Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BENHÅRDT. Nu kan det være nok. For første gang i 50 år, er der færre, som dyrker motion end tidligere.
Foto: JENS DRESLING

BENHÅRDT. Nu kan det være nok. For første gang i 50 år, er der færre, som dyrker motion end tidligere.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kurven knækker: Færre danskere dyrker motion

Sundhedsbølgen flader ud. Hr. og fru Danmark er mætte, mener idrætsanalytiker. Men svage grupper lades stadig i stikken, siger sundhedseksperten Bente Klarlund.

Motion
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden 1964 er det kun gået fremad med antallet af danskere, der kan svare ja til, at de dyrker sport eller motion. Men i den nye ’Danskernes motions- og sportsvaner’, der offentliggøres i dag fra Idrættens Analyseinstitut, Idan, kan man for første gang i over 50 år konstatere en tilbagegang på 3 procentpoint både for børn og voksne.

»Det er et wakeup-call. Vi er nået et mætningspunkt. Nu er hr. og fru Danmark er kommet i gang. Vi kan ikke bare satse på, at danskernes deltagelse i motions- og sportsaktiviteter fortsat vil være i vækst«, siger idrætsanalytiker Maja Pilgaard fra Idan, der også stod bag rapporten i 2007 og 2011.

Da undersøgelsen af fritidsvaner blev startet af Kulturministeriet i 1964 dyrkede 15 procent af de voksne danskere motion. Tallet er vokset jævnt og firdoblet frem til i dag, hvor 61 procent voksne dyrker motion, mens det gælder 83 procent børn og unge.

Maja Pilgaard tror, at det bliver meget vanskeligt at få de sidste med. For det motionerende Danmark også er det privilegerede Danmark. Langt flere veluddannede, der er i job og bosiddende i en større by, er idrætsaktive. Og i den anden ende af skalaen er der meget få børn af indvandrere fra lande udenfor Europa, som dyrker motion.

»Skal vi have flere i gang, så er vi nødt til at kigge på de tungere målgrupper. Det betyder nye strategier. Dem uden uddannelse og uden job skal vi have fokus på og tage seriøst på en helt ny måde. Og det er ikke sikkert, det betyder, at de skal tilbydes mere foreningsidræt, selv om det er fint, at foreningerne stiller op og gerne vil løfte det«, siger Maja Pilgaard.

Mere motion på cykelstier og i skoler

Mens 2/3 af befolkningen altså er godt i gang med løbeture, fitnesscenter og klubliv, er der stadig en tredjedel af de voksne og 15 procent af børnene, der sidder bomstille det meste af tiden. Det bekymrer professor Bente Klarlund Pedersen, der er næstformand i Vidensråd for Forebyggelse.

»61 procent vil aldrig kunne være godt nok. Især ikke fordi, der er den voldsomme sociale polarisering. Det kræver overskud, netværk eller penge at komme i gang med motion«, siger Bente Klarlund.

Der mener, at samfundet må sætte ind på mange fronter. Blandt andet ved at understøtte den infrastruktur, der gør det lettere at bruge sin krop til transport. Så folk kommer ud at gå og cykle uden at skulle tænke i medlemskaber og stramt tøj.

»Og så skal vi støtte skolerne, der har fat i alle børn uanset baggrund, så de får 45 minutters motion om dagen, som ligger i skolereformen. Får man en motionsvane her, er der gode muligheder for, at man fortsætter fysisk aktiv i sit liv fremover«, siger Bente Klarlund.

Idrætsklubben uden pokaler

De tre vigtigste motionsformer for danske voksne er styrketræning, løb og vandreture. Altså noget man ikke behøver medlemskab af en klub for, selv om 25 procent har et medlemskab af et fitnesscenter. Hele 40 procent af danskerne er medlem af en klub under DIF og DGI, der har som mål at få 75 procent af befolkningen aktive i 2025.

»Vi arbejder hårdt på at få flere voksne. Vi har etableret fodboldfitness, håndboldfitness og foreningsfitness. Som er lettilgængeligt og med fleksible tider, i stedet for faste træningstider og stævner i weekenden. Vi laver også gratis events, som løbe/gå konceptet GoRun, hvor man ikke behøver være medlem, men bare kan være med«, siger direktør Morten Mølholm fra DIF.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Mølholm understreger, at foreningerne gør et stort arbejde for at nå de 17 procent børn og unge, der ikke dyrker sport. Dels ved at styrke kontakt mellem skole og klubber. Dels arbejder DIF i belastede boligområder for at hverve børn og forældre med indvandrerbaggrund.

»Vi har været i gang i 10 år, og som rapporten her også viser, ligger drengeandelen pænt, men pigeandelen stadig er meget lav. Faktisk er der kun halvt så mange piger med indvandrerbaggrund, 43 procent, der dyrker sport, som deres jævnaldrende etnisk danske veninder, der ligger på 84 procent. Derfor bliver man nødt til at være lidt pragmatisk for at give pigerne mulighed for at tage det første skridt mod et aktivt liv«.

Siger Morten Mølholm med henvisning til debat om kønsopdelt svømning, som netop også har været oppe at vende i Københavns Borgerrepræsentation. Hvor kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) dog ikke har fik medhold i at tage støtten fra den type aktiviteter.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Per Munch eller Motion, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden