0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De sagde, vi var sindssyge

Gavflaben Allan Zachariasen er en af de bedste danske løbere nogensinde. Han var del af en gylden generation, der i 1980’erne løb hurtigere end de hurtigste i dag. I denne fortælling beretter han om sit livs bedste og hurtigste maratonløb – og giver undervejs gode råd om løberens indre kamp.

FOR ABONNENTER

Optakten til mit maratonløb i Barcelona 13. marts 1983 var perfekt, og det var eneste gang, hvor forberedelserne lykkedes optimalt. I perioden op til løbet havde jeg 16 uger i træk, hvor jeg løb i gennemsnit 236 kilometer om ugen. Det er det, der er det svære. Som eliteløber kan du godt have 4 uger med så mange kilometer. Men så bliver du syg eller småskadet, fordi du hele tiden ligger på grænsen for, hvad kroppen kan klare. Det særlige her var, at jeg havde en lang udbrudt periode uden pauser. Det lykkedes kun for mig denne ene gang, hvor intet forstyrrede træningen.

Tre uger før løbet tog jeg til USA og løb to kanonhårde gadeløb i Houston og Arizona. Jeg vandt det ene og blev nummer 2 i det andet, og blandt deltagerne var der folk fra verdenseliten på 5.000 meter. Så da jeg kom hjem igen en uge inden maraton, vidste jeg, at jeg var i kanonform.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden