 75 procent af befolkningen aktive i 2025.
»Vi arbejder hårdt på at få flere voksne. Vi har etableret fodboldfitness, håndboldfitness og foreningsfitness. Som er lettilgængeligt og med fleksible tider, i stedet for faste træningstider og stævner i weekenden. Vi laver også gratis events, som løbe/gå konceptet GoRun, hvor man ikke behøver være medlem, men bare kan være med«, siger direktør Morten Mølholm fra DIF.
