Idrætsforeninger skal lægge op til fællesskab, sjov og sundhed. Det er konklusionen fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI, de to største idrætsorganisationer, der siden 2012 har arbejdet sammen om kampagnen ’Bevæg dig for livet’, der handler om at få flere danskere i gang med mere motion.
46 procent af den danske befolkning dyrker nu sport eller motion i en klub eller forening. Det er en svag fremgang på 0,1 procent fra 2015 til 2016 efter flere år med jævn tilbagegang.
»Oven på nogle år, hvor idrætsdeltagelsen har været under pres, er det rigtig glædeligt, at kurven er knækket, og at det går fremad. Vi ser nu de første spæde tegn på, at ’Bevæg dig for livet’ begynder at virke«, siger Niels Nygaard, formand for DIF.
Oven på nogle år hvor idrætsdeltagelsen har været under pres, er det rigtigt glædeligt, at kurven er vendt
Midlerne har været at opfinde nye og mere sundhedsorienterede versioner af de gamle sportsgrene med for eksempel fodboldfitness og håndboldfitness, hvor man fokuserer mindre på kamp og mere på små baner og træning, hvor alle kan være med, og hvor man styrker det sociale fællesskab og tilrettelægger træningen fleksibelt, så den passer til moderne mennesker.
Floorball og badminton vokser, mens tennisklubber, der kombinerer træning for børn og voksne, har fået fat i et nyt publikum.
Fitness i foreningsregi vinder også frem. Faktisk er foreningsfitness den 5.-største sportsgren og på vej til at overhale golf, der ligger på 4.-pladsen. Det er ikke som de store kommercielle centre, men oftest er der tale om mindre faciliteter, nogle vægtrum og nogle få timer med zumba eller crossfit, men mange bruger det i kombination med børnenes træning eller anden idræt.
Niels Nygaard erkender, at 0,1 procents fremgang er en ganske lille stigning, men han peger på, at tallet alligevel indeholder to stærke tendenser: succes hos kvinderne og børnene.
Andelen af kvinder er stigende. Nu er 42 procent af dem, der går i idrætsklub, piger eller kvinder. Det er en stigning på 3 procent på tre år.
Og så har der aldrig været flere børn i alderen 6-12 år, der går til foreningssport efter skoletid.
»Vi kan se, at kvinderne godt kan lide, at der er mere fokus på de sundhedsmæssige aspekter, hyggen og det sociale. Og så kan vi se med rekordmange tilmeldte børn,at skolereformen heldigvis ikke fik den negative effekt, man havde frygtet«, siger Niels Nygaard.
’Bevæg dig for livet’ arbejder nu videre med produktudvikling og kodeordene sundhed og fællesskab. Målsætningen i 2025 er, at halvdelen af befolkningen skal være medlem af en sportsklub. I runde tal skal 300.000 danskere lokkes ind i klubberne, og det skal gøres med bedre tilbud og en ny type trænere.
Trænerne skal opgraderes
»Vi har sat full power på en ny type trænere og ledere. På at få dem uddannet og motiveret, så de tænker i sundhed og sociale aktiviteter også uden for banen, hvor man jo tidligere har tænkt mere i traditionelt turneringsarbejde. Vi skal også finde på måder at gøre det attraktivt for trænerne, for eksempel ved at gøre det mere synligt, at de kan få en gevinst på lang sigt, når de skal videre med job eller uddannelse, fordi de har erfaringer med foreningsliv«, siger Niels Nygaard, der også vil gøre det lettere at være frivillig.
»En vej er at slå mindre klubber sammen, så man kan kan ansætte folk til at tage sig af kontingent og banefordeling og alt det, de frivillige ellers kan køre sur i«.
’Bevæg dig for livet’ ønsker ikke bare at få 50 procent af befolkningen med i klubberne. Ambitionen er, at 75 procent af befolkningen i 2025 skal dyrke motion jævnligt. Lige nu gælder det 68 procent. Niels Nygaard siger:
»700.000 danskere skal op af sofaen i løbet af de næste 8 år. Her er opgaven størst, fordi motivationen er mindst. Det mål kræver, at vi kommer i tættere samarbejde med regeringen og kommunerne. Det kan Idrætsdanmark ikke løfte alene«.
